Vi bruger cookies og andre sporingsteknologier til at forbedre browsing-oplevelsen på vores hjemmeside, vise personaliseret indhold og målrettede annoncer, analysere trafikken på siden, og forstå hvor vores besøgende kommer fra. Hvis du vil vide mere, kan du læse vores cookie-politik. Du kan desuden læse vores privatlivspolitik, hvis du ønsker mere information. Ved at klikke ’accepter og luk’ giver du samtykke til, at vi bruger cookies og andre sporingsteknologier.

BDO i Hirtshals og Aabybro udnævner to nye partnere

02 marts 2023

Thomas Hoff og Martin Bang er blevet udnævnt som partnere i BDO. De sidder på BDO’s lokale kontorer i henholdsvis Hirtshals og Aabybro, der dagligt rådgiver erhvervsdrivende i Nordjylland inden for alt fra revision og regnskab til skat, moms og forretningsudvikling.

Thomas Hoff og Martin Bang startede deres karriere i BDO, og til sammen har de mere end 25 års erfaring i virksomheden.

Thomas Hoff blev uddannet statsautoriseret revisor i november 2021. Han startede som trainee hos BDO tilbage i 2010. Thomas har en bred erhvervserfaring med rådgivning og revision af små og mellemstore virksomheder inden for særligt fiskeri, iværksætteri og produktionsvirksomheder.

Thomas er født og opvokset i Hirtshals, og efter at have været bosat i Aalborg i en periode, er han nu flyttet tilbage til fiskeribyen, hvor han bor med sin kæreste og datter.

Martin Bang blev uddannet statsautoriseret revisor i november 2020, og startede som trainee hos BDO i Vejle i 2005. Han har siden november 2021 været tilknyttet BDO i Aabybro.

Martin beskæftiger sig med en bred vifte af aspekter inden for rådgivning og revision af primært små- og mellemstore virksomheder særligt indenfor håndværkerbranchen.

Han har desuden brancheekspertise indenfor bo- og opholdssteder efter servicelovens bestemmelser.

Privat bor Martin med sin kone og tre børn i Pandrup.