Den økonomiske regulering i vandsektoren, for de værker der er omfattet af reguleringen efter vandsektoren, har den effekt at køb af vand fra andre værker behandles forskelligt i reguleringen. ØR-bekendtgørelsen tilsiger nemlig at køb af vand fra andre vandværker behandles enten som en almindelig driftsomkostning eller som en ikke-påvirkelig omkostning (IPO) i selskabets økonomiske ramme. Hvordan omkostningen behandles, afhænger af om vandet købes fra et vandværk der er omfattet af vandsektorlovens økonomiske regulering eller ej.
Hvis vandet købes fra et vandværk der er omfattet af den økonomiske regulering, medtages omkostningen som en IPO, hvilket betyder, at vandværkets omkostning ikke underlægges krav om effektivisering.
Købes vandet derimod fra et værk, der ikke er omfattet, så medtages omkostningen til køb af vand under de almindelige driftsomkostninger, hvilket betyder, at omkostningen underlægges effektivisering. Dette er ud fra en betragtning om at det købende vandværk kan presse prisen hos det sælgende vandværk.
Såfremt det købende vandværk reducerer deres køb af vand, så kan det have stor betydning for de økonomiske rammer, hvor denne reduktion kommer fra. Sker reduktionen fra køb fra et andet vandværk der er omfattet af den økonomiske regulering efter vandsektorloven, så vil reduktionen betyde, at selskabets IPO for året reduceres, og rammen reduceres dermed 1:1. Sker reduktionen af købet ved et vandværk, der ikke er omfattet af den økonomiske regulering efter vandsektorloven, så vil det betyde at de samlede driftsomkostninger falder, og værket dermed fremstår mere effektivt.
Afhængigt af hvor store beløb der er tale om, og om der købes fra forskellige vandværker, så bør de økonomiske og regulatoriske konsekvenser overvejes, i det omfang det er muligt som vandværk at styre disse indkøb.
En anden situation der kan opstå, er vandværker der udtræder af den økonomiske regulering efter vandsektorloven. Dette blev muligt for nogle år tilbage, for vandværker der sælger mindre end 800.000 m3 vand. De fleste værker, der ønsker at udtræde, har fået dette gennemført og de sidste træder ud med virkning fra 1. januar 2024 som det ser ud lige nu.
Dette vil altså sige, at køb af vand fra regulerede vandværker, som i dag bliver en IPO, går over til at være køb af vand for ikke-regulerede vandværker og omkostningen skal derfor behandles som en almindelig driftsomkostning i de økonomiske rammer. Når IPO reduceres så reduceres rammen automatisk, da IPO behandles 1:1 i rammen. Hvis omkostningen så flytter til at være almindelig driftsomkostning, så vil omkostningen skulle kunne rummes sammen med de andre driftsomkostninger inden for rammer, for at værket ikke fremstå ineffektiv. Det er dermed en stor ulempe for det købende vandværk, hvis det sælgende vandværk udtræder af den økonomisk regulering, da muligheden for at indregne det som IPO dermed forsvinder.
I en konkret sag har Forsyningssekretariatet tilladt, at IPO, der knytter sig til køb af vand fra et reguleret vandværk, flyttes til den almindelige ramme, for derved ikke at stille vandværket dårligere, da vandværkets køb af vand ikke har ændret sig. Alene har der været tale om at købet af vand er flyttet fra køb fra et reguleret vandværk til et ikke-reguleret vandværk. Det vil dog være et krav, at der er tale om en væsentlig påvirkning på rammen for at dette tillades.
Det er er derfor en god ide, at kontrollere om køb af vand sker fra regulerede vandværker som ser ud til at være på vej til at udtræde den økonomiske regulering eller måske allerede er udtrådt.