Den nye Inatsisartutlov nr. 16 af 21. november 2022 om arbejdsgivers pligt til at underrette lønmodtageren om ansættelsesforholdets vilkår (Ansættelsesbevisloven).
Den nye Inatsisartutlov gælder for alle lønmodtagere, hvis ansættelse har en varighed på mere end en måned, og hvis gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 15 timer eller mere.
Formålet med Inatsiartutloven er at skabe klare fastlagte ansættelsesforhold og et mere gennemsigtigt arbejdsmarked, som på sigt vil gavne erhvervslivet og komme eventuelle tvister til bunds.
Loven blev vedtaget i november 2022, men afventer fortsat den endelige ikrafttrædelse, som sker ved udstedelse af en bekendtgørelse fra Naalakkersuitu. Det forventes, at bekendtgørelsen udstedes så snart, at kommunernes og Selvstyret ved Økonomi- og Personalestyrelsens kommende fælles offentlige HR-IT-system kan tages i brug. Dette forventesat ske medio 2023, hvorfor det er relevant for alle arbejdsgivere at være opmærksomme, da bekendtgørelsen kan komme når som helst.
Hvad er nyt?
Hovedpunkterne i den nye ansættelsesbevislov omhandler de væsentligste forhold i ansættelsen og indeholder en oplysningspligt med ti punkter, som arbejdsgiveren skal oplyse lønmodtageren ved ansættelsen:
- Arbejdsgiverens og lønmodtagerens navn og adresse.
- Arbejdsstedets beliggenhed. Hvis der ikke haves et fast arbejdssted, skal der stå, at lønmodtageren er beskæftiget på flere forskellige adresser. Hovedsæde eller arbejdsgivers adresse skal også fremgå.
- Beskrivelse af arbejdet eller angivelse af lønmodtagerens titel, rang, stilling eller jobkategori.
- Ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt.
- Ansættelsesforholdets forventede varighed, når der ikke er tale om tidsubestemt ansættelse. Herunder også prøveperiodens sluttidspunkt og særlige forhold under prøveperioden.
- Lønmodtagerens rettigheder med hensyn til betalt ferie, herunder om der udbetales løn under ferie.
- Varigheden af lønmodtagerens og arbejdsgiverens opsigelsesvarsler eller reglerne herom.
- Den gældende eller aftalte løn, som lønmodtageren har ret til ved ansættelsesforholdets påbegyndelse, samt tillæg og andre løndele, der ikke er indeholdt heri, fx pensionsbidrag og eventuel kost og logi. Endvidere skal der oplyses om lønnens udbetalingsterminer. Hvis lønnens størrelse ikke er fast, skal måden, hvorpå lønnen udregnes, være tilgængelig for lønmodtageren.
- De normale daglige eller ugentlige arbejdstider.
- Angivelse af hvilke kollektive overenskomster eller aftaler, der regulerer ansættelsesforholdet.
Hvis der er tale om overenskomster eller aftaler indgået af parter uden for virksomheden, skal det endvidere oplyses, hvem disse parter er.
Behov for nye kontrakter?
For så vidt angår eksisterende ansættelser skal de nævnte oplysningspunkter skriftlig oplyses til lønmodtagerne. Jævnfør § 8 er der fra lovens ikrafttrædelsestidspunkt indført en overgangsbestemmelse, som giver arbejdsgiverne seks måneder til at opfylde dette krav.
En overtrædelse af oplysningspligten kan medføre, at lønmodtageren kan tilkendes en godtgørelse på op til 13-20 ugers løn. Derfor er det for alle arbejdsgivere relevant at sætte sig ind i de nye ansættelsesbeviskrav.
Både offentlige og private arbejdsgivere benytter i vid udstrækning allerede ansættelsesbeviser, men det fremgår af bemærkningerne til L16-2022, at der i mindre omfang vil blive foretaget kontrol med allerede etablerede ansættelsesforhold.
Hvad angår aftaler indgået før tidspunktet for Inatsisartutlovens ikrafttræden, og som fortsat består herefter, er arbejdsgiveren på lønmodtagerens anmodning forpligtet til senest to måneder efter anmodningen skriftligt at give lønmodtageren de oplysninger, der ikke på forhånd er oplyst.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Den nye Inatsisartutlov forventes på kort sigt at have både økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet, da der i forbindelse med udarbejdelsen af fyldestgørende underretningsmateriale i overgangsperioden kan være udfordringer.
Formålet med Inatsisartutloven er at skabe klare fastlagte ansættelsesforhold og et mere gennemsigtigt arbejdsmarked, som på sigt vil gavne erhvervslivet og komme eventuelle tvister til bunds.