Vi bruger cookies og andre sporingsteknologier til at forbedre browsing-oplevelsen på vores hjemmeside, vise personaliseret indhold og målrettede annoncer, analysere trafikken på siden, og forstå hvor vores besøgende kommer fra. Hvis du vil vide mere, kan du læse vores cookie-politik. Du kan desuden læse vores privatlivspolitik, hvis du ønsker mere information. Ved at klikke ’accepter og luk’ giver du samtykke til, at vi bruger cookies og andre sporingsteknologier.
Viden om - Revision og regnskab:

Fravalg af revision

05 august 2019

Claus Bonde Hansen, Head of Audit & Assurance, Senior Partner, statsautoriseret revisor |

Selskaber, der er omfattet af årsregnskabslovens regnskabsklasse B, har mulighed for at fravælge revision af årsregnskabet.

Selskaberne skal dog fortsat udarbejde og indsende et årsregnskab til Erhvervsstyrelsen efter
reglerne i årsregnskabsloven. Fravalg af revision kan kun foretages med fremadrettet virkning, og udløbne regnskabsperioder kan således ikke undtages fra revisionspligten.


Selskaber, der kan fravælge revision

Selskaber, omfattet af årsregnskabslovens regnskabsklasse B, kan undlade at lade årsregnskabet revidere, hvis selskabet i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser:

  • Balancesum på 4 mio. kr.
  • En nettoomsætning på 8 mio. kr.
  • Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 12.

Erhvervsdrivende fonde og medarbejderinvesteringsselskaber kan ikke fravælge revision, uanset at de opfylder størrelseskriterierne.

Nettoomsætningen skal tillægges finansielle indtægter og indtægter fra investeringsvirksomhed, såfremt de er af mindst samme størrelse som nettoomsætningen.

Muligheden for at fravælge revision fortabes, hvis selskabet, en tilknyttet virksomhed eller selskabets eneejer accepterer et bødeforelæg eller som led i en straffesag dømmes for overtrædelse af selskabslovgivningen, regnskabslovgivningen eller skatte- og afgiftslovgivningen. I disse tilfælde skal virksomhedens årsregnskab for det følgende regnskabsår revideres. Erhvervsstyrelsen kan forlænge den periode, hvor virksomhedens årsregnskaber skal revideres, med op til 3 regnskabsår.

Tilsvarende kan Erhvervsstyrelsen beslutte, at et selskab ikke kan fravælge revision, hvis der ved en regnskabskontrol konstateres væsentlige fejl og mangler i selskabets årsrapport.

Læs mere om fravalg af revision og de forskellige metoder ved at downloade publikationen via formularen nedenfor.