|
Forleden kunne vi i Børsen læse, at lingerikæden Wunderwear går over til at bruge konsignationslagre i deres 35 fysiske butikker. Det betyder, at leverandørerne ejer de varer, der sælges i butikkerne, og at de først får penge for disse, når varerne er solgt. Gevinsten for butikkerne består i, at de ikke skal binde kapital i de varer, de har liggende på hylderne, ligesom de ikke bærer risikoen på de varer, der ender med ikke at blive solgt. Noget, der kan give den enkelte butik en pænt større bundlinje.
Ifølge artiklen er brugen af konsignationslagre stigende i detailbranchen, hvor selv store netbutikker som Zalando og Boozt angiveligt bruger disse partnerskabsmodeller som et redskab til at holde arbejdskapitalen nede.
Hvad er arbejdskapitalen?
Arbejdskapitalen er ikke et begreb, som findes i årsregnskabsloven, og størrelsen af en virksomheds arbejdskapital fremgår derfor ikke af dens årsregnskab. Ikke desto mindre er arbejdskapitalen – eller rettere nettoarbejdskapitalen – et vigtigt nøgletal.
Arbejdskapitalen opgøres som forskellen mellem virksomhedens omsætningsaktiver og dens kortfristede gæld. Er arbejdskapitalen positiv, hvilket er det mest almindelige, udtrykker den det beløb, som virksomheden skal finansiere med langfristet rentebærende gæld. I en tid, hvor renterne stiger, er det derfor vigtigt at have fokus på størrelsen af arbejdskapitalen. En lav arbejdskapital giver imidlertid ikke kun lavere renteomkostninger, men fører typisk også til færre tab på debitorer.
Forbedring af arbejdskapitalen
De tiltag, der kan foretages til forbedring af arbejdskapitalen, varierer selvsagt efter virksomhedernes art, men som udgangspunkt fokuserer vi på fire hovedområder:
1. Indkøb.
Analysér priser, vilkår og betingelser. Helt lavpraktisk: Betal ikke leverandører før tid og forhandl om muligt med de væsentligste af disse om en generel forlængelse af betalingsfristerne. Når store virksomheder ofte kræver lange betalingsfrister af mindre leverandører, er dette næsten altid en konsekvens af en bevidst strategi om at reducere arbejdskapitalen.
2. Lageroptimering.
Analysér vareflowet med henblik at få overblik over omsætningshastighed og minimums- og maksimumslager, sådan at lagerophobning undgås.
3. Produktionsplanlægning.
En analyse af mulighederne for at effektivisere produktionen gennem justering af seriestørrelser, varianter og omstillingstid.
4. Optimering af administrative processer.
Fakturering, rykker- og klageproces samt optimering af grunddata på kunderne. Udeståender hos kunder kan ofte reduceres ved en forbedret rykkerprocedure, ved at ændre på betalingsbetingelserne, så kunderne betaler hurtigere, eller ved helt simpelt at fakturere hurtigere, fx straks når varen er leveret eller arbejdet udført og ikke først ved månedens udgang.
Brug for hjælp?
|