|
Ifølge den seneste opgørelse fra Skatteministeriet er der i underkanten af 10.000 lønmodtagere, som bruger den særlige forskerskatteordning. Heraf er mindre end halvdelen ansat som forskere. Næsten 60 % er ansat som nøglemedarbejdere – primært i det private erhvervsliv – som kun kan bruge ordningen, hvis de opfylder vederlagskravet.
De nøglemedarbejdere, der bruger ordningen, betaler en bruttoskat på 32,84 % af deres løn – nemlig 27 % + AM-bidrag – og kan bruge ordningen i op til syv år. Af indkomst op til topskattegrænsen er fordelen relativt beskeden, fordi brugerne ikke kan modregne nogen form for fradrag i indkomsten, herunder beskæftigelsesfradrag og personfradrag. Fordelen ved ordningen viser sig derfor først rigtigt ved indkomst over topskattegrænsen, det vil i 2024 sige af en gennemsnitlig månedsløn på ca. 53.300 kr. før AM-bidrag, jf. denne artikel.
Vederlagskravet
I minimumsvederlaget, der i 2023 lyder på 72.500 kr., indgår kun løndele, der har karakter af A-indkomst. Det betyder, at værdien af fri bil og fri telefon/internet indgår, men ikke skattefrie godtgørelser og heller ikke værdi af fri bolig. Det sidste betyder, at der kan være tilfælde, hvor det er mere optimalt at lade medarbejderen selv leje en bolig mod at få en højere kontantløn.
Arbejdsgiverindbetalinger til medarbejderens pensionsordning medregnes, hvis der er tale om bidrag, som skal lønbeskattes – såkaldte § 53 A ordninger – men kun hvis policen (pensionsaftalen) foreligger fra ansættelsens start. Det overses desværre nogle gange. Arbejdsgiverens eventuelle indbetalinger til almindelige pensionsordninger, fx ratepensioner og livrenter, hvor beskatningen sker på udbetalingstidspunktet, kan derimod ikke medregnes.
Vi ser jævnligt tilfælde, hvor arbejdsgivere ansætter nøglemedarbejdere med en lønpakke, hvor vederlagskravet kun lige akkurat er opfyldt. Dette er der intet til hinder for. Blot er det vigtigt at være opmærksom på beløbsgrænsen reguleres hvert år. Vi anbefaler derfor, at det af ansættelsesaftalen fremgår, at vederlaget som minimum skal svare til lønkravet i forskerskatteordningen. Det er nemlig ikke helt nemt at få tilladelse til reparation, hvis lønnen falder til under dette. Skattestyrelsen lægger meget vægt på, hvad arbejdsgiveren indberetter til eIndkomst-systemet og har nemt ved at udsøge de tilfælde, hvor lønnen ikke er høj nok.
Det er i denne forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at en for lav løn ikke kan løses ved en årlig bonus, fordi kravet til lønnens størrelse skal være opfyldt på starttidspunktet og ved begyndelsen af senere indkomstår. Hvis bonus skal indgå, kræver det derfor, at der udbetales aconto-bonus, fordi en sådan kan indgå i beløbet.
Indkomst, der ikke kan indgå i vederlagskravet, herunder, som nævnt, fri bolig samt visse typer af bonus og aktieløn, beskattes som almindelig indkomst. Det gælder ofte fx ordninger med Restricted Stock Units, som du kan læse mere om i denne artikel.
Brug for hjælp?
Ønsker du assistance i forbindelse med ansættelse af nøglemedarbejdere under forskerskatteordningen, er du velkommen til at kontakte os. Vi har skatteeksperter med indsigt i reglerne i alle landets regioner.
|