Vi bruger cookies og andre sporingsteknologier til at forbedre browsing-oplevelsen på vores hjemmeside, vise personaliseret indhold og målrettede annoncer, analysere trafikken på siden, og forstå hvor vores besøgende kommer fra. Hvis du vil vide mere, kan du læse vores cookie-politik. Du kan desuden læse vores privatlivspolitik, hvis du ønsker mere information. Ved at klikke ’accepter og luk’ giver du samtykke til, at vi bruger cookies og andre sporingsteknologier.
Artikel:

Ansvarlig forretning: Har du styr på din virksomheds whistleblowerordning?

04 oktober 2023

Søren Christensen, Senior Manager |

Hos både private og offentlige virksomheder ses et stadig større fokus på brug af whistleblowerordninger.

Ifølge et EU-direktiv, som blev implementeret i Danmark i slutningen af 2021, skal alle virksomheder med mere end 250 medarbejdere have etableret en whistleblowerordning og fastlagt procedurer for intern indberetning og opfølgning herpå.

Har virksomheden mellem 50-249 ansatte, skal den også have oprettet en whistleblowerordning senest den 17. december 2023.

Er der ikke implementeret en whistleblowerordning i din virksomhed, eller er du i tvivl om, hvorvidt I overholder kriterierne for en sådan ordning, kan vi i BDO hjælpe dig.

 

Hvad er en whistleblowerordning?

En whistleblowerordning er et redskab til at forebygge og opdage alvorlige økonomiske og kriminelle forhold samt konflikter på en arbejdsplads. Ordningen giver ansatte, bestyrelsesmedlemmer og andre med en direkte tilknytning til virksomheden mulighed for at indberette uregelmæssigheder og ulovligheder til ledelsen uden at afsløre sin identitet.

Foruden at være et lovkrav for virksomheder med mere end 50 ansatte, er implementeringen af en whistleblowerordning med til at fremme en virksomhedskultur af gennemsigtighed og ansvarlighed. Et trygt forum for medarbejdere kan bidrage til tidlig opdagelse og rettidig afhjælpning af potentielle risici, og ordningen fungerer samtidig omdømmebeskyttende, da den demonstrerer engagement og ansvarlighed for kunder, investorer og samarbejdspartnere.

 

Hvem er vi?

Vores team er en del af det globale Forensic netværk under BDO International, der er repræsenteret i 60 lande og bestående af mere end 400 specialister.

Udover implementering og opretholdelse af whistleblowerordninger hjælper vi virksomheder og offentlige organisationer med blandt andet insolvensanalyser, datasikringer, undersøgelser ved mistanke om svig samt generel bistand og rådgivningsassistance.

 

Hvad kan vi gøre for dig?

Som uvildig tredjepart kan vi behandle alle sager, der måtte fremkomme. Vi sørger blandt andet for at vurdere, hvordan henvendelsen skal kategoriseres, hvordan sagen skal undersøges og hvilken anbefaling, der skal gives.

Vores Whistleblowerordning omfatter blandt andet et ubegrænset antal af brugere og indberetninger, mulighed for 100 % anonymitet, et bredt udvalg af forskellige sprog samt mulighed for hjælp og sparring med vores rådgivere.

Vi er desuden en one-stop-shop med en prismæssig yderst konkurrencedygtig løsning, der kan håndtere og styre alle dele af en whistleblowerordning. Vores løsning har fokus på stabilitet, funktionalitet og sikkerhed. Med andre ord giver vi ro i sindet uden at forstyrre din bundlinje.

Hvis du vil høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig og din virksomhed med en Whistleblowerordning, er du meget velkommen til at kontakte Søren Christensen, Senior Manager, Advisory.