|
I næste måned er det tre år siden, at Landsskatteretten fastslog, at afhentning af dagrenovation hos private er en myndighedsopgave, og at kommunerne derfor ikke må lægge moms på opkrævningen, hvilket de ellers har gjort i årtier.
På det tidspunkt, hvor afgørelsen blev truffet, var kommunerne allerede ved at gøre opkrævningerne for 2021 klar, og da det var uvist, hvorvidt Skatteministeriet ville indbringe sagen for domstolene, var der ingen kommuner, som ikke også for dette år lagde moms på opkrævningerne til borgerne.
I foråret 2021 sendte Skattestyrelsen brev til kommunerne om, at afgørelsen var blevet taget til efterretning, og at styrelsen derfor ville give kommunerne mulighed for at søge om tilbagebetaling af moms tilbage til 2012. Vilkårene for denne tilbagesøgning ville blive fastsat i et såkaldt styresignal.
I brevet oplyste styrelsen samtidig, at kommunerne kunne fortsætte med at opkræve moms, indtil styresignalet trådte i kraft. Et udkast til styresignal blev udsendt i november 2021, men det endelige er stadig ikke udsendt. Af udkastet fremgik i øvrigt, at Skattestyrelsen ganske rigtigt er indstillet på at tilbagebetale moms til kommunerne, men ikke til de kommuner, der har udskilt deres dagrenovation i et kommunalt aktieselskab, hvilket nok mere end en fjerdedel af kommunerne har. I øvrigt et synspunkt, som vi ikke er enige i.
På grund af den fortsatte usikkerhed om konsekvenserne af Landsskatterettens afgørelse valgte en del kommuner også for 2022 at lægge moms på opkrævningerne til borgerne, og tilsvarende er tillige sket i 2023 og vil nogle steder nok også ske i 2024. Dette uagtet, at det kan være svært at forklare borgerne, hvorfor der opkræves moms, når alle er enige om, at det ikke skal ske.
At rette bager for smed
Selvom det er nemt at kritisere kommunerne for den fortsatte momsopkrævning, så er det snarere Skattestyrelsen, som er den skyldige. Kommunerne er naturligvis optaget af at minimere det administrative besvær og vil selvsagt gerne have overblik over de økonomiske konsekvenser af praksisændringen, hvilket er en udfordring. De penge, som kommunerne kan få tilbage, er nemlig ikke 1:1 i forhold til den moms, som borgerne har betalt, fordi kommunerne har kunnet modregne købsmoms i den opkrævede salgsmoms.
De tilbagebetalingskrav, som kommunerne kan rejse, varierer derfor også meget. I BDO har vi på vegne af en række kommuner foreløbig rejst krav om tilbagebetaling af et samlet beløb på over 700 mio. kr. inklusive renter. Det mindste krav udgør omkring 2 mio. kr., mens det største ligger over 100 mio. kr.
Når kommunerne engang med tiden får penge tilbage, vil de efter vores vurdering ikke være forpligtet til at videresende dem direkte til de borgere, der har betalt momsen, ligesom borgerne næppe selv vil kunne rejse krav om tilbagebetaling. Til gengæld vil borgerne nok kunne glæde sig over, at taksterne ikke stiger så meget, som de ellers ville have gjort. Og i den sidste ende vil borgerne måske alligevel aldrig slippe for momsen. Regeringen har nemlig planer om at pålægge alle kommuner, at de – måske fra 2025 – skal udskille deres dagrenovation i et kommunalt selskab. Det kan du læse mere om i denne artikel.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.
|