At nedlukke sit fjernvarmeværk er ikke det samme som at lukke et normalt selskab. Dette skyldes både varmeforsyningslovens begrænsninger og det faktum, at et fjernvarmeselskab typisk er stiftet som et a.m.b.a. At nedlukke et fjernvarmeværk kan derfor skabe mange spørgsmål – dem vil vi give svar på i artiklen her.
Hvorfor nedlukke sit fjernvarmeværk?
Det er altid svært at vurdere, hvornår en nedlukning er den bedste løsning. Det er dog vigtigt, at der er gode alternativer til opvarmning. Den alternative kilde skal med andre ord være billigere end ved at bibeholde den eksisterende kollektive fjernvarme. Det er derfor nødvendigt at beregne disse alternativer inden en nedlukning overvejes.
Alternativer kan være biomasseanlæg, private varmepumper eller udnyttelse af andre varmekilder. Hvis der ikke kan beregnes et alternativ, som er billigere end den nuværende fjernvarme, så kan anlægget ikke nedlukkes. Der kan under helt særlige forhold gives dispensation for denne forudsætning. Det er udelukkende energistyrelsen, som kan tildele denne dispensation.
Hvem har bemyndigelsen?
Det er som udgangspunkt udelukkende ejerne, der besidder bemyndigelsen angående beslutningen om at nedlukke et varmeværk. Det er altså kun ejerne, som kan tage beslutningen om definitivt at lukke et værk.
Det er ikke defineret i varmeforsyningsloven, hvor stort et flertal af aktionærerne, der skal sige ja for at stemme en nedlukning igennem. Dette er derimod bestemt i selskabets egne vedtægter. Som hovedregel er det defineret som et ”overvejende flertal”, som ofte forstås som 2/3 af ejerne. Det kan derved være nødvendigt at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, afhængigt af hvordan vedtægterne er udformet.
Hvilken rolle har kommunen og energistyrelsen?
Hverken kommunen eller energistyrelsen har en særlig råderet til at påtvinge et værk at lukke, men begge parter skal dog i spil, når et værk har besluttet at lukke.
Kommunen skal godkende nedlukningen, da de har rollen som varmeplanmyndighed. Energistyrelsen skal i enkelte tilfælde suspendere dele af projektbekendtgørelsen, før kommunen kan give deres accept til nedlukningen. Derudover skal Energistyrelsen give en dispensation til nedlukningen i tilfælde, hvor den alternative varmepris er dyrere end den nuværende fjernvarme, og der deraf ikke er et økonomisk incitament for at nedlukke værket. Energistyrelsens vurdering af, om der kan gives dispensation, er afhængig af en længere række forhold:
- Om der er udarbejdet et konkret biomassealternativ.
- Om kommunen har overvejet at overtage værket, hvis forbrugerne ikke ønsker et biomassealternativ.
- Om der er udarbejdet en aftale mellem selskabet og kommunen i forhold til at tabsbegrænse i tilfælde, hvor kommunen har stillet garanti for lån hos KommuneKredit eller andre kreditinstitutter.
- Kommunen skal modtage en oversigt over bygninger og ejendomme, som ikke kan opvarmes med en individuel kilde, så de kan udarbejde en løsning hertil.
- Kommunen skal lægge planer for de forbrugere, hvor en nedlukning medfører så mange omkostninger, at den enkelte bliver uhensigtsmæssigt belastet.
Værker med lån fra KommuneKredit
I tilfælde hvor værker er etableret som andelsselskaber med begrænset ansvar (a.m.b.a.) er der yderligere den forhindring, at selskabet ultimativt ikke kan likvideres, så længe det har gæld. Alt gæld skal med andre ord være indfriet, inden likvidator kan lukke selskabet.
Da mange selskaber har lån ved KommuneKredit, og kommunen derfor har stillet garanti, er det vigtigt for kommunen at sikre sig, at gælden fra forbrugerne indbetales, da kommunen ellers står for regningen i sidste ende. Dette kan fx gøres ved, at den enkelte ejer opkræves deres andel af den totale gæld. Det er derfor nødvendigt at dette forhold afklares tidligt i processen.
Det kan typisk tage en række år at lukke et værk. For at få det til at lykkes kræver det en rigtig god plan og drejebog, samt opbakning til processen fra alle parter.