|
Hvis et hovedaktionærselskab afholder udgifter eller i øvrigt foretager økonomiske dispositioner udelukkende i aktionærens interesse, anses dette som udgangspunkt for en kamufleret (maskeret) udlodning af udbytte til denne. Det betyder, at hovedaktionæren beskattes af det pågældende beløb som aktieindkomst, mens selskabet mister sin adgang til at fratrække beløbet eller foretage skattemæssige afskrivninger på dette. Er der tale om mindre beløb anses beløbet ikke altid for maskeret udlodning, men i stedet for yderligere løn. I så fald beskattes hovedaktionæren af dette som personlig indkomst, mens selskabet bevarer sit fradrag.
Spørgsmålet om, hvornår en disposition snarere er privat end forretningsmæssigt begrundet, lader sig ikke altid lige nemt besvare. Realiteten er nemlig ofte den, at en given beslutning både bygger på kommercielle og på private overvejelser. Dette kan illustreres med en nylig afgørelse fra Landsskatteretten.
Revisorens holdingselskab
Sagen handlede om en revisor, der ejede et selskab, der tidligere havde fungeret som holdingselskab for et selskab, der drev revisionsvirksomhed, men som efter afvikling af denne mere fik karakter af et investeringsselskab.
Tilbage i 2012 havde selskabet ydet et lån på lidt over en halv million kroner til en pensioneret murermester, som revisoren var sommerhusnabo til. Lånet blev ydet på vilkår af en rente på 3 % og 10 års afdragsfrihed, hvorefter det forfaldt til betaling. Lånet blev sikret via et ejerpantebrev i en ejendom med en anslået friværdi på over 1 mio. kr.
Det første lån blev efterfølgende fornyet med tre yderligere lån, der blev givet på samme vilkår. Det første lån var på 100.000 kr. og blev ydet i 2016. I 2017 blev der ydet lån på 2 x 50.000 kr. Pengene fra disse lån skulle bruges til køb af materialer til istandsættelse af et mindre hus, som murermesteren havde købt for kun 275.000 kr., men som han efter renovering forventede at kunne sælge med en betydelig gevinst.
Desværre døde murermesteren inden istandsættelsen var kommet ret lang, og da boet var insolvent, blev der i holdingselskabets regnskab for 2016/17 hensat et beløb på knap 385.000 kr. til tab på det samlede tilgodehavende.
Skattestyrelsen mente, at lånene ikke var ydet på forretningsmæssige vilkår, og beskattede derfor hovedaktionæren af hensættelsesbeløbet som maskeret udlodning, ligesom selskabet blev nægtet fradrag for beløbet. Efterfølgende skiftede styrelsen dog mening og gjorde gældende, at det ikke var tabet, men selve lånene, som udgjorde maskeret udlodning, og at beskatningen hos hovedaktionæren i 2017 derfor skulle udgøre de for dette år foretagne udlån på 100.000 kr. Dette blev tiltrådt af Landsskatteretten med den begrundelse, at lånene savnede forretningsmæssig begrundelse, og at dispositionen alene måtte anses at have til formål, at selskabet og ikke hovedaktionæren skulle bære risikoen for tab på fordringerne.
Kommentar
Sagen ville næppe være blevet rejst, hvis ikke der var opstået tab på udlånene, hvilket af gode grunde ikke kunne forudses. Afgørelsen er imidlertid et eksempel på, at også pengeudlån til ikke-nærtstående kan føre til betragtninger om maskeret udlodning. Især hvis vilkårene for lånet er bare lidt usædvanlige.
|