En særlig 10 %-test er en af de afgørende faktorer for, om en låneomlægning skal anses for at have medført en væsentlig ændring af et lån. Et skift af realkredit- eller pengeinstitut udgør ikke i sig selv en væsentlig ændring.
Den regnskabsmæssige behandling af en låneomlægning afhænger af, om denne har medført en væsentlig ændring af et givet lån. Dette afgøres ved en særlig test, hvor nutidsværdien af de fremtidige ydelser på det nye lån sammenlignes med nutidsværdien af de tilsvarende ydelser på det gamle lån.
Hvis nutidsværdien af de nye ydelser er mindst 10 % højere eller mindst 10 % lavere end nutidsværdien af de gamle ydelser, er der tale om en væsentlig ændring. Er forskellen derimod mindre end +/- 10 %, er der tale om en ikke-væsentlig ændring. Nutidsværdien skal i begge tilfælde beregnes ved anvendelse af den samme effektive rente, nemlig den som blev anvendt til amortisering af det gamle lån.
Ændring af karakteren af et lån anses altid for en væsentlig ændring, også selvom værdien af de fremtidige ydelser ikke ændrer sig. Det gælder fx ved ændring fra fast til variabel rente eller omvendt eller ved overgang til/fra ansvarligt eller konvertibelt lån. Derimod anses et kreditorskifte ikke i sig selv for en væsentlig ændring.
Væsentlig ændring
Hvis en omlægning anses for væsentlig, betragtes det som indfrielse af det gamle lån og optagelse af et nyt. Derfor udgår det gamle lån af balancen og kursgevinsten/-tabet ved omlægningen indregnes i resultatopgørelsen.
Det nye lån indregnes i balancen til amortiseret kostpris, som ved begyndelsen udgør det modtagne låneprovenu med fradrag af de låneomkostninger, som kan henføres til dette.
Ikke-væsentlig ændring
Hvis en låneomlægning regnskabsmæssigt anses for ikke-væsentlig, består der to muligheder, hvoraf den første udspringer af den nye IFRS 9, mens den anden beror på den hidtidige praksis efter IAS 39. Da Erhvervsstyrelsen så vidt vides ikke p.t. har fastslået, at sidstnævnte ikke længere kan anvendes under årsregnskabsloven, er dette efter vores opfattelse stadig en mulighed.
Mulighed 1 (IFRS 9)
Efter denne skal der ske straks-indregning af kursgevinsten-/tabet ved omlægningen i resultatopgørelsen. Gevinsten/tabet opgøres som forskellen mellem de fremtidige ydelser på det gamle lån og ydelserne på det nye lån tilbagediskonteret med det gamle låns effektive rente.
Låneomkostninger – både de oprindelige og dem fra omlægningen – skal fortsat amortiseres over det nye låns løbetid. Derved fastholdes den effektive rente for det gamle lån, dog justeret for amortiseringen af låneomkostningerne fra omlægningen.
Den bogførte værdi af det gamle lån reguleres med den opgjorte kursgevinst/-tab samt de nye låneomkostninger, hvorefter den nye amortiserede kostpris beregnes ud fra den justerede effektive rente.
Mulighed 2 (IAS 39)
Efter denne skal kursgevinsten/-tabet ved omlægningen ikke indregnes i resultatopgørelsen, men kan i stedet overføres og indregnes i den amortiserede kostpris for det nye lån. Låneomkostningerne amortiseres over det nye låns løbetid.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.