Energistyrelsen udsendte den 13. november 2019 et lovforslag, som skal give mindre vandselskaber mulighed for at udtræde af den økonomiske regulering af vandsektoren samt af skattepligt. Udkastet skal ses som en del af udmøntningen af den politiske aftale fra den 22. november 2018, der omhandler justeret økonomisk regulering af vandsektoren.
Vi har i forlængelse af vores artikel om høringsudkastet fra 23. august 2019 beskrevet det endelige lovforslag.
Hvem kan undtages fra den økonomiske regulering?
Forbrugerejede vandselskaber med en debiteret vandmængde på mellem 200.000 og 800.000 m3 kan efter ansøgning undtages fra vandsektorlovens:
- §4 om benchmarking
- §6a om regnskabsmæssige kontrolrammer
- §10 om betaling til Forsyningssekretariatet
Det fremhæves i bemærkningerne, at der alene er tale om en mulighed for forbrugerejede vandværker, og at muligheden for undtagelse ikke gælder for kommunale selskaber eller selvejende institutioner.
Vandselskaber som tidligere har haft en debiteret vandmængde på over 800.000 m3
Et forbrugerejet vandselskab, som har haft en debiteret vandmængde på over 800.000 m3, vil kunne udtræde af den økonomiske regulering, hvis vandselskabet årligt i 2 på hinanden følgende år har haft en debiteret vandmængde på under 800.000 m3.
Direkte og indirekte forbrugerejede vandværker
Forbrugerejede vandværker defineres i lovforslaget som selskaber, der udelukkende direkte eller indirekte ejes af de tilknyttede forbrugere med tinglyst adkomst til fast ejendom i vandselskabets forsyningsområde. Det fremhæves videre, at der således er tale om selskaber, hvor forbrugerne ejer andele og kan deltage i afstemninger om beslutninger i vandselskabet.
I bemærkningerne nævnes følgende selskabsformer som muligt forbrugerejede indenfor vandsektoren:
- Andelsselskaber
- Interessentskaber
- S.M.B.A’er.
Udover de direkte forbrugerejede vandselskaber vil også vandværker, som drives i regi af aktieselskaber, kunne omfattes, hvis de er indirekte ejet af forbrugerne. Dette eksempelvis, hvor forbrugerne via et andelsselskab ejer et vandselskab, som drives i regi af et aktieselskab.
Der vil desuden være mulighed for, at vandselskaber, som udelukkende ejes af andre forbrugerejede vandselskaber, kan anmode om udtræden. Det fremgår af bemærkningerne til lovudkastet, at der her tænkes på de situationer, hvor flere mindre vandværker har etableret et fælles produktionsvandværk, som leverer vand til områdets vandværker, der alene har en mindre eller ingen vandindvinding. Det fremgår ikke direkte af bemærkningerne, men det må antages, at muligheden alene gælder i de situationer, hvor det fælles vandværk leverer under 800.000 m3.
Vandselskaber, som tidligere har været helt eller delvist kommunalt ejet, vil i medfør af lovforslaget også kunne udtræde af den økonomiske regulering, hvis vandselskabet er blevet overdraget til forbrugereje og i øvrigt opfylder betingelserne for udtræden.
Andelshavere som ikke ejer fast ejendom
Det er fremhævet i lovbemærkningerne, at forbrugere, som ikke ejer fast ejendom, ikke anses for at være andelshavere i lovens forstand:
”Derimod vil lejere af fast ejendom ikke være forbrugere i bestemmelsens forståelse af begrebet.”
Det må være væsentligt at fastslå, at denne betragtning alene har betydning i relation til forståelsen af begrebet i relation til vandsektorloven. Det vil være uhensigtsmæssigt, hvis denne forståelse tillægges videre betydning, eftersom den enkeltes andelshaverstatus alt andet lige reguleres privatretlig. Det var således ønskeligt, om dette blev fremhævet i forbindelse med lovprocessen. Herunder at vandsektorlovens forståelse eksempelvis ikke kan gøres gældende i relation til opgørelsen af den erhvervsmæssige omsætning med ikke-medlemmer for vandforsyninger omfattet af bestemmelserne om foreningsbeskatning.
Kommunale andelshavere
Det er i lovforslaget – til forskel fra høringsudkastet – klarlagt, at kommuners deltagelse i forbrugerejede vandselskaber ikke udelukker disse fra at udtræde af den økonomiske regulering:
”Det forhold, at en kommune aftager vand fra et vandselskab, som ejes af de tilknyttede forbrugere, f.eks. til forsyning af en skole, et rådhus eller andre kommunalt ejede bygninger, som ligger i vandselskabets forsyningsområde, og at kommunen alene af denne grund er medejer af selskabet på linje med de øvrige forbrugere, vil dog ikke medføre, at vandselskabet bliver omfattet af nr. 1.”
Ovenstående bemærkning skal formentligt alene ses som en udstrakt hånd til de forbrugerede vandselskaber. Det vil sige, at der formentlig ikke skabes hjemmel til, at kommuner fremadrettet vil kunne deltage i andelsbaserede vandselskaber, da dette reelt vil stå i modsætning til vandsektorlovens krav om, at kommuner alene kan deltage i aktiviteter forbundet med vandforsyning, såfremt dette sker i regi af et aktie- eller anpartsselskab.
Hvad kræves der for at kunne ansøge?
Som udgangspunkt kræves, at betingelserne om forbrugereje og debiteret vandmængde opfyldes.
Selve beslutningen om at anmode om undtagelse skal træffes af generalforsamlingen efter de samme regler/procedurer, som gælder for vedtægtsændringer. Det påhviler bestyrelsen, at forbrugerne orienteres om de økonomiske konsekvenser mv. senest 14 dage før afstemningen.
Beslutningen om at ansøge om undtagelse skal træffes af vandselskabets generalforsamling. Beslutningen skal træffes efter vandselskabets regler om vedtægtsændringer. Det vil sige, at der i praksis oftest skal afholdes to generalforsamlinger.
Kravene til bestyrelsens oplysning overfor forbrugerne er nærmere skitseret i høringsudkastet til ændring af indtægtsrammebekendtgørelsen. Oplysningerne skal ifølge udkastet mindst indeholde følgende:
- Energistyrelsens beskrivelse af de regler om økonomisk regulering mv., som vandselskabet er omfattet af før og efter udtræden, og som ligger på styrelsens og Forsyningssekretariatets hjemmesider.
- Vandselskabets omkostningsniveau fordelt på investeringer og drift, samt prisudvikling siden vandselskabet blev omfattet af vandsektorloven, den økonomiske ramme, som er gældende på tidspunktet for beslutning om udtræden og aktuelle henlæggelser opgjort efter en metode fastlagt af Forsyningssekretariatet.
- Forventede ændringer i prisniveauet efter en eventuel udtræden.
- Forventede administrative konsekvenser af en eventuel udtræden.
Til brug for Forsyningssekretariatets afgørelse om udtræden skal vandselskabet indsende dokumentation for, at betingelserne for udtræden er opfyldt. Dokumentationen skal omfatte følgende:
- Dokumentation for, at vandselskabet er forbrugerejet.
- Beslutningsprotokol eller referat fra vandselskabets generalforsamling, hvor forslag om udtræden blev vedtaget.
- Dokumentation for, at vandselskabets forbrugere rettidigt har modtaget de krævede oplysninger forud for generalforsamlingen, herunder kopi af indkaldelse til generalforsamling, hvor forslag om udtræden blev vedtaget, med bilag vedrørende dette punkt.
- Redegørelse for, at beslutningen er truffet efter de regler, som gælder for ændring af vandselskabets vedtægter.
I de tilfælde, hvor der anmodes om, at et fælles vandselskab − det vil sige et vandselskab, som ejes af andre forbrugerejede vandselskaber − undtages fra den økonomiske regulering, vil hvert enkelt af de bagvedliggende forbrugerejede vandselskaber skulle følge den ovenfor nævnte beslutningsproces, ligesom beslutningsprocessen også skal følges i det fælles vandselskab.
Hvornår har en beslutning om undtagelse virkning?
Lovændringen forventes at træde i kraft den 1. januar 2020, og undtagelsen vil kunne have virkning fra den 1. januar 2021 – forudsat at selskabet kan anmode om undtagelse inden den 1. april 2020.
Det fremgår af lovforslaget, at der forventes at blive mulighed for at opnå en vis fristudsættelse. Det fremgår således af lovforslaget, at hvis der gives skriftlig meddelelse om ønsket om udtræden inden den 1. april 2020, så vil den endelige anmeldelse og indsendelse af dokumentation kunne udskydes til den 15. maj 2020.
”Hvis vandselskabet ikke på dette tidspunkt har afsluttet beslutningsproceduren, forventes det dog, at det vil blive fastsat, at selskabet inden denne frist skriftligt vil kunne tilkendegive over for Forsyningssekretariatet, at vandselskabet har til hensigt at anmode om udtræden. Endelig meddelelse om udtræden inklusiv fyldestgørende dokumentation vil herefter skulle være fremsendt til Forsyningssekretariatet senest den 15. maj 2020, hvis anmodningen skal have virkning fra kalenderåret 2021.”
Prisen for ovenstående fristudsættelse vil imidlertid være, at vandselskabet i givet fald vil skulle indberette oplysninger til brug for den økonomiske regulering senest den 15. april 2020.
Det følger af lovforslaget, at en beslutning om undtagelse har virkning fra det førstkommende kalenderår, efter Forsyningssekretariatet har truffet afgørelse om undtagelse. Loven skal ifølge udkastet træde i kraft den 1. januar 2020. En beslutning om undtagelse vil derfor tidligst kunne få virkning fra og med den 1. januar 2021.
Undtagelse fra 2021 kræver to ekstraordinære generalforsamlinger inden den 15. maj 2020.
Som det fremgår ovenfor, vil et vandselskab, som ønsker at anmode om undtagelse med virkning for 2021, således i langt de fleste tilfælde skulle afholde to ekstraordinære generalforsamlinger før den 1. april 2020.
Såfremt dette ikke kan nås, kan der opnås udsættelse, hvis Forsyningssekretariatet skriftligt orienteres herom inden den 1. april 2020, og vandselskaber senest den 15. maj 2020 indsender dokumentation for gennemførelse af de nødvendige beslutninger m.v.
Hvad er konsekvensen af en undtagelse fra den økonomiske regulering?
Den umiddelbare konsekvens er undtagelse fra økonomisk benchmarking og indtægtsrammeregulering samt undtagelse fra betaling til Forsyningssekretariatet. Derudover medfører en undtagelse fra den økonomiske regulering, at selskabet ikke længere omfattes af skattepligt.
De vandselskaber, som undtages fra den økonomiske regulering, vil selvsagt ikke blive reguleret efter en indtægtsramme. Vandselskaberne vil i stedet alene være underlagt hvile-i-sig-selv-princippet samt kommunalbestyrelsens legalitetsprøvelse af selskabets takster mv.
Derudover vil undtagne vandselskaber stadig være underlagt de øvrige bestemmelser i vandsektorloven, herunder kravet om miljømæssig performancebenchmarking.
Genindtræden i økonomisk regulering
Frivillig genindtræden
Et vandselskab, som er blevet undtaget fra den økonomiske regulering, kan, efter den samme procedure som ved anmodningen om undtagelse, beslutte at genindtræde i den økonomiske regulering.
En anmodning om genindtræden vil således skulle afgøres af Forsyningssekretariatet og vil have virkning for det efterfølgende kalenderår.
Ændret ejerstruktur
Såfremt et vandselskab ikke længere opfylder kriterierne for at være forbrugerejet, skal dette meddeles Forsyningssekretariatet.
Vandselskabet vil blive omfattet af den økonomiske regulering for det førstkommende hele kalenderår, efter at betingelserne for undtagelse ikke længere opfyldes.
Debiteret vandmængde overstiger 800.000 m3
Et vandselskab, som i to på hinanden følgende år har en debiteret vandmængde på over 800.000 m3, vil blive fuldt omfattet af vandsektorloven. Dette gælder uanset, om vandselskabet tidligere er blevet undtaget fra den økonomiske regulering.
Generel lempelse af kriteriet for at være omfattet af vandsektorloven
Efter de nugældende bestemmelser vil et vandværk, som leverer over 200.000 m3 årligt, blive omfattet af vandsektorloven.
Med udkastet foreslås dette ændret til, at der skal være tale om en årlig levering på over 200.000 m3 i to på hinanden følgende år. Formålet med ændringen er at sikre, at et vandværk ikke omfattes af vandsektorloven og skattepligt som følge af usædvanlige udsving i den leverede vandmængde uanset årsagen hertil.
Kriteriet om ”to på hinanden følgende år” gælder også i de tilfælde, hvor den leverede vandmængde allerede i år 1 kan forudses at være konstant over 200.000 m3. Vurdering af de leverede mængder sker bagudrettet. Det vil sige, at et vandværk, som har leveret mere end 200.000 m3 i 2018 og 2019, vil blive omfattet af vandsektorloven med virkning fra den 1. januar 2021.
I relation til ovenstående er de eksisterende værnsregler, som forhindrer, at man omstrukturerer sig ud af reguleringen, fastholdt og udvidet. Et vandselskab omfattet af vandsektorloven kan således ikke udgå af vandsektorloven i to år ved at fusionere det ind i et vandselskab, som indtil fusionen ikke har været omfattet af vandsektorloven.
Skattepligt for vandselskaber
Som led i opfølgningen af den politiske aftale fra november 2018 er der fremsat forslag om, at vandselskaber − alene vandforsyninger og ikke spildevandsforsyninger − som undtages fra den økonomiske regulering, tillige undtages fra skattepligt.
Det vil sige, at skattepligten for forbrugerejede vandselskaber fremadrettet vil indtræde for vandselskaber, som er omfattet af vandsektorloven, dvs. som leverer over 200.000 m3 og ikke er undtaget fra den økonomiske regulering.
Udtræden af skattepligt ved undtagelse fra den økonomiske regulering
Med lovforslaget vil skattepligtsbestemmelsen blive ændret således, at den alene omfatter vandselskaber omfattet af vandsektorloven, som ikke har anmodet om undtagelse fra den økonomiske regulering.
Det vil sige, at et vandselskab, som opnår undtagelse fra den økonomiske regulering, pr. automatik ikke længere omfattes skattepligtsbestemmelsen.
Et vandselskab, som udgår af skattepligt, vil herefter kunne blive skattefritaget på lige fod med de vandværker, som ikke omfattes af vandsektorloven. Det fremhæves i bemærkningerne, at det er en forudsætning for skattefritagelsen, at betingelserne herfor er opfyldt, herunder at der eksempelvis ikke må udøves sideordnede aktiviteter.
Sideordnede aktiviteter i datterselskaber
I relation til de sideordnede aktiviteter giver lovforslaget mulighed for, at vandselskaber tillægges den samme mulighed, som skattefritagne varmeværker, havne og lufthavne har – nemlig at det ikke påvirker skattefritagelsen, hvis der udøves sideordnede aktiviteter i et skattepligtigt datterselskab.
Ingen ophørsbeskatning
I lovforslaget er der indsat en særbestemmelse, som undtager vandselskaber fra ophørsbeskatning. Undtagelsen gælder i situationer, hvor et vandselskab har indgivet anmodning om udtræden til Forsyningssekretariatet inden den 1. januar 2024.
For vandselskaber, der indgiver en anmodning efter den 1. januar 2024, vil der således skulle ske normal ophørsbeskatning.
Ved en ophørsbeskatning forstås, at selskabet skal opgøre skattemæssige avancer eller tab for alle aktiver og passiver mv. Beskatningsgrundlag vil være de skattemæssige anskaffelsessummer/nedskrevne skattemæssige værdier sat op imod handelsværdien på tidspunktet for ophørsbeskatningen.
Tidspunkt for udtræden af skattepligt
Ændringen af skattepligtsbestemmelserne har virkning fra og med indkomståret 2021. Det vil sige på det tidspunkt, hvor de første vandselskaber vil kunne udtræde af den økonomiske regulering.
Der var i relation til det oprindelige høringsudkast den udfordring, at vandselskaberne i forbindelse med generalforsamlingsbeslutningerne om udtræden af den økonomiske regulering skulle oplyse forbrugerne om de økonomiske konsekvenser herved.
Dette gav en udfordring, idet Landsskatteretten og Skattestyrelsen næppe ville kunne nå at færdigbehandle vandselskabernes igangværende skattesager, og de økonomiske konsekvenser af en udtræden derfor ikke ville være kendte. Denne udfordring er nu løst ved at vandselskaberne netop ikke skal undergå en ophørsbeskatning.
Sammenfatning
Vi vil fra BDO’s side naturligvis følge lovforslaget og analysere dets konsekvenser og muligheder mere indgående. Vi tager som altid gerne en konkret drøftelse med jer om betydningen for netop jeres virksomhed og hjælper gerne med at konkretisere betydningen og jeres muligheder.
Kontakt os