Vi bruger cookies og andre sporingsteknologier til at forbedre browsing-oplevelsen på vores hjemmeside, vise personaliseret indhold og målrettede annoncer, analysere trafikken på siden, og forstå hvor vores besøgende kommer fra. Hvis du vil vide mere, kan du læse vores cookie-politik. Du kan desuden læse vores privatlivspolitik, hvis du ønsker mere information. Ved at klikke ’accepter og luk’ giver du samtykke til, at vi bruger cookies og andre sporingsteknologier.
Depechen-artikel:

God mulighed for at blive klogere

25 oktober 2023

Karina Simonsen, Senior Manager |

Igen i år tilbyder vi en bred vifte af muligheder, hvis du gerne vil opdateres om de seneste 12 måneders nyheder indenfor skat, moms og bogføringsregler. Vi garanterer, at det bliver sjovt, relevant og lavpraktisk.

Vi gør ganske meget for løbende at holde vores kunder og andre interesserede opdateret om nyheder indenfor skat og moms samt bogførings- og regnskabsregler. Det gør vi først og fremmest gennem Depechen, som vi udsender hver anden onsdag, men også gennem webinarer og kurser om enkeltstående emner.

Som et supplement til den løbende nyhedsformidling runder vi hvert år af med et fagligt brush up, hvor vi samler op på det hele og gennemgår nogle af de væsentligste nyheder fra de seneste 12 måneder. Det gør vi også i år.

Der er jo i princippet tale om kendt viden, men vi prøver at gå mere i dybden med nogle af emnerne, ligesom vi vil anskue disse fra nye vinkler. Der bliver derfor noget at gå hjem med. Underviserne kommer fra vores skatteafdeling, momsafdeling og fra vores BSO-afdeling. De er alle specialister og erfarne undervisere, som formidler deres viden med humor og med et godt blik for dagligdagens udfordringer for regnskabsfolk m.fl.

Målgruppen er som altid ejerledere samt regnskabsfolk i alle vægtklasser. Det vil sige økonomidirektører, regnskabschefer, bogholdere og øvrige økonomi- og regnskabsmedarbejdere i alle landets virksomheder.

Vi afvikler vores brush up i to former. Dels ved en række fysiske møder fordelt over hele landet. Dels via tre webinarer.

 

Fysiske møder

De afholdes som enten formiddags- eller eftermiddagsarrangementer af fire timers varighed inklusive tjek ind og pauser. Møderne afholdes i følgende byer:

 

  • Herning, den 21. november 2023
  • Hjørring, den 9. januar 2024
  • Aalborg, den 23. november 2023
  • Frederikshavn, den 9. januar 2024
  • København, den 29. november 2023
  • Skive, den 11. januar 2024
  • Odense, den 30. november 2023
  • Esbjerg, den 18. januar 2024

 

  • Køge, den 18. januar 2024.

 

Det er gratis at deltage for ansatte hos vores kunder. For andre koster det 995 kr. eksklusive moms at deltage. Der udstedes ikke kursusbevis.

 

Webinarer

Vores online-events om de tre emner afholdes alle torsdag den 7. december 2023, men forskudt af hinanden. Du kan selv vælge, om du vil deltage i ét, to eller alle tre webinarer.

Også her er det gratis at deltage for ansatte hos vores kunder. For andre koster deltagelsen 395 kr. eksklusive moms pr. webinar, men tilmelder du dig alle tre, koster det kun 995 kr. eksklusive moms ligesom for de fysiske møder.

 

Tilmelding

Du kan læse mere om både de fysiske møder og webinarerne på dette link, hvorfra du også kan tilmelde dig. Ansatte hos vores kunder skal, for at kunne deltage gratis, kontakte os inden tilmelding enten via kurser@bdo.dk eller via deres lokale revisor.
 
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.