Virksomheders indregning af feriepengeforpligtelsen i regnskabet skal foretages ved brug af den konkrete metode. Dette skyldes ferielovens bestemmelser omkring samtidighedsferie. Den konkrete metode tager afsæt i det faktiske vederlag, som medarbejderen modtager under sin ferie og det faktiske antal restferiedage.
Feriepengeforpligtelsen
Regulering af feriepenge for timelønnede samt for medarbejdere med løn under ferie dvs. som oftest funktionærer, sker efter ferieloven, mens feriefridage reguleres efter en overenskomst eller en virksomhedsaftale. I denne publikation behandles alene feriepengeforpligtelsen.
Timelønnede modtager ikke løn under ferie, men feriegodtgørelse, hvilket svarer til 12,5 % af feriepengegrundlaget i optjeningsåret. Virksomheden indbetaler som udgangspunkt beløbet til Feriekonto eller en anden administrator, hvorfor der på balancedagen ikke eksisterer en feriepengeforpligtelse til timelønnede udover eventuelt 5 feriefridage. Visse virksomheder har mulighed for at beholde feriepengene
og udbetaler dermed selv feriepengeforpligtelsen til sine timelønnede medarbejdere,
når de afholder ferie, hvorfor der for disse virksomheder vil indgå en forpligtelse til ferie i regnskabet.
I regnskabet indregnes en feriepengeforpligtelse for de medarbejdere, der har ret til ferie med løn samt et ferietillæg. Der er tale om en kortfristet forpligtelse, der opstår i takt med, at medarbejderen udfører arbejde for virksomheden og derved erhverver retten til at holde ferie med løn. Optjeningsperioden følger kalenderåret, mens udbetalingen først sker året efter, når medarbejder afholder sin ferie og tidligst den 1. maj ved ferieårets begyndelse.
I regnskabet indregnes en feriepengeforpligtelse for de medarbejdere, der har ret til ferie med løn samt et ferietillæg. Der er tale om en kortfristet forpligtelse, der opstår i takt med, at medarbejderen udfører arbejde for virksomheden og derved erhverver retten til at holde ferie med løn. Ferieloven bygger på et samtidighedsprincip, hvilket medfører, at ferieåret (optjeningsperioden) løber fra 1. september til 31. august, mens den periode, hvor medarbejderen kan afholde ferien, omfatter perioden 1. september til 31. december året efter (16 måneder).
Opgørelse af feriepengeforpligtelsen efter den konkrete metode
Den konkrete metode tager udgangspunkt i en opgørelse af feriepengeforpligtelsen på baggrund af medarbejderens konkret opgjorte restferiedage.
I grundlaget for opgørelsen af feriepengeforpligtelsen efter den konkrete metode indgår alle de lønelementer, som vil blive betalt af virksomheden til medarbejderen på det tidspunkt, hvor medarbejderen afholder sin ferie –dvs. det fulde indhold af lønpakken. Udover den kontante løn før skat vil også (ikke udtømmende) indgå: Arbejdsgiverbetalt pension, arbejdsgiverens andel af ATP, medarbejdergoder som fri telefon, fri avis, fri bilsamt en forventet lønstigning mv. Virksomheden omregner herefter medarbejderens vederlag pr.måned til et vederlag pr. dag.
Der skal kun tages hensyn til lønstigningen, når lønstigningen er aktualiseret i en højere løn på det tidspunkt, hvor medarbejderen afholder sin ferie. Herudover skal en gns. lønstigning for medarbejderne være konkret, dvs. at ledelsen har foretaget beslutning herom, og der er budgetteret hermed.
Den opgjorte omkostning pr. dag pr. medarbejderved afholdelse af ferieganges op med det antal dage, som medarbejderne har i resterende feriesaldo på balancedagen. Dette omfatter både restferie fra tidligere ferieår, samt restferie for indeværende ferieår (optjent,men endnu ikke afholdt).Herefter fremkommer den samlede feriepengeforpligtelse før ferietillæg og feriefridage for den enkelte medarbejder. Samme procedure foretages for samtlige virksomhedens medarbejdere, der har ret til løn under ferie.
Overtid indgår ikke i beregningen af feriepengeforpligtelsen,men er en særskilt forpligtelse, som selskabet skal opgøre sammen med forpligtelsen vedr. medarbejderes overtid. Den del udgør således almindeligskyldig lønfor det netop afviklede regnskabsår.
Feriepengeforpligtelse til indefrysning
Ved overgangentil den nye ferielov og dermed overgang til samtidighedsferie er indført en overgangsordning,idet der i perioden forud for overgang til samtidighedsferie optjenes ferie til senere afholdelse. Overgangsperioden erenperiodepå 12 månederforud for overgang til samtidighedsferie,hvilket sker den 1. september 2020,hvor medarbejderen har optjent ferie til senere afholdelse/forskudt. Overgangsperioden løber fra 1. september 2019til 31. august 2020.
Overgangsperioden har til hensigt at sikre, at medarbejderne ikke kan afholde dobbelt ferie. Dette betyder med ændringen af ferieloven, at den ferie,der er optjent i perioden 1. september 2019 til 31. august 2020,indefryses,og først kommer til udbetaling, når medarbejderen går på pension.
Feriepengeforpligtelsen til indefrysning, som opgøres pr. 31. august 2020, kan virksomheden vælge atindbetaletil en ny særlig feriefond,eller virksomheden kan vælge atbeholde feriepengeneog dermed fastholde forpligtelsensom en gæld i regnskabet. Vælger virksomheden ikke at indbetale forpligtelsen, skal forpligtelsenløbende indekseres/forrentes med en årlig sats, som udmeldes af den særlige feriefond.
Beregning af feriepengeforpligtelse til indefrysning sker efter en anden opgørelsesmetode end opgørelse af den regnskabsmæssige feriepengeforpligtelse, som den er beskrevet ovenfor under ”Opgørelse af feriepengeforpligtelsen efter den konkrete metode”.
Feriepengeforpligtelsen til indefrysning opgøres som en feriegodtgørelse beregnet med 12,5% af det skattemæssige feriepengegrundlag (ferieberettiget løn) for den enkelte medarbejder. Denne forpligtelse svarer dermed til den opgørelsesmetode, sombl.a.anvendes ved beregning af feriepenge i forbindelse med en medarbejders fratræden.
Dette medfører, at den samlede feriepengeforpligtelse, som består af forpligtelse til indefrysning samt denløbende opgjorteregnskabsmæssige feriepengeforpligtelse,i regnskabetvil være opgjort efter to forskellige beregningsmetoder.
Vælger virksomheden at indbetaleforpligtelsen til indefrysning,sker indbetalingen primo 2021. Dette har den konsekvens,at den andel af forpligtelsen,der fx er opgjort pr. 31. december 2019,skal præsenteres som en langfristet gældsforpligtelse,når virksomhederne aflægger årsregnskab for 2019.
Herefter skal virksomhederne ved hver regnskabsafslutning vurdere og opgøre, hvorvidtder indenfor 12 måneder efter balancedagen skal foretages indbetaling af hele eller dele af forpligtelsentil indefrysning. Entensom følge af at en medarbejder forlader arbejdsmarkedet, hvor forpligtelsen for den pågældende medarbejder skal indbetales, eller atvirksomheden frivilligt ønsker at foretage indbetaling afhele eller dele afforpligtelsen.
Den del af forpligtelsen som virksomheden indbetaler inden for 12 måneder efter balancedagen, skal præsenteres som en kortfristet gældsforpligtelse, mens den resterende del skal præsenteres som en langfristet gældsforpligtelse.
Det er derforvigtigt, at virksomheden ved hver regnskabsafslutning vurderer samt kan opgøre, hvor stor en andel af forpligtelsen derforfalder inden for 12 måneder.
Tilgodehavende ferie
Samtidighedsprincippet har medført,atderer mulighedfor, efter aftale medarbejdsgiveren, atmedarbejderenafholderferie, forud forat der er optjent ferie, eller at derafholdes mere ferie, end der er optjent på afholdelsestidspunktet. I denne situation har virksomheden således et tilgodehavende hos medarbejderen vedrørendeafholdt, menendnu ikke optjent ferie. Dette tilgodehavendeudlignesi den efterfølgende periodei takt med,atmedarbejderen optjener ferie.
Fratræder medarbejderen,inden tilgodehavendet er udlignet,er det muligt at modregne tilgodehavendet i øvrige udbetalinger til medarbejderen. Er der ikke mulighed for at dække tilgodehavendet i andre udbetalinger, kan beløbet ikke opkræves hos medarbejderen.
Tilgodehavendet skal som udgangspunkt indregnes efter bruttoprincippetog skal derfor som udgangspunkt præsenteres som et tilgodehavende i balancen under andre tilgodehavender, med mindre det er uvæsentligt og modregnes i feriepengeforpligtelsen under anden gæld.
Ferietillæg –ferie med løn
Medarbejdere, der har ret til ferie med løn,har herudover ret til normalt 1 % ferietillæg. Ferietillægget, som fremover,optjenes over ferieåret, udbetales enten samtidig med, at den dertil svarende ferie begynder, eller udbetales 2 gange årligt, med lønnen for majmånedog lønnen for augustmåned.
Feriepenge til direktører
Direktører er som udgangspunkt ikke omfattet af ferieloven. En direktørs eventuelle ret til ferie skal derfor reguleres i direktørkontrakten. Der kan derfor være stor forskel på, hvordan feriepenge håndteres vedrørende direktører. Hvorvidt der skal indregnes en feriepengeforpligtelse i årsregnskabet vedrørende en direktør, afhænger dermed af, hvorledes direktørkontrakten er udformet på dette punkt.
Hvis der fx i direktørkontrakten er aftalt, at direktøren harret til ferie, og der er tale om en akkumulerende ret, eller det er aftalt, at direktøren har ret til ferie i overensstemmelse med ferielovens regler, skal der løbende afsættes en feriepengeforpligtelse i årsregnskabet.
Den regnskabsmæssige behandling afhensættelse af feriepenge for direktører vil således være anderledes end en vurdering af, om direktøren har ret til feriepenge ved fratrædelse.
Der skal dermed foretages en konkret vurdering af, om der på en given balancedag er en rest feriesaldo, der udgør en regnskabsmæssig feriepengeforpligtelse vedrørende direktøren.
Da en direktør ikke er omfattet af ferieloven,omfatter feriepengeforpligtelsen til indefrysning ikke feriepenge til en direktør.
Hent publikationen