I 2017 udbød Energistyrelsen en pulje, som skulle gå til at hjælpe de mest økonomisk trængte grundbeløbsværker. En samlet rådgivningsgruppe bestående af EA Energianalyse, NIRAS, PlanEnergi og BDO vandt opgaven med at hjælpe de hårdest ramte værker. Ved udgangen af 2019 lukkes denne pulje ned og erstattes af en ny og mere omfattende rådgivningspulje, som skal udbydes.
De erfaringer, rådgivningsgruppen har gjort sig i forbindelse med indsatsen, kan der nu gøres status over.
Baggrund for rådgivningsindsatsen
Igennem mange år har det været kendt, at grundbeløbet ophørte ved udgangen af 2018. Dog var der forventning om, at elprisen ved ophøret ville være noget højere, end den var. Økonomisk har konsekvensen været større for værkerne, end det var planlagt, da ordningen blev indført.
I takt med de lave elpriser har grundbeløbstilskuddet også været meget højt i nogle år. Selve rådgivningsindsatsen har primært bestået af to dele: Den første del var en økonomisk og teknisk screening, den anden del var en standardiseret rådgivningsindsats.
Økonomisk og teknisk screening
Alle værker, der ville få en høj varmepris efter grundbeløbets ophør og samtidig ansøgte om en rådgivningsindsats, fik i første omgang en indledende screening. Denne indledende screening skulle afdække optimeringspotentialer og identificere fokusområder for standardiseret rådgivning.
Af de 61 værker, der har fået den indledende screening, har der i gennemsnit været et potentiale på 3.200 kr. årligt i takstreduktion for en standardforbruger (18,1 MWh forbrug om året). Det er langt fra hele potentialet, der er muligt at indfri, men det har givet et godt indblik i, hvor der kan være besparelser at hente.
Den indledende screening har ført til, at rådgivningsteamet er kommet med anbefalinger til hvilke standardiserede rådgivningspakker, der vurderes at kunne give værdi for det pågældende værk.
De standardiserede rådgivningspakker har igen fordelt sig inden for de fire hovedområder.
Produktion og transmission
Under produktion og transmission har der fx været set på, om værket kunne få gavn af at udvide produktionen med en varmepumpe. Dette vil der for rigtig mange af de omfattede værker være rigtig god økonomi i.
Derudover er der for de fleste værker regnet på biomasse, solvarme samt etablering af transmissionsledning til naboværk(er).
Produktionen er meget nem at forholde sig til, specielt for de mindre værker, omvendt kan det også være nogle store investeringer, der skal foretages for at ændre i produktionen. Med de usikkerheder, der er forbundet med den danske energipolitik, kan det være meget vanskeligt at træffe en så stor beslutning.
Afsætningsgrundlag
En anden mulighed for at reducere varmeprisen er, hvis flere deler de faste omkostninger. Det er meget sjældent, at det giver en positiv økonomi at forsyne et helt nyt område, da et helt nyt område betyder, at der er mange huse at konvertere, samt at det har betydning, om man er tæt på værket.
Mange værker vil opleve, at der inden for det nuværende forsyningsområde allerede kan være nogle muligheder for yderligere tilslutning. Dette kan der typisk være rigtig god økonomi i, specielt hvis der er tale om en dyr, individuel opvarmning. Samtidig vil rigtig mange forbrugere i dag gerne betale for, at de ikke selv skal stå med ansvaret for, at der er varmt vand i rørene i huset.
Udfordringen er dog, at det kan være svært at sælge fjernvarme til en kunde, hvis andre alternative opvarmningsformer er billigere.
Distribution
Det vil typisk være alt for dyrt for værkerne at skulle ændre i deres fjernvarmeledninger som følge af, at de
måske er overdimensioneret, eller at ledningerne er dårligt isolerede. Det vil dog være rigtig godt for værket at have et overblik over, hvordan flowet er i ledningsnettet. På den måde bliver det synligt at se, hvor der skal ændres på dimensionen, hvis ledningerne alligevel skal skiftes. Det giver måske ikke en besparelse lige nu, men det kan det gøre på længere sigt.
Noget, der kan give en besparelse, er, hvis der bliver en bedre afkøling, eller hvis fremløbstemperaturen fra værket kan reduceres, uden det får betydning for forbrugerne. Med de intelligente målere, der er mange steder i dag, ligger der en masse data, som kan anvendes til sådanne vurderinger. Det kan også skabe et godt billede af de enkelte forbrugeres afkøling. Er der fx en storforbruger med meget dårlig afkøling, kan det give god mening at tage en snak med denne forbruger og måske se på, om installationen i huset er indreguleret korrekt.
Vi har i forbindelse med denne rådgivningsindsats set, at mange af de mindre fjernvarmeværker ikke har ressourcerne til at lave disse vurderinger. Selvom det ikke er de største besparelser, der ligger her, vil det typisk være nogle initiativer, der kan iværksættes uden de store investeringer.
Økonomi og driftssamarbejder
Som det sidste hovedområde har vi i forbindelse med den indledende screening og de standardiserede rådgivningspakker set på værkets økonomi og muligheden for at indgå i driftssamarbejder eller eventuel fusion med et andet værk.
I den indledende screening er der ved flere værker synliggjort, hvad en stor overdækning fx har af betydning for de fremadrettede priser og det samme med henlæggelser.
Vi har konstateret, at der er mange værker, der ikke aktivt anvender reglerne i varmeforsyningsloven til at optimere på deres takststruktur. Dette forstået på den måde, at der er mange værker, der ikke har den nødvendige sammenhæng mellem de indregnede afskrivninger på anlæg i henhold til reglerne herom i varmeforsyningsloven og værkets afdrag på gæld. Det vil primært være sådan, at der afskrives hurtigere på anlæg, end der afvikles gæld, og dermed opstår der et likviditetsoverskud som indestående i banken. Dette betales der typisk negative renter på samtidig med, at der betales renter på den gæld, som knytter sig til anlægsaktivet.
Vi har i mange tilfælde også oplevet, at værker betaler både fire, fem og seks % i rente på gæld. Der er dog typisk tale om inkonvertible lån ved KommuneKredit. Derfor vil det ikke kunne svare sig at indfri dem.
Ved screeningen har der ikke været mange værker, hvor det har været vurderet, at omkostningsniveauet i forhold til drift og administration har ligget væsentligt over andre sammenlignelige værker.
Langt de fleste værker vil dog kunne opnå en økonomisk besparelse ved samarbejde med naboværket eller fx det lokale vandværk. Samtidig vil der også ligge en besparelse i at skabe en egentlig fusion med et naboværk. Det kan for mange værker også blive en nødvendighed, hvis ikke det er muligt at finde nye kræfter, der vil drive værket videre. Mange gange oplever vi, at det er menneskelige faktorer, der sætter en begrænsning i at få gennemført fusioner.
Høstede erfaringer
Disse erfaringer har rådgivningsteamet gjort sig i forbindelse med gennemgangen:
- Der er en stor grad af frivilligt arbejde på værkerne, hvilket gør det svært at optimere på omkostninger til administration mv. Langt de fleste vil dog kunne hente noget ved driftssamarbejde eller fusion.
- Værkerne finder det svært at træffe beslutninger med den usikkerhed, der ligger i energipolitikken i Danmark.
- Fokus ligger typisk på produktionen, da ledningsnettet kun giver begrænsede besparelser. Grundbeløbet er de seneste år flere steder anvendt til ekstra afdrag på gæld eller lave priser.
- Værkerne føler sig presset ud i hurtigt at skulle etablere en varmepumpe inden bortfald af energibesparelser.
- Værkerne er i tvivl om deres fremtid. Dels fordi den individuelle forsyning er konkurrencedygtig, og dels fordi der kommer flere og flere administrative byrder (benchmarking, POLKA mv.).
- Værkernes opfattelse er, at forbrugerne typisk gerne vil betale lidt ekstra for ikke at have individuel opvarmning.
- Værkerne skal være mere synlige og opsøgende i forhold til nye tilslutninger, fx i forbindelse med udstykninger.
NIRAS, PlanEnergi, EA Energianalyse og BDO kan kontaktes, hvis man ønsker at høre mere om de erfaringer, der er gjort.