Vi bruger cookies og andre sporingsteknologier til at forbedre browsing-oplevelsen på vores hjemmeside, vise personaliseret indhold og målrettede annoncer, analysere trafikken på siden, og forstå hvor vores besøgende kommer fra. Hvis du vil vide mere, kan du læse vores cookie-politik. Du kan desuden læse vores privatlivspolitik, hvis du ønsker mere information. Ved at klikke ’accepter og luk’ giver du samtykke til, at vi bruger cookies og andre sporingsteknologier.
  • Ny grøn tilskudsordning for SMV'er

Ny tilskudsordning: Få hjælp til at kortlægge dit klimaaftryk

Mia Walde, Senior Manager |

20 februar 2023

Rundt om i det danske erhvervsliv er der lige nu stort fokus på at skaffe kvantitative data på bæredygtighedsområdet.

Er man underleverandør til de større virksomheder bliver man mødt af skærpede krav om at levere information om CO2-udledning, klimaregnskaber, reduktionsmål mv. Det er en stor og til tider uoverskuelig mundfuld for de fleste SMV’er, og det vil vi i BDO gerne hjælpe med.

Så; har du brug for hjælp til at dokumentere dit CO2-aftryk? BDO Advisory står klar til at hjælpe dig og din virksomhed med ansøgning til ny tilskudsordning ‒ plus den efterfølgende rådgivning.

 

Hvem kan ansøge tilskudsordningen?

Kriterierne, for at din virksomhed kan ansøge puljen, er, at du:

  • har max 249 ansatte.
  • har et dansk CVR-nummer
  • har en årlig omsætning på max 50 mio. EUR ‒ eller en samlet årlig balance på maksimalt 43 mio. EUR.

 

Mere om tilskudsordningen CO2puljen

Den 27. februar åbnes der op for ansøgning til tilskudsordningen CO2puljen, som kan søges af SMV’er i hele landet. Ansøgningsperioden løber fra den 27. februar til den 26. marts.

Med puljen ydes der støtte til rådgivning relateret til beregning/kortlægning af CO2-aftryk, klimaregnskaber, miljøvaredeklarationer og andre projekter relateret til reduktion af klimaaftryk.

BDO er godkendt som ekstern rådgiver til programmet, og vi kan derfor købes ind til at udføre de valgte opgaver for dig.

Der kan søges vouchers på 25.000-75.000 kr. ‒ tilsvarende halvdelen af jeres projekt. Tilskuddet skal medfinansieres i timer, kontant eller en kombination heraf.
 

Læs mere om, hvordan BDO Advisory kan hjælpe dig
 

Hvis du har spørgsmål til formatet, eller hvordan vi hos BDO Advisory kan hjælpe dig i denne forbindelse, er du meget velkommen til at kontakte Senior Manager Mia Walde på: miwal@bdo.dk eller 23 61 20 76.