|
Dødsboskat og arveafgift (boafgift) er to forskellige ting. Dødsboskat er en indkomstskat på op til 50 %, som et dødsbo under visse betingelser skal betale. Arveafgift er det, der skal betales, når en eventuel dødsboskat er betalt, og boet er gjort op.
Dødsboskat kommer på tale, hvis boets aktiver eller nettoformue overstiger et beløb på 3.160.900 kr. (2023), og har størst betydning, hvis der i boet indgår aktiver – typisk aktier, K/S-andele og/eller udlejningsejendomme – som ikke ville kunne sælges skattefrit i levende live.
Ægtefæller har hvert sit bundfradrag. Når en ægtefælle, der har siddet i uskiftet bo, dør, er boet derfor kun skattepligtigt, hvis dets aktiver eller nettoformue overstiger et beløb på 6.321.800 kr. (2023). Det kan lyde af meget, men i takt med de stigende huspriser i de større byer kommer flere og flere over denne grænse.
Barnløse
Når en barnløs dør, kan en efterlevende ægtefælle ikke sidde i uskiftet bo, fordi der ikke er nogen livsarvinger at sidde i uskiftet bo med. Alligevel bliver den efterlevende ægtefælle som udgangspunkt skattemæssigt behandlet efter reglerne om uskiftet bo. Det betyder, at den længstlevende indtræder i sin afdøde ægtefælles skattemæssige stilling.
Men sådan behøver det ikke være. Det er nemlig muligt for den længstlevende at vælge, at boet skal behandles som et selvstændigt skattesubjekt. Det er en fordel, hvis boet efter førstafdøde – bestående af dennes andel af fællesformuen med tillæg af et eventuelt særeje - er mindre end 3.190.000 kr., og boet rummer aktiver, som ikke kunne være solgt uden beskatning i levende live. Ejede førstafdøde fx Novo Nordisk-aktier til en værdi af 1 mio. kr., som i sin tid er købt for kun 200.000 kr., vil beskatning som selvstændigt skattesubjekt kunne medføre en umiddelbar skattebesparelse på måske op mod 350.000 kr.
Fordelen ved i sådanne situationer at få boet behandlet som et selvstændigt skattesubjekt gælder ikke kun, hvor både mand og kone er uden livsarvinger, men også i de tilfælde, hvor det kun er førstafdøde, der var barnløs.
Formalia
Muligheden for at få behandlet boet efter førstafdøde som et selvstændigt skattesubjekt forudsætter, at boet udleveres til privat skifte – ikke til et forenklet privat skifte – og at begæringen fremsættes samtidig med, at den såkaldte åbningsstatus – opgørelsen af afdødes aktiver og passiver på dødsdagen – indsendes. Dette skal som udgangspunkt ske senest seks måneder efter dødsfaldet. Begge betingelser skal være opfyldt. Det er derfor vigtigt, at den længstlevende ægtefælle gøres bekendt med muligheden, inden bobehandlingsformen drøftes med skifteretten.
Brug for hjælp?
Ønsker du en drøftelse af jeres formueforhold i relation til dødsbobeskatning og arveafgift, er du velkommen til at kontakte os. Vi har skatteeksperter med kendskab til reglerne i alle landets regioner. De kan hjælpe dig med at få overblik over, hvordan I er stillet. De kan også forklare, hvordan I kan foretage dispositioner med henblik på at nedbringe fremtidige skatter og afgifter, ligesom de – hvis det ønskes - kan klare alt papirarbejdet. Læs mere om mulighederne for at eliminere dødsboskat i denne artikel.
|