Husk skæringsdato for skatterabat

Den 1. januar 2024 er en helt central dato – noget som ejerboligprojektudbydere skal være særligt opmærksom på. Den nye skatterabatordning gælder nemlig kun, hvis projektejendommen er færdigmeldt, og køber har overtaget ejendommen inden eller i forbindelse med årsskiftet. Dette får på visse områder væsentlig betydning for værdien af ejendommen.

Overgangen til det nye vurderingssystem  

Den 1. januar 2024 træder de nye ejendomsskatteregler i kraft. I den forbindelse ophæves ejendomsværdiskattestoppet og grundskyldsskatteloftet, som i stedet erstattes med en række overgangsordninger – herunder skatterabatordningen. Med afsæt i Boligskatteforliget indføres en permanent skatterabat, som skal sikre, at boligejere, der ejer sin ejendom ved overgangen til det nye system den 1. januar 2024, ikke skal betale mere i samlet ejendomsskat, end ejeren skulle have betalt, hvis det nuværende system var blevet videreført.

Ved overgangen forventes ejendomsvurderingerne at stige de fleste steder i landet. Det forhøjede beskatningsgrundlag modsvares imidlertid af, at skattesatserne for ejendomsværdiskat og grundskyld efter de nye regler reduceres. Nogle steder vil ejendomsværdierne dog stige så meget, at de lavere skattesatser ikke kan absorbere stigningen i den samlede ejendomsskat – her vil skatterabatten få virkning. Særligt parcelhuse og ejerlejligheder i og omkring de største byer forventes at opleve de største stigninger.

Hvem omfattes af skatterabatten – og hvornår?

Skatterabatordningen omfatter kun fysiske personer og tilfalder den, som ejer boligen ved overgangen til det nye system, eller den, som senest den 31. december 2023 har overtaget boligen. Skatterabatten opgøres ved vurderingsterminen 2024 og er gældende frem til at boligen afstås. For ejendomsprojekter, hvor der opføres boliger med henblik på salg, er det således af væsentlig betydning for driftsøkonomien, om den kommende ejer af boligen kan få hel eller delvis del i skatterabatordningen. Dette vil nemlig kunne påvirke boligens handelsværdi.

Skatterabatten finder anvendelse i de situationer, hvor grundskylds- og ejendomsværdiskattebetalingerne tilsammen stiger mere, end de ville have gjort, hvis det gamle vurderingssystem var blevet videreført. Der er altså tale om en nettobetragtning af ejendomsskattebetalingerne, men alligevel er det nødvendigt at sondre mellem de to typer ejendomsskat, da der kan opstå situationer, hvor der fx gives skatterabat i grundskylden, men ikke i ejendomsværdiskatten.

Opsummering

For at få fuld adgang til skatterabat i både ejendomsværdiskat og grundskyld er det for boligejendomme på projektstadie afgørende, at projektet er færdigmeldt til kommunen senest den 1. januar 2024, og at ejendommen er overtaget af køber senest den 31. december 2023. Overtagelsesdatoen i købsaftalen eller tinglyst skøde er her den afgørende dato.

Grundskyld:

• Opkræves på baggrund af grundværdien med et nedslag på 20 % (forsigtighedsprincippet).
• Opkræves, når projektet er færdigmeldt til kommunen, og ejendommen er overtaget af køber.
• Der gives skatterabat i grundskyld, hvis køber ejer grunden senest den 31. december 2023.

Ejendomsværdiskat:

• Opkræves på baggrund af hele ejendomsværdien (grund + bygning) med et nedslag af 20 % (forsigtighedsprincippet.
• Ejendommen eksisterer i skattemæssig henseende først fra og med førstkommende den 1. januar efter færdigmeldingen, og den nye vurdering vil således udgøre beskatningsgrundlaget for ejendomsværdiskat fra og med det år, hvor vurderingen foretages.
• Der gives skatterabat i ejendomsværdiskatten, hvis ejeren har overtaget ejendommen senest den 31. december 2023, og byggeriet er færdigmeldt til kommunen senest den 1. januar 2024.

Andre ejendomme vil blive omfattet af stigningsbegrænsningsreglen

Alle andre ejendomme, end én- og to-familieejerboliger, bliver ikke omfattet af skatterabatordningen. Disse andre ejendomme vil blive omfattet af stigningsbegrænsningsreglen på grundskyld. Ejendomme, som ejes af selskaber, udlejningsboligejendomme og projektejendomme, som opføres med henblik på udlejning, vil fx være omfattet af stigningsbegrænsningen. Det samme gælder for andre erhvervsejendomme.

Stigningsbegrænsningsreglen erstatter fra og med 2024 grundskyldsskatteloftet og skal sikre en gradvis indfasning af stigningerne i grundskylden. Grundskyldspromillerne er sænket landet over, men dette afskærer ikke, at der sker stigninger i grundskyldsbetalingerne. Skattestoppet gælder fortsat i 2024, men fra og med 2025 vil der ske en gradvis indfasning af den stigende grundskyld. Således gælder det, at grundskyldsbetalingen for den enkelte ejendom maksimalt må stige 4,75 % pr. år, indtil stigningen er fuldt ud indfaset.

Det skal bemærkes, at stigningsbegrænsningen kun gælder for grundskyld, men ikke for stigninger i dækningsafgift. For dækningsafgift gælder dog – ligesom for grundskyld – at denne beregnes på grundlag af 80 % af grundværdien.

Almene boligudlejningsejendomme er ikke omfattet af skatterabatordningen, men har fået sin egen mere lempelige stigningsbegrænsningsregel, hvorefter grundskylden maksimalt må stige med 3,5% årligt frem til 2040.

I modsætning til skatterabatordningen er stigningsbegrænsningsreglen ikke knyttet op på ejerskab af ejendommen på et bestemt tidspunkt. Dette skyldes, at stigningsbegrænsningen er knyttet til ejendommen og ikke ejeren – modsat skatterabatordningen. Dette betyder også, stigningsbegrænsningen ikke bortfalder eller ”nulstilles” ved salg.