Få overblik over særlige selskabsformer

Der findes mange forskellige selskabsformer i Danmark – nogle mere traditionelle og kendte end andre.  

Blandt de mere særlige selskabsformer findes partnerselskaber, interessentskaber, kooperative virksomheder (andelsselskaber) og kommanditselskaber. Hver selskabsform har sine egne fordele og ulemper samt skatte- og regnskabsmæssige konsekvenser.  

Vi rådgiver iværksættere, virksomhedsejere og virksomheder i alt fra valget af selskabsform, virksomhedsetablering og økonomi. Vi har stor erfaring med at finde frem til den virksomhedsform, der passer til dig; både i dag og fremover.  

Vi står klar til at hjælpe dig med at finde den bedste løsning.  

Kontakt os

 

Hvad er partnerselskaber? 

Partnerselskaber kan ses som en hybrid mellem et aktieselskab (A/S) og et interessentskab. Selvom selskabsformen ikke er så udbredt som aktie- og anpartsselskaber, er den ofte et godt alternativ til de mere almindelige selskabsformer.  

Ligesom aktieselskaber reguleres partnerselskaber efter selskabsloven. Der er derfor krav om bestyrelse og lovregulering i forhold til udbytte, kapital tilgang og -afgang.  

Men hvor aktieselskaber er pålagt selskabsskat, er det i stedet partnerselskabets ejere (kapitalejerne), der beskattes af partnerselskabets indkomst. Det har en række konsekvenser – blandt andet i forbindelse med overdragelse af kapitalandele.   

Fordele ved partnerselskaber: 

• Personlige kapitalejere har mulighed for at bruge virksomhedsordningen.  

• Underskud kan modregnes i overskud af anden indkomst og omvendt. Det er særligt en fordel for iværksættere og udviklingsselskaber mv. 

• Mulighed for skatteoptimering i forhold til flere ejere med forskellige skattepositioner.  

Ulemper ved partnerselskaber: 

• Optagelse af nye ejere kan skattemæssigt anses som delsalg, der udløser skat hos de øvrige ejere.   

Andre selskabsretlige - og regnskabsmæssige konsekvenser: 

• Partnerselskaber aflægger, ligesom aktieselskaber, årsrapport efter årsregnskabslovens bestemmelser.  

• Partnerselskaber skal have minimum 400.000 kroner i selskabskapital.  

 

Hvad er interessentskaber? 

Interessentskaber (I/S) er typisk personligt ejet, men kan også være ejet af (holding-)selskaber mv. For at stifte et interessentskab skal der minimum være to ejere (interessenter). Interessenterne hæfter ubegrænset og solidarisk for selskabets forpligtelser. Det er en selskabsform, der ofte anvendes inden for erhverv som læger, tandlæger mv. Men mange stifter et partnerskab i stedet for et interessentskab, fordi kapitalejerne dermed undgår den solidariske hæftelse.   

Ejerne af et interessentskab kan både være personer og selskaber. Der er ikke registreringspligt, medmindre ejerne er kapitalselskaber, eller hvis der er behov for momsregistrering eller lignende. Et interessentskabs regnskab er kun offentligt, hvis ingen af interessenterne er fysiske personer.  

Et interessentskab kan give god mening, hvis du ønsker at stifte virksomhed sammen med en forretningspartner og dermed undgå nogle af de forpligtelser, der hører med til oprettelsen af et kapitalselskab. Dog skal du være meget opmærksom på den personlige hæftelse for interessentskabets forpligtelser.  

Fordele ved interessentskaber: 

• Der er mulighed for at anvende virksomhedsordningen for personlige kapitalejere.  

• Der er ingen formelle krav i forbindelse med stiftelsen, og den er dermed hurtigt og billigt at oprette.  

Ulemper ved interessentskaber:  

• Ejerne hæfter ubegrænset og personligt for alle virksomhedens forpligtelser.  

• Hvis virksomheden går fallit, vil kreditorerne kunne rejse krav om betaling af den samlede gæld hos den interessent, der har den største formue. Dette er uanset om interessentens ejerandel måtte være ubetydelig, og selvom kreditorernes krav skyldes andre interessenters uforsvarlige eller svigagtige handlemåde.   

Andre selskabsretlige - og regnskabsmæssige konsekvenser:  

• Her gælder de samme konsekvenser som for partnerselskaber. Læs mere ovenfor. 

 

Hvad er kommanditselskaber? 

Kommanditselskaber er en selskabsform, der kan ses som en blanding mellem interessentskab og kapitalselskab. Kommanditselskaber minder meget om partnerselskaber dog med den væsentlige forskel, at kommanditselskaber ikke er reguleret efter selskabsloven og derfor selskabsretligt ikke er at sidestille med et aktieselskab. Selskabsformen anvendes ofte i forbindelse med oprettelse af selskaber med investeringsfokus. Det kan fx dreje sig om investering i fast ejendom eller lignende. 

Der er krav om, at virksomheden har mindst to selskabsdeltagere (mindst én komplementar og én kommanditist). Selskabsdeltagerne kan både være personer og selskaber. 

Kommanditister hæfter begrænset ved deres indskud i kommanditselskabet, dog med tillæg af en eventuel aftalt resthæftelse, der ses i mange investeringsprojekter.  

Komplementaren hæfter ubegrænset og personligt for selskabets forpligtelser på samme måde som en interessent i et I/S. I praksis er komplementaren næsten altid et ApS med en minimumskapital (pt. 40.000 kr.). Dermed er hæftelsen reelt begrænset til anpartsselskabets (begrænsede) formue.   

Fordele ved kommanditselskab:  

• Skattemæssigt behandles kommanditselskaber som partnerselskaber jf. ovenfor.  

• Ingen krav i forhold til minimumskapital og meget lempelige vilkår for udbetaling af kommanditselskabets formue til ejerne.  

Ulemper ved kommanditselskab:  

• Der er kun begrænset lovgivning at støtte sig til, hvis der opstår tvister i ejerkredsen. Dette stiller krav til udformning af vedtægter og ejeraftaler.  

Andre selskabsretlige - og regnskabsmæssige konsekvenser:  

• Er selskabsretligt ikke omfattet af selskabsloven. Derfor vidde rammer for udformning af vedtægter og kapitalstruktur.  

• Kommanditselskabets regnskab skal offentliggøres medmindre, komplementaren (der hæfter ubegrænset) er en fysisk person.  

 

Hvad er andelsselskaber? 

Et andelsselskab eller en andelsforening er en selskabsform, hvor virksomheden har til formål at fremme deltagernes fælles erhvervsmæssige interesser. Overskuddet fordeles mellem medlemmerne i overensstemmelse med, hvor stor en del af selskabets aktivitet den enkelte ejer bidrager med. Overskuddet kan også blive stående som egenkapital i virksomheden således, at den enkelte ejer har en ”øremærket” andel af egenkapitalen, der modsvarer hans opsparede ejerandel.  

Man deler som regel andelsselskaber op i to kategorier: 1) salgs- og produktionsforeninger, der aftager og forædler produkter fra medlemmerne, og 2) indkøbsforeninger, der varetager fælles indkøb og markedsføring på vegne af ejerne.  

I Danmark kender vi primært andelsselskaber fra landbrug, men selskabsformen anvendes også andre steder. Her er boghandlere eller skoforretninger med en fælles indkøbsforening gode eksempler.  

Fordele ved andelsselskaber: 

• Effektiviseringer ved stordrift, hvor fordelingen af overskud og indflydelse ikke er knyttet til selskabskapitalen på samme måde som ved aktie- eller anpartsselskaber.  

Ulemper ved andelsselskaber:  

• Snævre rammer for virksomhedens aktivitet. Må som udgangspunkt kun være inden for andelsformålet, idet der dog er mulighed for at etablere datterselskaber med en bredere aktivitet.  

Skattemæssige konsekvenser:  

• Skattemæssigt anvender virksomheden ofte andels-/kooperationsbeskatning. Ved denne beskatningsform betaler andelsselskabet ikke sædvanlig selskabsskat, men alene en skat beregnet på baggrund af virksomhedens formue. Når andelsselskabet udbetaler overskud til sine medlemmer, beskattes dette hos det enkelte medlem som sædvanligt virksomhedsoverskud.  

 

Hvilken selskabsform skal jeg vælge?  

De mange forskellige selskabsformer kan skabe forvirring. Og selvom der kan være mulighed for senere selskabsomdannelser, vil dine valg få konsekvenser for virksomhedens muligheder for at skabe værdi. 
 

Kontakt os for en uformel snak om, hvilke muligheder du står overfor. 

Kontakt os