Vi bruger cookies og andre sporingsteknologier til at forbedre browsing-oplevelsen på vores hjemmeside, vise personaliseret indhold og målrettede annoncer, analysere trafikken på siden, og forstå hvor vores besøgende kommer fra. Hvis du vil vide mere, kan du læse vores cookie-politik. Du kan desuden læse vores privatlivspolitik, hvis du ønsker mere information. Ved at klikke ’accepter og luk’ giver du samtykke til, at vi bruger cookies og andre sporingsteknologier.
Energi & Forsyning artikel:

Er du klimatosse Søren? ”Nargh, men stærkt fagligt forpligtet, det er jeg…”

01 november 2019

Arbejdet med FN's 17 Verdensmål kræver strategiske overvejelser, og flertallet af de danske virksomheder har desværre endnu ikke sat det strategiarbejde i gang. Forsyningssektoren er dog langt fremme i forhold til grøn omstilling.

Der er (stadig) store forventninger til Forsyningssektoren; forsyning ligger naturligt højest i forhold til ressourcer, som vi ikke kan undvære, når vi skal opretholde det liv, vi som privilegerede danskere er vant til. Vi kan ikke undvære vand, varm, el og affaldshåndtering.

Søren Peter Nielsen, der er Partner og statsautoriseret revisor hos BDO, og som har arbejdet en del med CSR, erkender, at klimadebatten og arbejdet med FN’s Verdensmål presser sig særligt på inden for forsyningssektoren, men klimatosse vil han ikke betegne sig selv som. Søren Peter føler sig fagligt forpligtet til at rådgive om Verdensmålene, men som han siger: ”Det er tankevækkende, at der er så meget fokus på forsyningssektoren og knapt så meget på de sektorer, der virkelig sætter et markant negativt aftryk på klimaet. Forsyningssektoren er i forvejen underlagt så meget kontrol, evaluering og ikke mindst regulering, så det ville gøre en langt større forskel at fokusere på transportsektoren eller byggesektoren, hvor miljøbelastningen er langt højere.”
 

FN’s Verdensmål udstikker retningen

Verdensmålene - Sustainable Development Goals – populært kaldet SDG’er for bæredygtig udvikling blev vedtaget af verdens stats- og regeringsledere og trådte i kraft den 1. januar 2016. FN’s 193 medlemslande har herigennem forpligtiget sig til helt at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle, garantere anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst. Frem til 2030 skal Verdensmålene sætte kurs for os mod en mere bæredygtig udvikling - både for mennesker og for vores planet som helhed.

Behovet er udtalt. Selvom eksperterne er uenige om årsagen til klimaforandringerne, så er der stor bevidsthed om, at noget er ændret på vores klode gennem de sidste år. Og medierne er fyldte med katastrofehistorier: Moder Jord lider - debatten om klimaforandringerne raser – den blot 16-årige klimaforkæmper Greta Thunberg var indstillet til Nobels Fredspris. Vi skal undlade bøfferne for i fremtiden at leve af tang, insekter eller pseudokød, og DMI har for nyligt udarbejdet klimaberegninger for de næste 80 år, og det ser ikke for godt ud.


Generelt mangler virksomhederne en strategi for arbejdet med Verdensmålene

Dansk Erhvervs analyse fra februar 2019 viser blandt andet, at der er et stort gab såvel i viden som i det konkrete arbejde med FN’s Verdensmål blandt virksomheder med hhv. flere og færre end 250 medarbejdere. Dansk Erhvervs analyse viser ydermere, at hele 64 procent ikke har en strategi for at arbejde med dette. Beslutningerne om arbejdet med Verdensmålene træffes i topledelsen, og det er derfor vigtigt, at få skabt en større bevidsthed om det her emne på ledelsesniveauet.

Igen er det ikke Forsyningssektoren, der er bagud: ”Den danske forsyningssektor, giver danskerne enestående lave priser, forsyningssikkerhed og så har sektoren været langt fremme i forhold til en grøn omstilling. I forsyningssektoren håndteres drikkevand og spildevand, varme, strøm, affald – det er samfundets vitale kanaler, der - usynlige som de er - unddrager sig opmærksomhed, uagtet at der er tale om samfundsmæssigt allervigtigste systemer. Systemer, der hænger sammen med en støt voksende eksportindustri,” siger Søren.
 

Få koblet verdensmålene til forretningen

De virksomheder der i indeværende regnskabsår skal leve op til regnskabslovens § 99a – altså de store danske virksomheder, der hører under regnskabsklasse D og regnskabsklasse C(stor), skal som minimum beskrive deres samfundsmæssige ansvarlighed i forhold til disse fire CSR-elementer: Miljøpåvirkning,
Sociale og medarbejderforhold, Respekt for menneskerettigheder, Antikorruption samt initiativer
mod bestikkelse.

Men Verdensmålene må alle virksomheder jo i gang med, for at komme på omdrejningshøjde med 2030. En strategi, som vi her fra BDO’s side vil tilråde, er, at man i virksomheden får drøftet, hvor og hvordan man vil sætte ind; for det er for stor en opgave at arbejde med alle 17 Verdensmål på én gang.

For Forsyningssektoren er det særligt Verdensmålene nedenfor, som har relevans.
De kan med fordel kobles til de fire lovpligtige CSR-elementer og indarbejdes i den rapportering, regnskabsloven foreskriver for de virksomheder, der er lovmæssigt forpligtede:

  • #04 Kvalitetsuddannelse
  • #05 Ligestilling ml. kønnene
  • #06 Rent vand og sanitet
  • #07 Bæredygtig energi
  • #08 Anstændige jobs og økonomisk vækst
  • #09 Industri, Innovation og Infrastruktur
  • #11 Bæredygtige byer og lokalsamfund
  • #12 Ansvarligt forbrug og produktion
  • #13 Klimaindsats
  • #14 Livet i havet
  • #15 Livet på land
  • #17 Partnerskaber for handling

Så grib udfordringen og få koblet Verdensmålene med CSR-kravene. Kun gennem konkrete initiativer
kan målsætningen nås.