Vi bruger cookies og andre sporingsteknologier til at forbedre browsing-oplevelsen på vores hjemmeside, vise personaliseret indhold og målrettede annoncer, analysere trafikken på siden, og forstå hvor vores besøgende kommer fra. Hvis du vil vide mere, kan du læse vores cookie-politik. Du kan desuden læse vores privatlivspolitik, hvis du ønsker mere information. Ved at klikke ’accepter og luk’ giver du samtykke til, at vi bruger cookies og andre sporingsteknologier.
Depechen-artikel:

Generationsskifte: Send dine børn på kursus

05 juli 2023

Anne Katrine Lindholt, Manager, Skat |

At lade sine børn blive medejere af familievirksomheden er stort for mange ejerledere. Noget som kræver mange overvejelser. Det gør det imidlertid også for de unge, som ikke altid er klar over, hvad et ejerskab indebærer.

Et generationsskifte i en familieejet virksomhed sker altid på to niveauer. Dels et ledelsesmæssigt generationsskifte. Dels et ejermæssigt (økonomisk) generationsskifte. 

Det ejermæssige generationsskifte kommer ofte (længe) før det ledelsesmæssige generationsskifte og gennemføres næsten altid trinvis. De fleste forældre ser nemlig gerne, at deres børn får del i den løbende værditilvækst – måske endda størstedelen – men vil i starten gerne bevare stemmeflertallet hos dem selv. Det findes der gode løsninger på, om end det i nogle tilfælde kan være hensigtsmæssigt at ændre vedtægter og/eller selskabsstruktur forinden.

Det ledelsesmæssige generationsskifte er ofte en større og mere følelsesmæssig udfordring. Det gælder uanset, om en ny ledelse skal hentes udefra eller rekrutteres blandt børnene. De fleste forældre foretrækker, at deres børn i videst muligt omfang stilles lige i økonomisk henseende, men når det gælder ledelsen af en virksomhed, er fællesledelse sjældent hverken muligt eller anbefalelsesværdigt. 

Der findes et stort udbud af kurser for ejerledere, hvor de kan få gode idéer til, hvordan et generationsskifte gribes an bedst muligt. Kurser og seminarer, hvor der især sættes fokus på værdiansættelsen af virksomheden og på mulighederne for at minimere skatter og afgifter. Noget som de fleste tillægger stor betydning.

 

Kursus for unge virksomhedsejere
De unge kan i denne forbindelse måske føle sig lidt oversete. De kender virksomheden, men ved ikke, hvad det vil sige at være virksomhedsejer og har ikke altid et sted at gå hen med deres spørgsmål. 

I BDO udbyder vi nu et seminar, der er rettet mod unge, der er - eller snart skal være – medejer af en familievirksomhed. Et seminar, hvor de ikke kun får viden om juridiske, skattemæssige og privatøkonomiske forhold, men også mulighed for at netværke med andre unge i samme situation. Der er ingen aldersgrænse, men vi forestiller os, at de fleste deltagere vil være i aldersklassen 20-35 år.

Seminaret afholdes på vores kontorer i Aalborg, Aarhus og København på følgende datoer:

  • Aarhus, den 29. august 2023.
  • Aalborg, den 30. august 2023.
  • København, den 31. august 2023

Du kan læse mere om seminaret på denne side, hvorfra tilmelding også sker. 

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.