|
Både for oplevelsen og for pengenes skyld kan det være interessant at tage arbejde i udlandet i en periode, men bevarer man sin bopæl i Danmark, spares der som udgangspunkt ikke skat ved at gøre det. Uanset at der under udlandsopholdet betales skat til det land, hvori der arbejdes, skal lønnen nemlig stadig med på den danske årsopgørelse. Det er en regel, som desværre jævnligt overses og som nogle gange giver store efterregninger mange år tilbage i tid. Det kan du læse mere om i denne artikel.
Der findes imidlertid en undtagelse. En særregel, der fritager en enten helt eller delvist for dansk beskatning af løn optjent under ophold i udlandet trods fortsat bolig her i landet. For at blive omfattet af reglen skal flere betingelser være opfyldt. De væsentligste er, at opholdet i udlandet skal være af mindst seks måneders varighed, og at du i denne periode højst må være i Danmark i 42 dage – det svarer groft sagt til hver fjerde uge – ligesom du ikke må udføre arbejde, når du er her i landet. Læs om 42 dages-reglen i denne artikel.
Selvom særreglen har været gældende i mange år, så udvikler praksis sig hele tiden. Blandt andet fordi mange danskere erhverver sig en fritidsbolig i udlandet og tilbringer megen tid der. Det kan skabe usikkerhed om, hvorvidt reglen kan anvendes.
Pilot-dommen
I en principiel dom fra december sidste år fastslog Østre Landsret, at en pilot ikke kunne bruge særreglen, selvom han havde haft udlandsophold i over seks måneder. Dette blev blandt andet begrundet med, at udlandsopholdet var frivilligt og skete i hans udenlandske bolig. Han var i hele perioden ansat i et dansk luftfartsselskab.
Skattestyrelsen er nu i forlængelse af dommen på vej med et såkaldt styresignal, hvori det præciseres, at særreglen ikke finder anvendelse i tilfælde, hvor en lønmodtager af egen drift og uafhængigt af arbejdsgiveren vælger at bosætte sig i udlandet, uden at dette har sammenhæng med arbejdsgiverens forhold.
Efter vores opfattelse er der mere tale om en stramning af praksis end om en præcisering. En stramning, som får betydning i flere tilfælde. Fx vil lønmodtagere, der i væsentlig grad kan arbejde hjemmefra, ikke kunne bruge reglen, hvis de vælger at bo i udlandet en del af året, men ikke arbejder for en lokal virksomhed. Det rammer blandt andet ægte- og kærestepar, der tager til udlandet sammen, og hvor den ene arbejder på stedet, mens den anden udfører distancearbejde fx for en dansk arbejdsgiver. Her vil sidstnævnte ikke kunne bruge særreglen.
Irak-afgørelsen
Hvis kravet om, at det skal være arbejdet, der betinger udlandsopholdet, er opfyldt, er der til gengæld intet til hinder for, at noget af fritiden tilbringes i en feriebolig i udlandet for ikke at overskride de 42 dage i Danmark. Det har Skatterådet fastslået i en nylig offentliggjort afgørelse.
Sagen handlede om en dansker med job i Irak, som arbejdede i rul på 28 dage. Han skiftede således mellem at arbejde 28 dage i streg og holde fri 28 dage i streg. Det sidste betød, at han over seks måneder ville overskride 42 dages-reglen, hvis alle fridagene blev tilbragt i Danmark. Han ville derfor tilbringe en del af fridagene i sin feriebolig i Spanien. I sin afgørelse bekræftede Skatterådet, at den bevidste placering af en del af fridagene i Spanien ikke udelukkede ham fra at bruge særreglen.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.
|