Vi bruger cookies og andre sporingsteknologier til at forbedre browsing-oplevelsen på vores hjemmeside, vise personaliseret indhold og målrettede annoncer, analysere trafikken på siden, og forstå hvor vores besøgende kommer fra. Hvis du vil vide mere, kan du læse vores cookie-politik. Du kan desuden læse vores privatlivspolitik, hvis du ønsker mere information. Ved at klikke ’accepter og luk’ giver du samtykke til, at vi bruger cookies og andre sporingsteknologier.
Artikel:

Sådan udnytter du mulighederne i en whistleblowerordning

02 juni 2020

Er en whistleblowerordning god eller dårlig for din virksomhed eller organisation? Det afhænger af, hvordan I formår at udnytte de mange muligheder – både internt og eksternt.  

Senest ved udgangen af 2021 bliver der indført en ny lovgivning i Danmark. Den indebærer, at alle private virksomheder med mere end 50 medarbejdere samt størstedelen af alle kommuner og andre offentlige organisationer skal have en whistleblowerordning.  

Detaljerne i ordningerne har vi skrevet om tidligere, og vi kan med fordel levere whistleblowerordningen. Vi tilbyder landets eneste one-stop-shop for alle dele af implementering, vedligeholdelse og drift af whistleblowerordninger, samt hjælp til undersøgelser og efterforskning.  

Et af de bedste råd, vi giver til vores kunder, er, at whistleblowerordninger rummer langt flere muligheder, end de fleste umiddelbart er klar over. Gennem en proaktiv tilgang kan en whistleblowerordning være et værktøj, der kan give mange positive afkast både internt og eksternt.  

Her er nogle af de områder, I kan tænke ind i lanceringen og driften af en whistleblowerordning. De vil samtidig kunne skabe synergier med jeres overordnede strategier og mål.  

 

Promover åbenhed 

I bør ikke gemme whistleblowerordningen væk, men i stedet promovere den aktivt. Ved at promovere og italesætte ordningen, kan I slå en streg under, hvordan den er der for at styrke åbenhed og åbne muligheden for at tage svære dialoger.  

Promovering af selve ordningen er samtidig en oplagt mulighed for at gøre det klart, at der er tale om alt andet end en ”stikkerlinje”. Ordningen drejer sig om at give medarbejdere og samarbejdspartnere, der vil organisationen det bedste, en måde at gøre opmærksom på problemer, når alle andre døre er lukkede.  

Kommunikationen omkring ordningen og dens fordele kan også inkludere eksterne samarbejdspartnere, kunder og klienter. Ved at melde klart ud om ordningen og dens betydning for din organisation og dens ansatte, sætter I en tyk streg under, at åbenhed er en central værdi.  

 

Styrk kommunikationsmulighederne  

De nye regler og love for whistleblowerordninger kommer til at gælde for virksomheder med ned til 50 medarbejdere. Det betyder, at mange små- og mellemstore virksomheder (SMV’er) også skal introducere dem. Et kendetegn for mange SMV’er er det tætte tilhørsforhold og de tætte relationer mellem medarbejdere. Man er på fornavn med alle, og ofte er der tale om familievirksomheder og foretagender, hvor flere har været der i mange år. Netop i sådanne organisationer kan det være ekstra svært at fortælle om mistænkelige-, problematiske- eller potentielt kriminelle situationer.  

Særligt for SMV’er kan whistleblowerordningen være en oplagt kanal for at tage nogle af de svære samtaler og dialoger, der ellers ikke bliver taget. Samtidig kan det foregå på en måde, som har lavere risiko for at have en negativ indvirkning på det fremtidige samarbejde og relationerne internt i organisationen. 

For alle parter er det vigtigt at holde sig for øje, at en whistleblowerordning er et ekstra lag af kommunikation, som komplimenterer, og ikke erstatter, de kommunikationskanaler, der allerede eksisterer. Det gælder fx tillidsrepræsentanter og samarbejdsudvalg.  

 

Øg trygheden igennem hele organisationen 

For ansatte kan en whistleblowerordning styrke tryghed og tilhørsforhold. Det sender et klart signal om, at deres vurderinger af svære situationer betyder meget for jeres organisation.  

Ved at tilbyde en anonymiseret og sikker kommunikationskanal viser I, at der bliver taget hånd om ansattes bekymringer på en måde, der beskytter dem.  

Trygheden bliver ikke kun skabt internt, men også hos andre grupper af interessenter. Investorer kan se, at der er fokus på åbenhed og på at finde og løse problemer, inden de potentielt leder til finansielle- eller lovmæssige problemer. Med andre ord øges trygheden for, at virksomheden overholder compliancekrav, gældende love og har bedre mulighed for at reagere hurtigt på potentielt problematiske situationer og handlinger. 

 

Få mulighed for at reagere hurtigere 

I dag er virksomheder og organisationer ofte sårbare over for situationer og handlinger, som kan række ud over deres traditionelle grænser. Fx kan der være problemer i forsyningskæden, som ender med at smitte af på virksomheden. Mange gange er der ikke langt mellem rettidig indgriben og store problemer for virksomheden.  

Whistleblowerordninger gør jer i stand til at reagere hurtigere på problematiske situationer og forhold. Først og fremmest handler det om at blive opmærksom på situationerne tidligere, end det ville være tilfældet uden en whistleblowerordning. Samtidig kan I med en struktureret tilgang til behandling af indberetninger sikre, at I ikke først skal løse problematiske forhold, når I står med en decideret sag, der kan være kriminel, have store omkostninger for alle involverede og strække sig over lang tid.  

 

Støt op om jeres brand

Ved at bruge en whistleblowerordning proaktivt skaber I et udgangspunkt for at for skabe mere tryghed og positive indtryk omkring jeres brand. I en moderne virksomhed bliver den grad af åbenhed betragtet som et stærkt signal om, at etik og moral er i højsædet.  

Dette er med til at understrege, at I både i og uden for organisationen tager forretningsetiske områder seriøst. 

 

Kontakt os