Kurssikringsinstrumenter i årsrapporten

Med en voksende globalisering og større samhandel med udenlandske kunder har mange virksomheder behov for og ønske om at sikre virksomheden mod fremtidige udsving i eksempelvis valutakurser og råvarepriser. For at sikre sig kan virksomhederne gøre brug af utallige muligheder, hvoraf de mest kendte er valutaterminskontrakter, swaps, optioner og futures.
 

Definition

Finansielle instrumenter dækker over både primære og afledte finansielle instrumenter. De primære finansielle instrumenter knytter sig oftest til virksomhedens aktivitet og omfatter blandt andet tilgodehavender, likvider, leverandørgæld og prioritetsgæld. Afledte finansielle instrumenter defineres som et finansielt instrument:

• hvis værdi ændres som følge af ændringer i en specifik rentesats, værdipapirkurs, råvarepris, valutakurs eller lignende variabler (kaldet ”det underliggende”)
• som ved indgåelsen ikke kræver eller kun kræver begrænset nettoinvestering i forhold til andre typer kontrakter, der påvirkes på tilsvarende måde på ændrede markedsvilkår
• som afregnes på et fremtidigt tidspunkt.
   

Ændringer til årsregnskabsloven

Den gældende årsregnskabslov indeholder enkelte bestemmelser vedrørende afledte finansielle instrumenter. Herudover kan IAS 39 Finansielle instrumenter: Indregning og måling anvendes til udfyldelse af lovens rammer. Fra den 1. januar 2018 har IFRS 9 Finansielle instrumenter været gældende.

Ændringen til årsregnskabsloven, der træder i kraft med virkning fra regnskabsår, der starter 1/1 2020 og senere, åbner op for en fortolkning efter IFRS 9 i stedet for IAS 39. Hvis IFRS 9 vælges som fortolkning til årsregnskabsloven (den gældende og ændrede), kan dette alene ske i det omfang, at IFRS 9 ikke er i konflikt med lovens ordlyd.

Hvis IFRS 9 vælges som fortolkning til årsregnskabsloven, vil det kræve en grundig gennemgang af standarden, da IFRS 9 grundlæggende ændrer ved den regnskabsmæssige behandling af de finansielle kontrakter.
 

Se den omtalte figur og læs mere her