Vi bruger cookies og andre sporingsteknologier til at forbedre browsing-oplevelsen på vores hjemmeside, vise personaliseret indhold og målrettede annoncer, analysere trafikken på siden, og forstå hvor vores besøgende kommer fra. Hvis du vil vide mere, kan du læse vores cookie-politik. Du kan desuden læse vores privatlivspolitik, hvis du ønsker mere information. Ved at klikke ’accepter og luk’ giver du samtykke til, at vi bruger cookies og andre sporingsteknologier.
Artikel:

Har vi de rigtige specialklasser og specialskoletilbud i vores kommune?

21 februar 2023

Rikke Mejdahl Bøjlesen, Senior Manager |

Få inspiration til både økonomisk tildeling og fastlæggelse af serviceniveau. 

Mange kommuner kigger for tiden ind i, om de har skruet deres tilbudsvifte på specialundervisningsområdet rigtigt sammen. Dels er området økonomisk under pres, og mange kommuner genbesøger derfor den økonomiske budgettildeling til både specialklasser og specialskoler. Dels kastes der et nysgerrigt blik ind i den hverdag, der møder børn og unge i specialtilbuddene. Med denne viden til rådighed vil kommunerne stå styrket i den løbende vurdering af, om man har de rigtige tilbud til de rigtige målgrupper og til den rigtige pris.

Som én blandt flere tilgange til at blive klogere på ovenstående, har BDO udviklet et benchmark-redskab, der hjælper kommunerne med at blive klogere på, om deres tilbud er relativt dyre, billige – eller noget midt i mellem – i forhold til andre kommuners sammenlignelige tilbud. Da økonomi og budgettildeling dog ikke siger så meget om, hvordan specialtilbuddene er internt organiseret, og hvilket serviceniveau (samt forskelle i serviceniveau), der leveres i andre kommuners tilbud, suppleres benchmarket med en række nøgletal, der specifikt siger noget herom. Heriblandt holdstørrelser, personalenormering og sammensætning af fagprofessioner.

 

Med disse data samlet får man

  • et redskab til at have kvalificerede drøftelser af egen tilbudsvifte på baggrund af
  • mulighed for at vurdere, om man har sammensat sin tilbudsvifte, så der er ”noget” på alle niveauer på indsatstrappen
  • indblik i, om man som kommune har relativt dyre eller billige tilbud
  • inspiration til personalemæssig sammensætning af specialtilbud på forskellige niveauer på indsatstrappen
  • indblik i forskelle og ligheder med andre kommunernes serviceniveau i lignende specialundervisningstilbud.

 

Og hvordan virker det så?

I vælger et antal sammenligningskommuner baseret på objektive variable, såsom geografi, størrelse og sociodemografi. Herefter står BDO for at indsamle, validere og analysere jeres data samt sammenligningskommunernes specialundervisningstilbud baseret på udtræk direkte fra kommunernes tildelingsmodeller og økonomisystem. På den måde får vi adgang til viden på et detaljeringsniveau, der ikke findes i de offentlige registre, FLIS, Uddannelsesstatistik mv. BDO bruger en fast dataskabelon, som sikrer sammenlignelighed på tværs, og vi hjælper med at korrigere for eventuelle konteringsfejl og -forskelle. Når analysen er færdig, kommer vi ud og præsenterer resultaterne for jer. Det gør vi gerne i samlet flok med alle sammenligningskommuner samlet sammen med en række refleksionsspørgsmål, I kan tage udgangspunkt i, når I efterfølgende arbejder videre med jeres tilbudsvifte.