Siden 1. januar 2014 har det været muligt at stifte iværksætterselskaber. En selskabsform på linje med anparts- og aktieselskaber, men som kun kræver en startkapital på en enkelt krone.
Opfindelsen udsprang af en tanke om, at det skal være nemt at etablere virksomhed her i Danmark. Håbet var derfor, at den nye selskabsform skulle få virketrangen og væksten til at spire.
På overfladen har den nye selskabsform da også været en succes, idet der foreløbig er stiftet mere end 35.000 iværksætterselskaber. I første halvår af 2017 blev der stiftet 6.871 af slagsen.
Succesen er dog ikke ubetinget. Berlingske Business kunne i sommer fortælle, at det foreløbig kun er omkring 3 % af de stiftede iværksætterselskaber, der har formået at komme op på 50.000 kr. i selskabskapital, som loven ellers lægger op til.
I samme medie kunne vi i sidste uge læse, at 2.529 iværksætterselskaber i øjeblikket er under tvangsopløsning, og at mange flere forventes at komme til. Insolvensadvokater har overfor DR Nyheder vurderet, at sådanne tvangsopløsninger koster statskassen 10.000 kr. stykket.
I BDO frygter vi, at vi kun har set toppen af isbjerget, når det gælder udfordringerne med iværksætterselskaberne, som i vores øjne i øvrigt langt fra altid er nogen fordel, fordi de ikke kan låne penge i banken eller opnå større kreditter uden personlig sikkerhedsstillelse af anpartshaverne. Ofte vil det derfor være bedre at starte op i personligt regi.
Vi er enige i, at det skal være nemt at starte egen virksomhed, men det kan også gøres for nemt. Et selskab helt uden egenkapital er ikke noget godt startgrundlag for nogen som helst virksomhed. Muligheden tiltrækker derfor potentielt mange ”forkerte” iværksættere.
Politikerne kommer til at sande, at iværksætterselskaberne måske nok bliver til glæde for nogle, men også en stor økonomisk byrde for statskassen. Og det var vel ikke tanken?
Hvad mener du?
Følg debatten - og giv gerne din mening til kende i vores debatforum på LinkedIn.