|
Ved aktieløn forstås de tilfælde, hvor medarbejderne via en option eller warrant får ret til, på et fremtidigt tidspunkt, at købe eksisterende aktier eller tegne nye aktier til en på forhånd fastsat (lav) kurs. Eller ret til indenfor visse rammer at modtage gratis aktier.
Skattemæssigt sondres der mellem de ordninger, hvor medarbejderne først beskattes på det tidspunkt, hvor de sælger deres aktier – og da som aktieindkomst - og de ordninger, hvor medarbejderne beskattes ved modtagelsen af aktierne og da som lønindkomst.
Ordninger med beskatning på salgstidspunktet
Set fra et medarbejderperspektiv er disse ordninger de mest attraktive, fordi skatten kun udgør enten 27 % eller 42 % af gevinsten. Omkring 2/3 af alle lønmodtagere med aktieløn er da også omfattet af sådanne ordninger, jf. denne tidligere artikel.
På grund af den favorable beskatning er det i lovgivningen bestemt, at værdien af aktielønnen ikke må overstige bestemte andele af den ansattes årsløn. For ansatte i startups må værdien udgøre helt op til halvdelen af årslønnen. Startups defineres i denne forbindelse ud fra hele ni specifikke kriterier, hvoraf de vigtigste er, at virksomheden i de seneste to år ikke må have beskæftiget over 50 ansatte og i samme periode ikke haft hverken en omsætning eller en balancesum på over 15 mio. kr. Hertil kommer et krav om, at virksomheden skal være ny eller relativt ny, hvilket betyder, at virksomhedens første kommercielle salg skal ligge mindre end fem år bagud i tid.
For medarbejdere i virksomheder, der ikke kan defineres som startups, kan aktielønnen ikke overstige 20 % af årslønnen, hvis der er tale om en ordning for mindst 80 % af de ansatte, og kun 10 % af årslønnen, hvis ordningen omfatter et færre antal ansatte.
Der er intet til hinder for, at medarbejderne kan tildeles aktieløn, der overstiger de fastsatte grænser. I så fald beskattes den overskydende del blot efter det andet regelsæt – altså på modtagelsestidspunktet. Se i denne forbindelse eventuelt denne nye afgørelse.
Ordninger med beskatning på modtagelsestidspunktet
Det forhold, at beskatningen sker som løn, betyder, at skatten kan udgøre op til omkring 56 % af gevinsten, således som denne kan opgøres ved modtagelsen af aktierne.
Hvis medarbejderen vælger at beholde de modtagne aktier, vil efterfølgende kursstigninger eller kurstab på aktierne skulle behandles efter skattereglerne for aktier. Stiger aktierne i værdi fra modtagelsestidspunktet og frem til salgstidspunktet, skal der betales enten 27 % eller 42 % i skat af gevinsten. Falder aktierne i værdi afhænger den skattemæssige behandling af tabet af, om der er tale om børsnoterede aktier eller unoterede aktier. I førstnævnte tilfælde kan tabet alene modregnes i senere gevinster på andre børsnoterede aktier. Er der tale om unoterede aktier kan skatteværdien af tabet – udregnet som 27 % og/eller 42 % af dette – modregnes i anden indkomst.
På berlingske.dk har der for nylig været en artikelserie om de store skatteregninger, som modtagere af aktieløn – typisk i mindre virksomheder - kan sidde tilbage med, hvis de beholder de modtagne aktier og disse efterfølgende falder i værdi. Nogle gange til et niveau, der er lavere end den skat, de blev pålignet ved modtagelsen af aktierne. For at undgå at havne i den situation, vil det ofte være tilrådeligt allerede ved modtagelsen af aktierne at sælge så mange af disse, at provenuet dækker den indledende skatteregning.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.
|