Vi bruger cookies og andre sporingsteknologier til at forbedre browsing-oplevelsen på vores hjemmeside, vise personaliseret indhold og målrettede annoncer, analysere trafikken på siden, og forstå hvor vores besøgende kommer fra. Hvis du vil vide mere, kan du læse vores cookie-politik. Du kan desuden læse vores privatlivspolitik, hvis du ønsker mere information. Ved at klikke ’accepter og luk’ giver du samtykke til, at vi bruger cookies og andre sporingsteknologier.
Artikel:

BDO Corporate Finance mest aktive rådgiver for virksomhedshandler i hele Norden

29 januar 2018

BDO Corporate Finance (BDO CF) afdelingerne i de nordiske lande har haft et jubelår. I 2017 var BDO CF ifølge de prestigefyldte M&A Review-rapporter fra Thomson Reuters regionens mest aktive rådgiver i forbindelse med virksomhedshandler. Det gælder for både kategorierne mindre virksomheder (handler med en værdi op til 50 millioner dollars) og mellemstore virksomheder (handler med en værdi på op til 500 millioner dollars).

”Der er tale om et fremragende resultat, som vi med rette kan være stolte af. Et resultat som blandt andet skyldes den holdindsats, som starter ude hos revisorerne rundt om i de enkelte kontorer. Deres kontakt til virksomhederne er et glimrende udgangspunkt for, at BDO CF kan blive rådgiver, hvis en virksomhed overvejer et salg eller opkøb” siger Jakob Sand, Partner og chef for BDO Corporate Finance i Danmark.

Et hop op ad skamlen – også globalt

I begge kategorier er BDO CF gået fra en tredjeplads i 2016 og op til det øverste trin på medaljeskamlen. Den samlede værdi af virksomhedshandler i Norden, hvor BDO CF har været rådgiver, er også vokset voldsomt fra 2016 til 2017. I kategorien for mellemstore virksomheder har der været tale om en vækst på 70 %, mens værdien for virksomhedshandler i kategorier for mindre virksomheder er steget med 184 %.

”Fremgangen er et resultat af flere års hårdt arbejde og succesfulde salgsprocesser. I dag har BDO CF ry som en af branchens absolutte bedste til at rådgive i forbindelse med virksomhedssalg. Det er vi selvfølgelig glade for og stolte af, ” siger Jakob Sand.

Det er ikke kun i Norden, at BDO CF havde et godt 2017. I kategorien for mindre virksomheder indtager BDO CF en delt fjerdeplads.

Resultat til trods for politisk uro

I alt rådgav BDO Corporate Finance-teams over hele verden i mere end 1.200 virksomhedshandler i 2017. Resultatet er en stigning på næsten 45 % sammenlignet med de 840 transaktioner, der blev gennemført i 2016.

Resultatet er ekstra flot, når man tager den politiske uro i løbet af året i betragtning. Brexit, Trump, Kim Jong Un, osv. har altså ikke kunnet rokke ved BDO Corporate Finances årsresultat.

En del af årsagen til stigningen har været, at BDO Corporate Finance-afdelinger ofte arbejder sammen internationalt om køb og salg af virksomheder. Derudover har BDO et stærkt fokus på at opbygge særlige branche- og industrikompetencer, der sikrer, at virksomheder taler med eksperter, der kender til deres industris særlige forretningsvilkår.

Internt har en del af grunden været en udvidelse af flere Corporate Finance-teams samt oprettelsen af teams i flere nye lande.

BDO Corporate Finance Danmark har bidraget til totalen med 30 handler i 2017.

Due diligence går også strygende

BDO CF oplever også øget efterspørgsel på andre finansielle services end rådgivning i forbindelse med virksomhedssalg. For eksempel er der stor interesse for at få foretaget due diligence.

På global basis er BDO CF gået en position frem til en flot fjerdeplads over de mest aktive rådgivere i forbindelse med due diligence. Opgørelsen stammer fra MergerMarket, en globalt førende analysevirksomhed.