Lovforslag om registrering af arbejdstid er nu sendt i høring
Hvis lovforslaget, der er sendt i høring, bliver vedtaget, skal arbejdsgivere fra d. 1. januar 2024 til at registrere medarbejdernes arbejdstid. Der vil derudover være mulighed for at visse personer (eksempelvis ledende medarbejdere) kan give samtykke til ikke længere at være omfattet af 48-timers-reglen.
Mulighed for ”opt out”-aftale om 48-timers-reglen for medarbejdere dækket af overenskomst
Af udkastet til lovforslag fremgår, at arbejdsgivere vil få adgang til at indgå individuelle aftaler om, at lønmodtageren arbejder ud over 48 timer om ugen i gennemsnit over en periode på 4 måneder (”opt out”-aftale), som er den nuværende maksimale antal arbejdstimer, der er tilladt, jf. arbejdstidsdirektivet. Et krav hertil er, at der er tale om medarbejdere, der er omfattet af overenskomstbestemmelser om rådighedsvagter, og som udfører samfundskritiske funktioner. Indgås individuel aftale om, at der højst må arbejdes 48 timer om ugen i gennemsnit, gælder det, at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ikke må overstige 60 timer over en periode på 4 måneder.
Forslaget til den nye bestemmelser er væsentligt begrænset i sit anvendelsesområde og vil, som udkastet til lovforslaget er formuleret, ikke kunne anvendes som individuel aftale uden for det overenskomstdækkede område.
Krav om registrering af medarbejdernes arbejdstid
For at sikre overholdelse af reglerne om daglig og ugentlig hviletid samt maksimal ugentlig arbejdstid, foreslås det, at arbejdsgiveren skal indføre et ”objektivt, pålideligt og tilgængeligt arbejdstidsregistreringssystem”, der gør det muligt at måle den daglige arbejdstid for hver enkelt medarbejder.
Det følger endvidere, at medarbejderen skal kunne tilgå sine egne oplysninger i arbejdstidsregistreringssystemet, og at arbejdsgiveren skal opbevare de registrerede oplysninger i efterfølgende 5 år efter udløbet af den periode, der udgør grundlaget for beregningen af medarbejderens gennemsnitlige ugentlige arbejdstid.
Der er en høj grad af metodefrihed for arbejdsgiveren med henblik på opfyldelse af tidsregistreringskravet. Dog vil det selvsagt medføre en betydelig administrativ byrde for arbejdsgiveren, da der i dag ikke gælder noget generelt krav om arbejdstidsregistrering.
Mulighed for undtagelse af arbejdstidsregistreringskravet for nogle medarbejdertyper
Det foreslås, at der for medarbejdere, hvor arbejdstidens længde som følge af særlige træk ved det udførte arbejde ikke måles og/eller fastsættes på forhånd, eller når medarbejdere med ledelsesfunktioner eller andre medarbejdere, som har beføjelse til at træffe selvstændige beslutninger, finder lovens §§ 3 (pause, 4 (48-timers-reglen) og 5 (normal arbejdstid for natarbejde) ikke finder anvendelse. I en fortolkningsmeddelelse fra EU-Kommissionen anføres det desuden, at visse højtstående ledere, hvis arbejdstid som helhed ikke måles eller fastsættes på forhånd, samt visse eksperter, erfarne advokater i et ansættelsesforhold eller akademikere, der har betydelig frihed til at bestemme deres arbejdstid, kan undtages fra arbejdstidsregistreringskravet.
Det er dog et krav, at det fremgår af medarbejderens ansættelseskontrakt, at lovens §§ 3, 4 og 5 ikke finder anvendelse – og at de generelle principper for beskyttelse af medarbejderens sikkerhed og sundhed fortsat iagttages af den enkelte arbejdsgiver.