Vi bruger cookies og andre sporingsteknologier til at forbedre browsing-oplevelsen på vores hjemmeside, vise personaliseret indhold og målrettede annoncer, analysere trafikken på siden, og forstå hvor vores besøgende kommer fra. Hvis du vil vide mere, kan du læse vores cookie-politik. Du kan desuden læse vores privatlivspolitik, hvis du ønsker mere information. Ved at klikke ’accepter og luk’ giver du samtykke til, at vi bruger cookies og andre sporingsteknologier.
  • Årsrapport 2018/19

    Målrettet strategi cementerer flot niveau

    Hent Årsrapport
Årsrapport:

2018/2019

16 december 2019

Stig Holst Hartwig, Administrerende direktør |

Målrettet strategi cementerer flot niveau 

Den økonomiske udvikling i BDO har været positiv i seneste regnskabsår. Vores strategi om at være en bred rådgivnings-, revisions- og regnskabsfaglig virksomhed med stadigt dygtigere specialister, har igen vist sin styrke.

 

Vækst og yderligere konsolidering i regnskabsåret 2018/19

I regnskabsåret 2018/19 har BDO realiseret en omsætning på 1.022 mio. kr. og en soliditetsgrad på 22 procent, hvilket er en positiv udvikling set i forhold til regnskabsåret 2017/18, og i overensstemmelse med de udmeldte forventninger i sidste årsrapportering.

Det er glædeligt, at den strategi, vi har arbejdet efter de seneste år, og som har givet os kontinuerlig vækst gennem flere år, igen resulterer i et tilfredsstillende resultat. Vi er sikre på, at vores forretningsmodel og udvalgte indsatsområder sikrer os et robust og perspektivrigt udgangspunkt for at udleve vores ambitioner i årene fremover. Positivt er det også, at den økonomiske vækst går hånd i hånd med en fortsat stigende kundetilfredshed, en høj medarbejdertrivsel, høj ledelseskvalitet samt et stadigt stærkere image i markedet.

Forventningen til fremtiden er, at vi fortsætter i det kommende regnskabsår med minimum samme vækst som i indeværende år.

 

Opkøb og fusion: Som markedskonsolidator søger vi dialog med de bedste

I et komplekst rådgiver- og revisionsmarked er det mere end nogensinde før nødvendigt at inddrage dyb specialistviden og internationalt knowhow i kunderelationen, derfor søger vi dialog med markedets dygtigste. BDO er markedskonsolidator, og vi vil gerne tale med aktører i erhvervslivet, som kan se potentialet i at være en del af en stærk, indlevende og kundeorienteret kultur, der har fokuserede forretningsenheder med specialiseret viden og et prisbelønnet internationalt netværk.

Det seneste år har vi lanceret ny afdeling og budt nye kolleger i Aabybro velkomne. Efter regnskabsårets udløb har vi med opkøbet af konsulent- og rådgivningsvirksomheden Toldkonsulenterne I/S udvidet ydelsespaletten med et nyt forretningsområde. Vi har nu markedets stærkeste kompetencer inden for toldområdet, hvilket gør os til en central leverandør i et stadig mere internationaliseret marked.

I BDO ønsker vi generelt at optimere vores allerede stærke markedsposition gennem opkøb af nye forretningsområder samt rådgivnings- og revisionsteams, der matcher vores høje ambitionsniveau. Vi er én af markedets mest attraktive rådgivnings- og revisionsvirksomheder at fusionere ind i. Opkøb og fusion er og har altid været en del af vores særlige DNA. Det vidner talrige succesfulde opkøb gennem årene om. Den succes, vi har med at realisere opkøb og efterfølgende skabe sammenhængskraft med nye BDO-grene, skyldes bl.a., at nye partnere, kolleger og forretningsområder integreres med respekt i organisationen.

I vores vækststrategi ligger både organisk vækst og samarbejde/opkøb af andre virksomheder. BDO er, og vil gerne fremadrettet være, i aktiv dialog med andre specialister i rådgivnings- og revisionsbranchen, der kan se sammenhængskraften i vores forretningsmodel, der stræber efter nærhed og stor grad af tilstedeværelse.

 

Stærk vinderkultur med fokus på digitalisering, datasikkerhed og specialisering fremtidssikrer BDO

Indsatsområderne i forhold til digitalisering, specialisering, branchefokus og stærk vinderkultur er yderligere intensiveret i regnskabsåret 2018/19.

For at styrke vores digitale indsatser har vi i de senere år investeret i såvel kompetencer som ny teknologi. 2018/19 har igen været et stort investeringsår, og vores fokuserede digitaliseringsproces forløser nu såvel eksterne som interne digitale potentialer.

Med det bedste udgangspunkt i form af cloud-vejen har vi nu et helt nyt it-systemlandskab, der netop fremmer mulighederne for at tilbyde vores kunder og medarbejdere størst mulig datasikkerhed og flest nye digitale gevinster.

Vores strategi med yderligere at dyrke specialiseringen i alle fem forretningsenheder: Privat revision, Offentlig revision, Skat og Moms, Advisory og Corporate Finance har bragt os op på et endnu stærkere rådgivnings- og revisionsfagligt niveau.

Et eksempel på succesfuld specialisering er fx, at vores stigende forretningsomfang inden for Business Services & Outsourcing under de ydelser, som Privat revision tilbyder, udover at skabe nærhed til kunderne, giver helhed i BDO’s store ydelsespalet. Det er rådgivning i bredeste forstand.

Gennem året har det generelt været en stærk motivationsfaktor for vores specialister at skabe helhedsløsninger til gavn for kunderne, og derfor er det særdeles positivt, at vi er lykkedes med at skabe synergier på tværs af forretningen. Vi driver Compliance og standardisering af processer ud fra en positiv og forretningsudviklende tilgang, og vi oplever, at indsatserne på GDPR- og Cyberområdet de forgangne år har styrket vores relationer som rådgivnings- og revisionsvirksomhed. 
 

Læs hele Årsrapporten 2018/19
 

Se BDO Globals årsresultat