Vi bruger cookies og andre sporingsteknologier til at forbedre browsing-oplevelsen på vores hjemmeside, vise personaliseret indhold og målrettede annoncer, analysere trafikken på siden, og forstå hvor vores besøgende kommer fra. Hvis du vil vide mere, kan du læse vores cookie-politik. Du kan desuden læse vores privatlivspolitik, hvis du ønsker mere information. Ved at klikke ’accepter og luk’ giver du samtykke til, at vi bruger cookies og andre sporingsteknologier.
BDO Debatterer:

Hold øje med nichevirksomhederne

28 november 2017

Jeppe Schyth Olsen, Partner, Chief Marketing & Communications Officer |

Der går snart ikke en dag, hvor vi ikke kan læse om opstarten af en ny nichevirksomhed, der er klar til at udfordre de store aktører på et givent marked. Tag bare vores egen verden, hvor bl.a. flere digitale løsninger udfordrer os med nye og innovative måder at se branchen på.

Den 24. november bragte Børsen en interessant artikel om Simple Feast, der er en ny fødevarevirksomhed, der sælger måltider på abonnement til danskerne. Med hele 146 aktører i Danmark, der sælger abonnementskasser inden for fødevarer, skulle man tro, at det marked var godt afdækket, men ikke hvis man er en nichevirksomhed og definerer sin målgruppe smalt og skarpt. 

Simple Feasts målgruppe er vegetarer, der ikke har tid til at lave mad, men alligevel ønsker at spise sundt og økologisk. 

Udfordringen for mange danske nichevirksomheder - og måske også Simple Feast - er skalerbarheden, der ofte kræver internationalisering tidligt i processen for at nå et marked, der er stort nok.

I BDO holder vi skarpt øje med nichevirksomhederne i både vores og vores kunders brancher. De er ekstremt interessante at følge, fordi de er så dygtige til at definere det som den anerkendte etnograf og branding-ekspert, Simon Sinek, kalder for “why.” Meget kort fortalt betyder det, at nichevirksomhederne er enormt dygtige til at fortælle, hvorfor virksomheden gør, hvad de gør. Til sammenligning er større aktører nogle gange tilbøjelige til at forfalde til ’what’ og ’how’. Altså, de fortæller, hvad de laver og hvordan de gør det, ikke hvorfor de gør det. Når nichevirksomhederne fortæller om ’why’, så gør de sig relevante for deres kunder ved at tale til deres følelser og identitet, og det kan vi alle lære noget af.

Hold øje med nicherne i din branche - de udgør både en stor trussel for din virksomhed, og samtidig er de en kilde til masser af inspiration og indsigt i forhold til bl.a. kommunikation, branding, produktudvikling og salgsmetoder. 

Og tag dem for alt i verden seriøst - de er kommet for at blive.

Hvad mener du?

Følg debatten - og giv gerne din mening til kende i vores debatforum på LinkedIn.