Vi bruger cookies og andre sporingsteknologier til at forbedre browsing-oplevelsen på vores hjemmeside, vise personaliseret indhold og målrettede annoncer, analysere trafikken på siden, og forstå hvor vores besøgende kommer fra. Hvis du vil vide mere, kan du læse vores cookie-politik. Du kan desuden læse vores privatlivspolitik, hvis du ønsker mere information. Ved at klikke ’accepter og luk’ giver du samtykke til, at vi bruger cookies og andre sporingsteknologier.
Energi & Forsyning artikel:

Forsyningstilsynet opdaterer vejledningen om varslingsregler efter varmeforsyningsloven

31 marts 2022

Søren Peter Nielsen, Partner, statsautoriseret revisor |
Casper Jensen, Senior Consultant, cand.merc.aud |

De seneste stigninger i el- og brændselspriserne bevirker, at flere varmeforsyninger vil få, eller har haft, behov for at varsle om fremtidige varmeprisstigninger. Dette har foranlediget en række spørgsmål om fortolkningen af varslingsreglerne på varmeområdet. Forsyningstilsynet har derfor opdateret varslingsvejledningen fra 2020, der anviser, hvordan og hvornår varmeforsyninger skal varsle forbrugerne om fremtidige prisstigninger. Den nye vejledning præciserer, at det altid vil bero på en konkret og individuel vurdering, om der er sket behørig varsling.

Forsyningstilsynet udsendte den 1. juli 2020 vejledning nr. 9411, der anviser, hvordan og hvornår varmeforsyninger skal varsle forbrugerne om fremtidige, væsentlige prisstigninger. Vi har i BDO tidligere skrevet en artikel om varslingsvejledningen, der kan læses her.

Varslingsvejledningen har baggrund i Forsyningstilsynets (daværende Energitilsynet) tilkendegivelse fra den 26. april 2010, hvoraf det fremgår, at varmeforsyninger, der er omfattet af varmeforsyningslovens prisbestemmelser, ved almindelige prisændringer som led i den almindelige drift, skal varsle varmeforbrugerne tidligst efter vedtagelsen heraf og senest ved ændringens ikrafttræden, mens de ved andre ændringer, herunder væsentlige prisændringer, skal varsle med mindst tre måneder.

Den seneste tids stigninger i el- og brændselspriserne har imidlertid givet anledning til en række spørgsmål om fortolkningen af varslingsreglerne. Forsyningstilsynet har derfor opdateret varslingsvejledningen fra 2020, hvor det præciseres, at såfremt kravet om tre måneders varsel ikke er efterfulgt, så vil det bero på en konkret og individuel vurdering, om der alligevel er sket rimelig varsling.

Det fremgår af den nye varslingsvejledning, at der i denne rimelighedsvurdering kan indgå hensyn til både varmeforsyningerne og varmeforbrugerne. Det kan blandt andet indgå i vurderingen, om prisstigningen er begrundet i ekstraordinære forhold, som varmeforsyningen har haft vanskeligt ved at forudse, eller om varmeforbrugerne har haft rimelig mulighed for på anden vis at gøre sig bekendt med prisstigningen. Disse forhold vil i henhold til den nye vejledning kunne tale for, at varsling sker med kortere frist end tre måneder.

Den nye varslingsvejledning bidrager dermed med en yderligere fleksibilitet i forhold til varslingsreglerne, idet vurderingen af om der er sket behørig varsling, kan tage højde for, at det kan være vanskeligt for varmeforsyningerne at forudsige varmeprisen med de markante udsving, der aktuelt opleves på brændselsmarkedet.