Vi bruger cookies og andre sporingsteknologier til at forbedre browsing-oplevelsen på vores hjemmeside, vise personaliseret indhold og målrettede annoncer, analysere trafikken på siden, og forstå hvor vores besøgende kommer fra. Hvis du vil vide mere, kan du læse vores cookie-politik. Du kan desuden læse vores privatlivspolitik, hvis du ønsker mere information. Ved at klikke ’accepter og luk’ giver du samtykke til, at vi bruger cookies og andre sporingsteknologier.
Energi & Forsyning artikel:

Elafgiften øges igen

06 juli 2023

Mette Lund Hansen, Partner, Afgifter |

Som følge af de høje elpriser i 2022 vedtog et bredt flertal i Folketinget at reducere elafgiften til 0,008 kr./kWh i første halvår af 2023. Men nu er elafgiften her fra 1. juli 2023 ført tilbage til oprindeligt planlagt niveau på 0,697 kr./kWh ekskl. moms, og det vil sige, at beregning af elafgiftsgodtgørelsen igen skal justeres.

Frem mod 2030 er planen, at elafgiften skal lempes til 0,629 kr./kWh for at fremme elektrificeringen og i højere grad udnytte de eksisterende vedvarende energikilder.     

 

Procesafgift på fossile brændsler er steget pr. 1. april 2023

Imens elafgiften lempes mod 2030, øges afgiftsbeskatningen på de fossile brændsler frem mod 2030, som led i den grønne skattereform. Dette sker bl.a. ved, at selve energiafgiften (fx gas, olie-, kul-, tillægs- og affaldsvarmeafgift) kan godtgøres i mindre omfang. Procesafgiften, som er udtryk for den andel af energiafgiften, der ikke kan opnås godtgørelse for, er steget pr. 1. april 2023 fra 4,5 kr./GJ til 8,7 kr./GJ.

Dette er relevant ved anvendelse af gas, olie, kul, affaldsvarme samt fjernvarme baseret på tilsvarende brændsler til produktionsprocesser, herunder eksempelvis til stilstandsopvarmning af kedler, motorer og olietanke, men også hvis der anvendes varme til fx produktion af biogas.

 

Procesafgift for industri med alm. processer, landbrug mv. og industri med mineralogiske processer

 

  1. april 2023

2024

2025

Procesafgift

Kr./GJ

Pct./afgift

Kr./GJ

Pct./afgift

Kr./GJ

Pct./afgift

Industri med alm. Proces

8,7

13,63 %

8,7

Offentliggøres ultimo 2023

10,7

Offentliggøres ultimo 2024

Landbrug mv.

 

 

1,6 %

 

1,6 %

7,6

Offentliggøres ultimo 2024

Mineralogiske processer

 

0

0 %

0

0 %

6,1

Offentliggøres ultimo 2024

Procesafgift for årene 2023-2025 i kr./GJ i 2023-priser og andel af energiafgiften i procent

 

 

Den grønne skattereform 2025-2030

Anden fase af den grønne skattereform omfatter en omlægning af det nuværende energiafgiftssystem til et mere ensartet CO2-afgiftssystem. De tre niveauer af CO2-afgiftssatser, der gælder for kvotereguleret virksomhed, ikke-kvotereguleret virksomhed og for virksomheder med mineralogiske processer, træder i kraft fra 2025. Afgiftssatsen øges gradvist fra 2025 frem mod det endelige niveau i 2030.