En analyse af data fra BDO’s database for virksomhedskøb indikerer, at kinesiske virksomheder har øget fokus på Norden. Antallet af køb er nemlig steget siden 2010. Selvom profilen for virksomhedskøb varierer fra land til land, så er det specielt teknologivirksomheder, der står på menuen, når kinesiske virksomheder køber ind i regionen.
Stigende interesse for nordiske virksomheder
Siden januar 2010 har BDO registreret 39 virksomhedskøb foretaget af kinesiske virksomheder i Norden. Det bedste år var 2015 med i alt ni virksomhedshandler, efterfulgt af 2014 og 2016 med syv handler. 2017 er stadig i fuld flor, og da Q4 som regel er en travl periode for virksomhedshandler, vil året sandsynligvis ende med omkring lige så mange handler som 2016.
I Danmark er investeringerne faldet lidt mere sporadisk. Der har været et opkøb i henholdsvis 2017 og 2016, to i 2014, to i 2012 og et i 2010.
Det skal i den sammenhæng bemærkes, at tallene for virksomhedshandler her kun medtager handler over et vist beløb.
Teknologi trækker i Norden
I forhold til typen af virksomheder, der bliver opkøbt af kinesiske investorer, er det værd at bide mærke i interessen for specielt IT. 25 % af alle handler har involveret IT-virksomheder. Her er det specielt softwarefirmaer, der trækker, men også producenter af computerhardware er med. Andre områder der fokuseres på er energisektoren og producenter af industriudstyr.
For Danmark er billedet noget mere blandet. Siden 2010 har kinesiske virksomheder foretaget opkøb af danske virksomheder inden for finanssektoren, serviceindustrien, byggebranchen, computerhardware og -software samt energibranchen.
Profilen for handler i Norden falder godt sammen med den globale tendens for virksomhedshandler foretaget af kinesiske virksomheder. Fokus er på erhvervelse af viden, teknologi og virksomheder med et stærkt brand. Det suppleres af opkøb af infrastruktur. Opkøbene inden for sidstnævnte sker blandt andet i Europa, men specielt i forbindelse med investeringer i den nye silkerute. Her vil investeringer løbe op til mere end én billion dollars. Projekter af denne størrelse har det med at kaste virksomhedsopkøb af sig, både nationalt og internationalt, og det er ikke usandsynligt, at eksempelvis byggebranchen vil se øget interesse fra kinesiske opkøbere i de kommende år.
2016 satte (foreløbig) ny rekord
Størrelsen af virksomhedshandler har varieret gennem de snart syv år, som analysen dækker. Rekorden blev sat sidste år, da Tencent betalte mere end otte milliarder dollars fordet finske computerspilfirma Supercell, der er kendt for spillet Clash of Clans. For Denmark blev rekorden sat i år, da Zhejiang Geely satte sig på aktiemajoriteten i Saxobank ved sammenlagt at lægge mere end 800 millioner dollars på bordet.
Der er dog masser af grund til at tro, at begge rekorder kan stå for fald. Kinesiske investeringer i udlandet har aldrig været højere end de seneste år. En stor del af grunden er, at kinesiske virksomheder i en lang række brancher efterhånden har nået en størrelse, hvor det næste skridt er international ekspansion. Her er virksomhedsopkøb ofte en glimrende strategi.
Dertil kommer det faktum, at nogle store kinesiske virksomheder bevæger sig mod at blive konglomerater med aktiviteter inden for en række brancher. For eksempel er Zhejiang Geely primært kendt som en bilfabrikant. Slutteligt er der som tidligere nævnt de store projekter, som den kinesiske stat har kastet sig ud i. Silkevejen kan lede til virksomhedskøb inden for byggebranchen. Storstilede investeringer i områder som vedvarende- og konventionelle energikilder og råstoffer kan have samme effekt for andre industrier.