Energistyrelsen udsendte den 23. august 2019 et høringsudkast til en lov, som skal give mindre vandselskaber mulighed for at udtræde af den økonomiske regulering af vandsektoren samt af skattepligten. Udkastet skal ses som en del af udmøntningen af den politiske aftale fra den 22. november 2018, der omhandler justeret økonomisk regulering af vandsektoren.
Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. januar 2020, og høringsfristen udløb den 20. september 2019. I
forlængelse af høringsfristens udløb blev der udsendt et høringsudkast med konsekvensændringer til bekendtgørelsen om økonomiske rammer for vandselskaber. Høringsfristen for sidstnævnte udløb den 15. oktober 2019.
Vi har ikke inden redaktionens afslutning kunnet tage højde for høringssvar mv. Nedenstående artikel belyser således muligheder og konsekvenser i hovedtræk med afsæt i høringsudkastene.
Hvem kan undtages fra den økonomiske regulering?
Forbrugerejede vandselskaber med en debiteret vandmængde på mellem 200.000 og 800.000 m3 kan efter ansøgning undtages fra vandsektorlovens:
- §4 om benchmarking
- §6a om regnskabsmæssige kontrolrammer
- §10 om betaling til Forsyningssekretariatet
Det fremhæves i bemærkningerne, at der alene er tale om en mulighed for forbrugerejede vandværker, og at muligheden for undtagelse ikke gælder for kommunale selskaber eller selvejende institutioner.
Forbrugerejede vandværker defineres i udkastet som selskaber, der udelukkende direkte eller indirekte ejes af de tilknyttede forbrugere med tinglyst adkomst til fast ejendom i vandselskabets forsyningsområde. Det fremhæves videre, at der således er tale om selskaber, hvor forbrugerne ejer andele og kan deltage i afstemninger om beslutninger i vandselskabet.
I bemærkningerne nævnes følgende selskabsformer som muligt forbrugerejede indenfor vandsektoren:
- Andelsselskaber
- Interessentskaber
- S.M.B.A’er.
Udover de direkte forbrugerejede vandselskaber vil også vandværker, som drives i regi af aktieselskaber, kunne omfattes, hvis de er indirekte ejet af forbrugerne. Dette eksempelvis, hvor forbrugerne via et andelsselskab ejer et vandselskab, som drives i regi af et aktieselskab.
Det skal herunder bemærkes, at der med formuleringen af lovudkastet kan være god grund til at undersøge, hvorvidt en kommune er andelshaver i et vandværk. Det synes dog ikke rimeligt, at situationer, hvor en kommune eller kommunal institution i øvrigt er optaget som andelshaver på lige fod med alle andre, skal kunne tillægges betydning for muligheden for at anmode om undtagelse fra den økonomiske regulering.
Der vil desuden være mulighed for, at vandselskaber, som udelukkende ejes af andre forbrugerejede vandselskaber, kan anmode om udtræden. Det fremgår af bemærkningerne til lovudkastet, at der her tænkes på de situationer, hvor flere mindre vandværker har etableret et fælles produktionsvandværk, som leverer vand til områdets vandværker, der alene har en mindre eller ingen vandindvinding. Det fremgår ikke direkte af bemærkningerne, men det må antages, at muligheden alene gælder i de situationer, hvor det fælles vandværk leverer under 800.000 m3.
Hvad kræves der for at kunne ansøge?
Beslutningen om at anmode om undtagelse skal træffes af generalforsamlingen efter de samme regler/procedurer, som gælder for vedtægtsændringer. Det påhviler bestyrelsen, at forbrugerne orienteres om de økonomiske konsekvenser mv. senest 14 dage før afstemningen.
Beslutningen om at ansøge om undtagelse skal træffes af vandselskabets generalforsamling. Beslutningen skal træffes efter vandselskabets regler om vedtægtsændringer. Det vil sige, at der i praksis oftest skal afholdes to generalforsamlinger.
Bestyrelsen skal senest 14 dage før afstemningen oplyse forbrugerne om konsekvenserne ved undtagelse af den økonomiske regulering. Kravene til bestyrelsens oplysning overfor forbrugerne er nærmere skitseret i høringsudkastet til ændring af indtægtsrammebekendtgørelsen. Oplysningerne skal ifølge udkastet mindst indeholde følgende:
- Energistyrelsens beskrivelse af de regler om økonomisk regulering mv., som vandselskabet er omfattet af før og efter udtræden, og som ligger på styrelsens og Forsyningssekretariatets hjemmesider.
- Vandselskabets omkostningsniveau fordelt på investeringer og drift, samt prisudvikling siden vandselskabet blev omfattet af vandsektorloven, den økonomiske ramme, som er gældende på tidspunktet for beslutning om udtræden og aktuelle henlæggelser opgjort efter en metode fastlagt af Forsyningssekretariatet.
- Forventede ændringer i prisniveauet efter en eventuel udtræden.
- Forventede administrative konsekvenser af en eventuel udtræden.
Til brug for Forsyningssekretariatets afgørelse om udtræden skal vandselskabet indsende dokumentation for, at betingelserne for udtræden er opfyldt. Dokumentationen skal omfatte følgende:
- Dokumentation for, at vandselskabet er forbrugerejet.
- Beslutningsprotokol eller referat fra vandselskabets generalforsamling, hvor forslag om udtræden blev vedtaget.
- Dokumentation for, at vandselskabets forbrugere rettidigt har modtaget de krævede oplysninger forud for generalforsamlingen, herunder kopi af indkaldelse til generalforsamling, hvor forslag om udtræden blev vedtaget, med bilag vedrørende dette punkt.
- Redegørelse for, at beslutningen er truffet efter de regler, som gælder for ændring af vandselskabets vedtægter.
I de tilfælde, hvor der anmodes om, at et fælles vandselskab − det vil sige et vandselskab, som ejes af andre forbrugerejede vandselskaber − undtages fra den økonomiske regulering, vil hvert enkelt af de bagvedliggende forbrugerejede vandselskaber skulle følge den ovenfor nævnte beslutningsproces, ligesom beslutningsprocessen også skal følges i det fælles vandselskab.
Hvornår har en beslutning om undtagelse virkning?
Lovændringen forventes at træde i kraft den 1. januar 2020, og undtagelsen vil kunne have virkning fra den 1. januar 2021 – forudsat at selskabet kan anmode om undtagelse inden den 1. april 2020.
Det følger af lovforslaget, at en beslutning om undtagelse har virkning fra det førstkommende kalenderår, efter Forsyningssekretariatet har truffet afgørelse om undtagelse. Loven skal ifølge udkastet træde i kraft den 1. januar 2020. En beslutning om undtagelse vil derfor tidligst kunne få virkning fra og med den 1. januar 2021.
Undtagelse fra 2021 kræver to ekstraordinære generalforsamlinger inden den 1. april 2020.
Det forventes, at der vil blive indsat bestemmelser i bekendtgørelsen om de økonomiske rammer, som medfører, at vandselskaber skal anmode om udtræden inden den 1. april 2020, hvis beslutningen skal have virkning for kalenderåret 2021. Begrundelsen for denne frist er, at fristen for indberetning til forsyningssekretariatet til brug for kontrol med overholdelse af den økonomiske ramme er den 15. april.
Såfremt et vandselskab ønsker at anmode om undtagelse med virkning for 2021, vil der således i langt de fleste tilfælde skulle afholdes to ekstraordinære generalforsamlinger før den 1. april 2020.
Hvad er konsekvensen af en undtagelse fra den økonomiske regulering?
Den umiddelbare konsekvens er undtagelse fra økonomisk benchmarking og indtægtsrammeregulering
samt undtagelse fra betaling til Forsyningssekretariatet. Derudover medfører en undtagelse fra den økonomiske regulering, at selskabet ikke længere omfattes af skattepligt.
De vandselskaber, som undtages fra den økonomiske regulering, vil selvsagt ikke blive reguleret efter en
indtægtsramme. Vandselskaberne vil i stedet alene være underlagt hvile-i-sig-selv-princippet samt kommunalbestyrelsens legalitetsprøvelse af selskabets takster mv. Derudover vil undtagne vandselskaber stadig være underlagt de øvrige bestemmelser i vandsektorloven, herunder kravet om miljømæssig performancebenchmarking.
Genindtræden i økonomisk regulering
Frivillig genindtræden
Et vandselskab, som er blevet undtaget fra den økonomiske regulering, kan, efter den samme procedure som ved anmodningen om undtagelse, beslutte at genindtræde i den økonomiske regulering.
En anmodning om genindtræden vil således skulle afgøres af Forsyningssekretariatet og vil have virkning for det efterfølgende kalenderår.
Ændret ejerstruktur
Såfremt et vandselskab ikke længere opfylder kriterierne for at være forbrugerejet, skal dette meddeles Forsyningssekretariatet.
Vandselskabet vil blive omfattet af den økonomiske regulering for det førstkommende hele kalenderår, efter at betingelserne for undtagelse ikke længere opfyldes.
Debiteret vandmængde overstiger 800.000 m3
Et vandselskab, som i to på hinanden følgende år har en debiteret vandmængde på over 800.000 m3, vil blive fuldt omfattet af vandsektorloven. Dette gælder uanset, om vandselskabet tidligere er blevet undtaget fra den økonomiske regulering.
Generel lempelse af kriteriet for at være omfattet af vandsektorloven
Efter de nugældende bestemmelser vil et vandværk, som leverer over 200.000 m3 årligt, blive omfattet af
vandsektorloven.
Med udkastet foreslås dette ændret til, at der skal være tale om en årlig levering på over 200.000 m3 i to på hinanden følgende år. Formålet med ændringen er at sikre, at et vandværk ikke omfattes af vandsektorloven og skattepligt som følge af usædvanlige udsving i den leverede vandmængde uanset årsagen hertil.
Kriteriet om ”to på hinanden følgende år” gælder også i de tilfælde, hvor den leverede vandmængde allerede i år kan forudses at være konstant over 200.000 m3. Vurdering af de leverede mængder sker bagudrettet. Det vil sige, at et vandværk, som har leveret mere end 200.000 m3 i 2018 og 2019, vil blive omfattet af vandsektorloven med virkning fra den 1. januar 2021.
I relation til ovenstående er de eksisterende værnsregler, som forhindrer, at man omstrukturerer sig ud af reguleringen, fastholdt og udvidet. Et vandselskab omfattet af vandsektorloven kan således ikke udgå af vandsektorloven i to år ved at fusionere det ind i et vandselskab, som indtil fusionen ikke har været omfattet af vandsektorloven.
Skattepligt for vandselskaber
Som led i opfølgningen af den politiske aftale fra november 2018 fremsættes der forslag om, at vandselskaber − alene vandforsyninger og ikke spildevandsforsyninger − som undtages fra den økonomiske regulering, tillige undtages fra skattepligt.
Det vil sige, at skattepligten for forbrugerejede vandselskaber fremadrettet vil indtræde for vandselskaber, som er omfattet af vandsektorloven, dvs., som leverer over 200.000 m3 og ikke er undtaget fra den økonomiske regulering.
Udtræden af skattepligt ved undtagelse fra den økonomiske regulering
Med lovforslaget vil skattepligtsbestemmelsen blive ændret således, at den alene omfatter vandselskaber omfattet af vandsektorloven, som ikke har anmodet om undtagelse fra den økonomiske regulering. Det vil sige, at et vandselskab, som opnår undtagelse fra den økonomiske regulering, pr. automatik ikke længere
omfattes skattepligtsbestemmelsen.
Et vandselskab, som udgår af skattepligt, vil herefter kunne blive skattefritaget på lige fod med de vandværker, som ikke omfattes af vandsektorloven. Det fremhæves i bemærkningerne, at det er en forudsætning for skattefritagelsen, at betingelserne herfor er opfyldt. Herunder, at der eksempelvis ikke må udøves sideordnede aktiviteter.
I relation til de sideordnede aktiviteter indeholder udkastet et forslag om, at vandselskaber tillægges den samme mulighed, som skattefritagne varmeværker, havne og lufthavne har – nemlig, at det ikke påvirker skattefritagelsen, hvis der udøves sideordnede aktiviteter i et skattepligtigt datterselskab.
Ophørsbeskatning
I udkastet er der ikke indsat særbestemmelser om, hvordan selve overgangen fra skattepligt til skattefritagen behandles. Det vil sige, at overgangen følger de almindelige regler i selskabsskatteloven, og der skal gennemføres en ophørsbeskatning.
Ved en ophørsbeskatning forstås, at selskabet skal opgøre skattemæssige avancer eller tab for alle aktiver og passiver mv. Beskatningsgrundlag vil være de skattemæssige anskaffelsessummer/nedskrevne skattemæssige værdier sat op imod handelsværdien på tidspunktet for ophørsbeskatningen.
Det er normalt ikke på forhånd givet, at der vil blive udløst en betalbar skat ved en ophørsbeskatning. Men
alene grundet de igangværende skattesager vedrørende vandsektoren vil ophørsbeskatningen komme til at udgøre en udfordring.
Den tidsmæssige udfordring
Vandværker, som ønsker at benytte sig af muligheden for at udtræde af den økonomiske regulering og skattepligten, skal anmode herom inden den 1. april 2020. Forud for anmodningen skal der foreligge en gyldig generalforsamlingsbeslutning − antageligt afholdelse af mindst to ekstraordinære generalforsamlinger − og forud for afholdelsen af generalforsamlingen skal forbrugerne oplyses om de økonomiske konsekvenser heraf.
En eventuel betalbar skat i forbindelse med en udtræden må alt andet lige have karakter af en økonomisk
konsekvens.
Det forholder sig imidlertid sådan, at stort set ingen af de berørte vandselskaber vil være i stand til at opgøre konsekvensen af en ophørsbeskatning. Deres skattemæssige anskaffelsessummer, afskrivningsgrundlag og indkomstopgørelser fra 2010 og frem vil først blive endeligt fastlagte, når Skattestyrelsen/Landsskatteretten får færdigbehandlet de mange igangværende skattesager.
Eftersom sagsbehandlingen af det store sagskompleks endnu ikke er påbegyndt, må det antages at være urealistisk, at der foreligger endelige afgørelser for alle vandselskaber i første halvår 2020. Bestyrelserne vil derfor næppe kunne oplyse forbrugerne om de økonomiske konsekvenser.
Betalbar skat ved en ophørsbeskatning
Skattestyrelsen har den 18. september 2019 udsendt det endelige styresignal om genoptagelse og fastlæggelse af vandsektorens skattemæssige indgangsværdier. Det må desværre konstateres, at der stadig er uafklarede forhold i relation til fastlæggelsen af de skattemæssige indgangsværdier. Et eksempel herpå er fastlæggelsen af de skattemæssige indgangsværdier for ejendomme.
De skattemæssige indgangsværdier for ejendomme skulle for størsteparten af de forbrugerejede selskaber opgøres på grundlag af den offentlige ejendomsvurdering. I det omfang, der ikke foreligger en offentlig ejendomsvurdering, træder handelsværdien til i stedet. I praksis viste det sig, at de offentlige ejendomsvurderinger var fejlbehæftede, eksempelvis ansat til 0,- eller andre værdier, som tilsyneladende var forkerte.
I Skattestyrelsens afgørelser blev ejendomsvurderingerne imidlertid lagt uprøvet til grund. Det vil sige, at den skattemæssige anskaffelsessum for mange forsyningsejendomme er sat til 0,-.
I relation til fastlæggelsen af handelsværdier til brug for ophørsbeskatningen må det antages, at disse – i lighed med indgangsværdierne – må fastlægges med afsæt i principperne for vandsektorens POLKA, som i givet fald må fremskrives til 2021 (eller senere) i en skattemæssig kontekst. Derudover må det ligeledes lægges til grund, at handelsværdien af en ejendom fastlægges ud fra den offentlige ejendomsvurdering.
Såfremt Skattestyrelsen fastholder, at de skattemæssige indgangsværdier fastholdes til de daværende offentligeejendomsvurderinger, og der efter 2009 er blevet fastlagt en højere ejendomsvurdering, vil der blive udløst en skattepligt gevinst alene på grundlag af Skattestyrelsens egne vurderinger.
Selve udkastet til lovforslaget indeholder ikke mange bemærkninger om konsekvenserne ved at overgå fra
skattepligt til skattefrihed. Men det fremgår af afsnittet om økonomiske konsekvenser for det offentlige, at Skatteministeriet ikke har kunnet kvantificere et eventuelt skattemæssigt provenu til staten. Det antages dog at være et beskedent provenu, idet vandselskaber, som ved en ophørsbeskatning risikerer at udløse store skattebetalinger, forventes at ville fravælge den økonomiske regulering.
Sammenfatning
Vi vil fra BDO’s side naturligvis følge udkastet og analysere dets konsekvenser og muligheder mere indgående. Vi tager som altid gerne en konkret drøftelse med jer om betydningen for netop jeres virksomhed og hjælper gerne med at konkretisere betydningen og jeres muligheder.