Vi bruger cookies og andre sporingsteknologier til at forbedre browsing-oplevelsen på vores hjemmeside, vise personaliseret indhold og målrettede annoncer, analysere trafikken på siden, og forstå hvor vores besøgende kommer fra. Hvis du vil vide mere, kan du læse vores cookie-politik. Du kan desuden læse vores privatlivspolitik, hvis du ønsker mere information. Ved at klikke ’accepter og luk’ giver du samtykke til, at vi bruger cookies og andre sporingsteknologier.
BDO Debatterer:

Det lyder som en god idé

05 december 2017

Claus Bonde Hansen, Head of Audit & Assurance, Senior Partner, statsautoriseret revisor |

Hvidvasksekretariatet i SØIK – i gamle dage kaldet Bagmandspolitiet – har i første halvdel af 2017 modtaget ikke mindre end 11.400 hvidvasktip og kommer med stor sandsynlighed til at slå rekorden for et helt år. Den lyder på 18.700 tip og stammer fra sidste år.

Et hvidvasktip er ikke en anmeldelse, men blot et tip til myndighederne om, at ”noget” ser mistænkeligt ud.

Langt de fleste tip indgives af landets pengeinstitutter, men flere skal indberette, hvis de får mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering. Det gælder også revisorer. I BDO foretager vi derfor også sådanne indberetninger, om end det ikke er ofte.

Oplysningen om den markante stigning i antallet af indberetninger satte straks gang i en diskussion om, hvorvidt SØIK med kun 14 ansatte i Hvidvasksekretariatet har tilstrækkelig med ressourcer til at håndtere de mange sager.

Chefen for SØIK, Morten Niels Jakobsen, sagde ifølge en artikel i dagbladet Børsen følgende herom ved en konference hos Finans Danmark i sidste uge:

”Jeg mener, at vores indsats på hvidvask er forsvarlig. Vi har lavet en omorganisering, så vi arbejder smartere, og vi har fået mere teknologi. Jeg vil ikke komme ind på ressourcer, for det er grundlæggende et politisk spørgsmål. Indsatsen er i dag forsvarlig, men den kan altid gradueres. Jeg har ikke – syv, ni, tretten – set eksempler, hvor vi har kikset fundamentalt. Det skal heller ikke ske. ” 

Ifølge samme artikel vil SØIK satse på at blive bedre til at fortælle om eksempler på, hvad politiet rent faktisk afdækker.

Det synes vi er en rigtig god idé. Det er nemlig om ikke dræbende så i alle tilfælde demotiverende for dem, der foretager disse indberetninger, hvis de ikke med jævnlige mellemrum bekræftes i, at deres oplysninger rent faktisk bruges til noget. Derfor ”thumbs up” fra BDO til SØIK.

Hvad mener du?

Følg debatten - og giv gerne din mening til kende i vores debatforum på LinkedIn.