|
I forbindelse med Folketingets åbning i sidste uge fremlagde regeringen sit lovkatalog for 2023/24. En oversigt over de lovforslag, der som minimum forventes fremsat i løbet af det nye folketingsår. På skatteområdet varsles 12 lovforslag, herunder:
- Et forslag – som kan ses her - om dels at forhøje loftet for indskud på aktiespare-konti fra 106.600 kr. i år til 135.200 kr. i 2024, og dels om at ligestille aktier på First North med aktier, der handles på Copenhagen Nasdaq. Det sidste vil betyde, at skatteværdien af tab på First North-aktier ikke længere kan modregnes i anden indkomst, herunder i lønindkomst. Læs mere herom i denne artikel.
- Et forslag om at forhøje personfradraget for børn og unge til niveauet for voksne, altså fra 38.400 kr. til 48.000 kr. Forslaget, der skal have virkning allerede fra i år, vil give en skattelettelse på op til omkring 2.500 kr. til de berørte, som der er ganske mange af. Formentlig omkring 25.000, idet skatteministeriet i lovforslaget skønner, at ændringen umiddelbart vil koste statskassen 55 mio. kr.
- Et forslag om en særlig minimumsbeskatningslov for meget store multinationale koncerner, jf. denne tidligere artikel. Du kan se lovforslaget her.
Forslag, der IKKE er nævnt i lovkataloget
Lovkataloget indeholder intet om de forslag, der skal udmønte de i regeringsgrundlaget udmeldte ambitioner i forhold til følgende:
- Et forslag om en personskattereform. Regeringen har varslet, at den vil forhøje det maksimale beskæftigelsesfradrag med 8.800 kr. og fradragsprocenten for samme fradrag fra 10,65 % til 12,75 %. Regeringen har også varslet en omlægning af topskatten, så der skal opereres med en lav topskat på 7,5 %, en mellem topskat på 15 % og en top-topskat på 20 %.
- Et forslag om lavere arveafgift (10 %) ved overdragelse af virksomhedsandele og om lempelige regler for værdiansættelse af sådanne.
- Forslag til styrkelse af rammevilkårene for iværksættere. Regeringen har for årene 2024-27 afsat 1,5 mia. kr. til formålet, hvoraf en del måske (forhåbentlig) vil blive brugt på lempelse - dels af reglerne for lagerbeskatning af selskabers børsnoterede porteføljeaktier og dels af den såkaldte fantomskat. Det sidste dækker over den særlige up front-beskatning af kapitalværdien af potentielle earn out-betalinger ved virksomhedshandler.
- Forslag om forhøjelse af fradraget for forsknings- og udviklingsomkostninger. For årene 2023-2025 kan virksomhederne efter de gældende regler fratrække 108 % af de faktisk afholdte udgifter, mens de fra og med 2026 kan fratrække 110 %. Håbet er, at fradraget for alle årene vil blive hævet til 130 % svarende til, hvad der har været gældende for årene 2020-2022.
Den omstændighed, at disse lovforslag ikke er omtalt i lovkataloget, er ikke udtryk for, at de ikke vil blive fremsat, men det vil – efter vores vurdering – nok først ske, når der foreligger politiske aftaler om de enkelte områder.
På længere sigt
Skatteministeren bad i 2021 Skattelovrådet om at komme med forslag til nye regler for beskatning af investeringer i kryptovaluta. Vi forventede dengang, at regelændringen ville kunne få virkning fra 2024, jf. denne artikel. Det bliver ikke tilfældet, idet rådet endnu ikke har færdiggjort sine overvejelser. Det samme gælder i forhold til nye regler for borgernes mulighed for genoptagelse af gamle skatteansættelser og for håndteringen af sager om rette indkomstmodtager, jf. denne artikel.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.
|