Vi bruger cookies og andre sporingsteknologier til at forbedre browsing-oplevelsen på vores hjemmeside, vise personaliseret indhold og målrettede annoncer, analysere trafikken på siden, og forstå hvor vores besøgende kommer fra. Hvis du vil vide mere, kan du læse vores cookie-politik. Du kan desuden læse vores privatlivspolitik, hvis du ønsker mere information. Ved at klikke ’accepter og luk’ giver du samtykke til, at vi bruger cookies og andre sporingsteknologier.
Depechen-artikel:

Beskatning af fri jagt

16 august 2023

Lars Bodín Jacobsen, Director, Skat |

Ejerledere med jagttegn løber en betydelig risiko for beskatning af fri jagt, hvis deres selskab råder over en ejendom egnet til jagtbrug. Og værdien af jagten fastsættes i givet fald uden hensyntagen til antallet af jagter.

Går du på jagt på egne jorde, skal du ikke betale skat af værdien af jagten. Heller ikke selvom den måske er betydelig.

Inviteres du med på en jagt af en forretningsforbindelse, skal du normalt heller ikke betale skat af værdien af dette gode. Det gælder uanset, om der er tale om en eksklusiv dagsjagt med efterfølgende spisning. Det fastslog Landsskatteretten i en principiel afgørelse tilbage i 2017. En afgørelse, som du kan læse mere om i denne artikel.

Men er du ejerleder (hovedaktionær) i et selskab, der ejer eller råder over en ejendom med jordtilliggender egnet til jagt, vil du som udgangspunkt skulle beskattes af værdien af fri jagt, hvis du har jagttegn, og du ikke kan dokumentere eller sandsynliggøre, at jagten i sin helhed har været udlejet til andre. Det er essensen af en nylig byretsdom.

 

Direktøren uden riffeltegn

Sagen angik forskellige forhøjelser af skatteansættelserne for ejerne af et selskab, der drev virksomhed med salg af produkter til landmænd. For direktøren angik sagen bl.a. spørgsmålet om, hvorvidt han skulle beskattes af værdien af fri jagt.

Det var oplyst, at koncernen ejede ejendomme med et samlet jordtilliggende på over 100 hektar, ligesom der i en periode var lejet en jagt på et gods. Direktøren oplyste under sagen, at han havde jagttegn – men ikke riffeltegn – og bekræftede, at han havde gået på jagt i de pågældende år. Han benægtede dog at have gået på jagt på selskabets ejendomme og på den lejede jagt.

Skattestyrelsen havde ikke desto mindre beskattet ham af værdien af fri jagt som et personalegode hos selskabet. Værdien af jagten blev fastsat til 500 kr. pr. hektar, men dog nedsat til det halve, da selskabet i et vist omfang havde udlejet jagten til andre. Direktøren blev derfor for hvert af de tre år beskattet af 50.000 kr.

Afgørelsen blev tiltrådt først af Landsskatteretten og senest af byretten, der som begrundelse angav, at direktøren via selskaberne havde rådighed over jagterne i det omfang, de ikke var lejet ud. Der var derfor en formodning om, at han havde udnyttet jagten i privat øjemed, hvilken formodning han ikke havde afkræftet.

 

Kommentar

Sagen angik årene 2012-14. Det kan ikke udelukkes, at værdien af fri jagt i dag vil blive fastsat højere end 500 kr. pr. hektar. Herudover er det værd at bemærke, at det i forhold til beskatningen er uden betydning, om man går på jagt 3 eller 13 gange på et år.

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.