Vi bruger cookies og andre sporingsteknologier til at forbedre browsing-oplevelsen på vores hjemmeside, vise personaliseret indhold og målrettede annoncer, analysere trafikken på siden, og forstå hvor vores besøgende kommer fra. Hvis du vil vide mere, kan du læse vores cookie-politik. Du kan desuden læse vores privatlivspolitik, hvis du ønsker mere information. Ved at klikke ’accepter og luk’ giver du samtykke til, at vi bruger cookies og andre sporingsteknologier.

Moms for private virksomheder

For private virksomheder i Danmark kan moms være meget mere end 25%. Der gælder nemlig forskellige regler alt efter, hvilke produkter og services, du tilbyder, og hvor du sælger dem. Det er med til at gøre behandlingen af dansk og international moms til en ofte kompliceret opgave, som kan have stor indvirkning på virksomhedens bundlinje.

Vi assisterer private virksomheder med at holde styr på den samlede momsbetaling og optimere arbejdsgange som f.eks. momsbehandling i SAP og opfyldelse af betingelserne for momsfri handel på tværs af landegrænser.

Vi har den fornødne ekspertise og erfaring som kan være med til at optimere udbyttet for din virksomhed og vores services skræddersyes, så de passer til netop din situation og dine behov.

 

Hvor rammer moms og momsfradrag for private virksomheder?

For private virksomheder er der meget at holde styr på, når det kommer til moms og momsfradrag. For eksempel varierer momssatserne fra land til land, ligesom mulighederne for momsfradrag. Den samme variation præger ofte, hvordan moms håndteres internt i virksomheden. ”Best practices” er ofte bygget på egne erfaringer. Det er der ikke noget galt med, men det begrænser mulighederne for at optimere behandlingen af moms.

For mange virksomheder, specielt blandt de små- og mellemstore virksomheder (SMVer) er moms-relaterede opgaver og overvågning af udviklingen for den danske og de internationale momslovgivninger langt fra kerneopgaverne. Samtidig kan virksomheder være underlagt flere forskellige former for momsregler alt efter hvilke ydelser og produkter der sælges.

Via eksterne eksperter kan virksomheder skabe både overblik og indsigt, som kan brugs til at optimere behandlingen af moms og samtidig sikre, at du hverken betaler for meget eller for lidt i moms.

 

Få eksperthjælp med moms

Vi har bred erfaring med at assistere virksomheder med momsopgaver. Vi hjælper dig med at få styr på momsregler, lønsumsafgift, korrekt registrering og opdatering af moms i softwaresystemer som SAP og meget mere.

Et uddrag af listen over vores momsservices til private virksomheder inkluderer:

  • Deltagelse som virksomhedens repræsentant i kontrolsager med Skattestyrelsen
  • Gennemgang af virksomhedens momsmæssige håndtering
  • Undersøgelse og vurdering af virksomhedens muligheder for at optimere momsforholdene
  • Gennemgang af eksisterende håndtering af moms i softwaresystemer som SAP o.lign.
  • Opgørelse og afregning af lønsumsafgift
  • Konsultation i forbindelse med specifikke områder, såsom handel med fast ejendom, international ekspansion til nye markeder mm.
  • Undervisning og kursusforløb til relevante medarbejdere
  • Varetage jeres momsfunktion i virksomheden i forbindelse med barsel eller større projekter

 

Kontakt os for at høre mere

Vi har et dedikeret hold af momseksperter, som kan hjælpe din virksomhed med at optimere behandling af moms. Takket været vores kontorer rundt om i hele Danmark er vores services og rådgivning altid lokalt forankret. Samtidig kan vi trække på ekspertise og lokale ressourcer rundt om i resten af landet og i de mere end 160 lande, hvor BDO har kontorer. Med andre ord kan vi tilbyde en unik blanding af lokal og international service, der dækker alle de områder, hvor du er aktiv.

Kontakt os