Med dom den 28. april 20201 frifinder Østre landsret et mindre vandværk, der var beskyldt for at have opkrævet uretmæssige faste bidrag fra et boligselskab.
Sagen drejer sig om et boligselskab med 15 studieboliger. Disse boliger blev fra 2017 opkrævet et individuelt fast bidrag på lejligheds basis, frem for et enkelt fast bidrag for den samlede ejendom, hvori de enkelte studieboliger ligger. Dette var ifølge boligselskabet ikke berettiget, da det ifølge dem bebyrdede deres lejere urimeligt meget. Deres påstand var således, at urimeligheden af det faste bidrag ville resultere i, at berettigelsen frafaldt.
Dette var dog ikke tilfældet, og vandværket blev frifundet. Sagen har derved skabt præcedens for, at andre vandværker vil kunne opkræve faste bidrag for bygninger med lejligheder på enhedsniveau - og ikke blot på matrikelnummer-niveau. Så længe man blot opfylder kravene til denne opkrævning, må forstås.
Østre landsret finder, at:
”Efter ordlyden og indholdet af regulativet og takstbladene sammenholdt med oplysningerne om boligerne i sagsøgerens udlejningsejendom finder landsretten, at en naturlig sproglig forståelse må føre til, at de omtvistede faste afgifter kan beregnes på grundlag af hver enkelt ungdomsbolig/lejlighed.”
Dette er herunder konkretiseret ved opstilling af tre krav for retmæssigt at kunne indkræve faste bidrag pr. enhed.
|
De tre krav er simplificeret således:
- Enheden skal fremgå tydeligt af det af kommunen godkendte takstblad pr. første indkrævningsdag.
- Regulativet skal være godkendt af kommunen.
- Det skal falde inden for et ligeligt byrdeforhold mellem lejligheds- og eksempelvis parcelenheder.
|
Enheden skal fremgå tydeligt af det af kommunen godkendte takstblad pr. første indkrævningsdag
Det skal fremgå tydeligt af det godkendte takstblad, hvilke enheder der prissættes efter. Hvis et vandværk ønsker at taksere efter enheder, skal det fremgå eksempelvis ved at skrive ”Fast årlig afgift pr. boligenhed”, som var tilfældet i dommen.
Regulativet skal være godkendt af kommunen
Indholdet af regulativet skal eksplicit være godkendt af kommunen. Herfra skal kunne hjemles, at ordet ”enhed” skal dække over ”den enkelte udlejnings- eller andelsenhed i en ejendom” jf. dommen. Her skal udover dette fremgå, at den enkelte ejendom betegnes som ”ejendom” af regulativet.
Det skal falde inden for et ligeligt byrdeforhold mellem lejligheds- og eksempelvis parcelenheder
Argumentet her er, at inddrivelsen ikke skal bebyrde lejligheds- eller parcelenheder mere end den anden type, da forbrugerne skal behandles ligeligt på tværs af de respektive enhedstyper.
Det bemærkes afslutningsvist, at dommen blev anket til højesteret den 15. maj 2020. Her har dommen fået sagsnummer BS-19283/2020-HJR.
Der er endnu ikke afsagt endelig dom i højesteretten.
1 Østre Landsret: Sag BS-38780/2018-OLR