|
På samfundsniveau er brugen af kontanter faldende. Kun ca. 12 % af betalingerne i fysisk handel sker således med kontanter. Alligevel var der ved udgangen af 2021 ifølge en analyse fra Danmarks Nationalbank danske pengesedler til en samlet værdi på over 71 mia. kr. i omløb. Og selvom visse dele af detailhandlen gerne vil have mulighed for at sige nej til at modtage kontanter som betalingsmiddel, så findes de stadig – kontanterne – og faktisk bruger virksomhederne også selv kontanter som betalingsmiddel, når de køber varer og ydelser. Det giver nogle gange udfordringer.
Som led i kampen mod sort arbejde er der nemlig for år tilbage indført regler om, at virksomheder – både selvstændige og selskaber – ikke har ret til skattefradrag for udgifter til køb af varer eller ydelser på over 8.000 kr. inklusive moms, hvis købet sker mod kontant betaling, og betalingen ikke indberettes til Skattestyrelsen. Ved indberetningen skal der afgives oplysninger, der entydigt identificerer modtageren af betalingen. Kontant betaling skal forstås helt bogstaveligt. Betaling via Mobile Pay eller tilsvarende er ikke kontant betaling.
Selvom det nok især var byggebranchen, der blev tænkt på, da reglerne blev indført, så gælder reglen ifølge Skattestyrelsens praksis i forhold til alle typer af køb af varer og ydelser. Det kan illustreres med en netop offentliggjort afgørelse fra Landsskatteretten.
Provision til turistguider
Sagen angik et selskab, der drev en række detailforretninger og hvis omsætning i væsentligt omfang var baseret på kinesiske turister. Selskabet havde således indgået aftaler med flere forskellige kinesiske rejsebureauer og disses tour guides, hvorefter sidstnævnte skulle lede grupper af kinesiske turister til forretningerne. Som betaling herfor modtog guiderne en provision af salget til turisterne.
Sagen angik indkomståret 2019, hvor selskabet havde udbetalt provision med et samlet beløb på næsten 4,3 mio. kr. til omkring 500 forskellige guider. Alle provisioner var udbetalt kontant. Af det samlede udbetalte beløb kunne de ca. 2,5 mio. kr. henføres til tilfælde, hvor den enkelte udbetaling oversteg 8.000 kr., eller hvor flere udbetalinger, der måtte anses som én udbetaling, oversteg 8.000 kr., og som derfor skulle have været indberettet til Skattestyrelsen, hvilket de ikke var blevet.
Skattestyrelsen nægtede fradrag for denne del med henvisning til den manglende indberetning af udbetalingerne, men også for alle øvrige kontant udbetalte provisioner. For den sidste del med den begrundelse, at udgifterne enten ikke var tilstrækkeligt dokumenteret eller angik et tidligere indkomstår. Afgørelsen blev i sin helhed stadfæstet af Landsskatteretten. I forhold til den del, som angik indberetningspligtige udbetalinger, bemærkede retten, at der var tale om betaling for en tjenesteydelse, og at det var uden betydning, at provisionen blev beregnet efter, hvor meget turisterne havde købt.
Kommentar
|