Kautionspræmier beskattes som kapitalindkomst - altså lempeligere end løn – men modsat løn har selskaber ikke altid fradrag for kautionspræmier, ligesom det kan give udfordringer, hvis et selskab ikke kan betale præmierne.
Ejerledere, der driver virksomhed gennem et aktie- eller anpartsselskab, oplever ofte, at deres selskab kun kan optage lån, hvis de personligt accepterer at kautionere for dette. Det rejser en række spørgsmål af skattemæssig art.
Skal selskabet betale for kautionen?
Set fra hovedaktionærens side giver det god mening, at lade selskabet betale en mindre årlig præmie for kautionsstillelsen. Dels fordi en sådan beskattes som kapitalindkomst, dels fordi en undladelse af at gøre det medfører en risiko for, at skattemyndighederne alligevel beskatter hovedaktionæren af en skønsmæssigt ansat præmie, fordi det anses for unormalt forretningsvilkår, hvis der ikke betales en sådan.
I en afgørelse fra 2005 blev et moderselskab beskattet af et fikseret vederlag for vederlagsfrit at have kautioneret for et datterselskabs forpligtelse overfor en bank. Dette skete med den begrundelse, at datterselskabet ikke ville have haft muligheden for opnået kaution fra en tredjemand uden at betale præmie herfor. Tilsvarende må antages at gælde for hovedaktionærkautioner.
Har selskabet fradrag for udgiften?
Skattereglerne rummer en særskilt bestemmelse, hvorefter udgifter til præmier for kaution normalt er fradragsberettiget. Ikke desto mindre nåede Landsskatteretten i en afgørelse fra 2018 frem til, at dette ikke gælder i alle tilfælde.
Sagen handlede om et selskab, der årligt havde betalt meget betydelige præmier til hovedaktionæren for dennes kaution for lån, som selskabet havde optaget med pant i sine ejendomme. Provenuet af lånene havde selskabet udlånt til en søsterkoncern. Ifølge Landsskatteretten var der herved etableret et nyt indkomstgrundlag for selskabet. Der var dermed ingen aktuel driftsmæssig begrundelse for at betale kautionspræmierne, hvorfor disse ikke var fradragsberettigede.
Afgørelsen, hvis rigtighed ikke forekommer åbenbar, synes at måtte forstås derhen, at fradrag efter særreglen efter Landsskatterettens opfattelse forudsætter, at den almindelige driftsomkostningsbetingelse også er opfyldt. Et synspunkt som vi ikke deler, da et sådant krav ikke fremgår af bestemmelsen.
Hvis selskabet ikke kan betale
Hovedaktionærer kan ikke fratrække eventuelle tab på tilgodehavender hos deres selskab. Dette gælder også, selvom de har betalt skat af de penge, som de har til gode. Dette kan illustreres med en afgørelse fra Landsskatteretten fra 2013. Sagen handlede om en hovedaktionær, der havde kautioneret for sine selskabers bankgæld, og som faktisk havde beregnet sig en præmie herfor. Han havde imidlertid ikke medregnet præmierne – som var bogført på en mellemregningskonto med de respektive selskaber – ved sin indkomstopgørelse, da han, på grund af selskabernes anstrengte økonomi, aldrig havde fået disse udbetalt. Tværtimod havde han måtte indgå en akkordaftale, hvorved han havde eftergivet selskaberne deres gæld til ham.
Landsskatteretten fastslog, at hovedaktionæren var skattepligtig af de beregnede kautionspræmier i takt med, at han erhvervede ret til disse, og at han ikke havde fradrag for tabene. Afgørelsen angik et indkomstår, hvor reglerne var formuleret lidt anderledes end i dag. Udfaldet ville dog givetvis være blevet det samme med de nugældende regler.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.