Vi bruger cookies og andre sporingsteknologier til at forbedre browsing-oplevelsen på vores hjemmeside, vise personaliseret indhold og målrettede annoncer, analysere trafikken på siden, og forstå hvor vores besøgende kommer fra. Hvis du vil vide mere, kan du læse vores cookie-politik. Du kan desuden læse vores privatlivspolitik, hvis du ønsker mere information. Ved at klikke ’accepter og luk’ giver du samtykke til, at vi bruger cookies og andre sporingsteknologier.
  • Er du opmærksom på de uudnyttede potentialer i din værdikæde?

Af Rasmus Arffmann, Director hos BDO Adivsory


At reducere risici, at fastholde ressourcer til innovation og at indarbejde ESG. Det er blot nogle af de nye kritiske emner, som danske selskaber bør forholde sig til, når de kigger på deres værdikæde i 2022.

Optimering og udvikling af virksomhedens totale værdikæde er blevet et betydeligt konkurrenceparameter, og hos BDO oplever vi stigende efterspørgsel på projekter, som gearer virksomheder til en fremtid med nye udfordringer. Det kan for eksempel være indenfor procurement, som tidligere handlede meget om prisreduktion og besparelser, men som nu er presset af global materialemangel, stigende inflation, udfordringer med at skaffe kvalificeret personale, leverandørudfordringer og øget fokus på bæredygtighed.

Emner som supply chain innovation og strategisk procesoptimering bør derfor gøres mere tydelig i virksomhedens fremtidige strategi, så virksomheden er klar til at imødekomme de nye og stigende udfordringer

Denne artikel handler om, hvordan virksomheder skal prioritere fokus på værdikæden og udnytte strategiske samarbejder med deres nøgleleverandører. Det gælder også indenfor bæredygtighed, som er et stigende konkurrenceparameter.

 

Kunne kriserne være vendt til en kommerciel fordel?

I disse tider, hvor kriserne for alvor banker på døren, opstår der enorme udfordringer for de virksomhedsledere, der fx driver internationale forsyningskædevirksomheder.

Flere virksomheder meddeler, at begivenhederne, som ligger til grund for udfordringerne, ikke kunne være forudset. Således er der ingen uden beredskabsplaner. De fortæller i samme anledning om, hvordan udfordringerne vil påvirke deres økonomiske resultater meget negativt.

Men bør disse kritiske begivenheder, som covid-epidemien, den stigende inflation og konflikten mellem to europæiske naboer, egentlig komme som den helt store overraskelse? Og hvad sker der, hvis Kina om lidt går i krig mod Taiwan? Flere af disse kriser har potentielt været til at forudse. Om ikke andet; forberede sig på.

Det leder os til det helt store spørgsmål:

Mon flere virksomhedsledere så signalerne og burde have risikominimeret deres værdikæde, før de voksende udfordringer endte med at trænge virksomhederne op i en krog?

Flere virksomheder bør udnytte det strategiske samarbejde med leverandørerne til at skabe konkurrencefordele

Forskning fra Harvard Business School viser, at administrerende direktører kun bruger 1 % af deres arbejdstid med deres leverandørbase og på indkøb. I og med, at leverandører står for over halvdelen af ​​budgettet i en typisk virksomhed, er det ikke kun upraktisk, det grænser faktisk til det absurde set i lyset af risikoen for virksomheden.

Leverandører er forsyningen af materialer og varer, og når deres proces stopper, bremser det også den virksomhed, de leverer til. Udover at det er vigtigt at snakke risiko med sine leverandører, kan samme leverandør tilmed blive en værdifuld kilde til kommerciel intelligens. Det kan bl.a. indebære:

  • Nyheder om konkurrenters nuværende og fremtidige produkter.
  • Information om aktuelle trends og kundepræferencer.
  • Den seneste tankegang om hurtigere, bedre og sikrere måder at købe og fremstille produkter på.
  • Samt andre risikoelementer i den totale værdikæde, som man ikke er bevidst om.

Så hvordan kan de ansvarlige direktører...

...bedre forudsige og forberede sig på forsyningskædeforstyrrelser og kriser i fremtiden?

De bør sætte deres leverandører i centrum af forretningen og prioritere det strategiske samarbejde. Ligeledes bør de vægte deres leverandørrelationer på det personlige plan og bygge relationer, der gennem tillid og respekt viser det rigtige risikobillede. Således kan Category Management strategier være en god idé for at sikre relationer, som kaster vigtig information af sig.

Hvis flere virksomhedsejere prioriterede samarbejdet med leverandørerne - og dermed deres indkøbsfunktion - ville deres virksomhed også være bedre rustet end konkurrenterne, hvis en krise skulle ramme.

Det kan fx være simulationen af ”Worst Case”-scenarier, som derved giver anledning til at analysere processer og lave planer, som redder virksomheder, hvis en krisesituation opstår. I dag ser vi mange virksomheder, som fx har vendt Covid-pandemien til en kæmpe konkurrencefordel og vundet markedsandele, fordi de virksomheder var bedre gearet til at omstille sig til den nye virkelighed.

Et godt eksempel på en virksomhed, som har høstet fordelene af et tæt, strategisk leverandørsamarbejde, er en af verdens førende producenter af premium-biler. Her valgte virksomheden bl.a. at hjælpe leverandørerne med at nå deres ambitiøse omkostningsbesparelsesmål og dele nogle af deres egne hemmeligheder om, hvordan man kan øge avancerne. Det har resulteret i, at bilproducenten hvert år siden har modtaget omkostningsbesparelser fra leverandørerne.

Det gode og tættere samarbejde sikrede samtidig, at bilproducenten – modsat en lang række af dens konkurrenter - kunne holde sine fabrikker åbne under COVID-19. Som et resultat heraf øgede bilproducenten sin markedsandel og havde på et tidspunkt højere fortjenstmargener end nogensinde, da resten af bilmarkedet ikke kunne levere deres produkter. Alt det havde ikke været muligt uden et tæt og koordineret samarbejdet med leverandørerne.

Derfor oplever vi i BDO en stor efterspørgsel på Indkøb og Contract Management-analyser, da de netop giver et billede af virksomhedens leverandører, kontrakter, forpligtigelser, svagheder i forsyningskæden og beredskabsplaner.

 

Bæredygtighed: Et uomtvisteligt konkurrenceparameter i fremtiden

For bedst muligt at afhjælpe nutidens og i særdeleshed fremtidens klimakriser skal vi bruge vores øgede viden til at søge nye muligheder indenfor udnyttelse af naturens ressourcer. Men hvordan sikrer du, at din værdikæde er bæredygtig?

Udfordringen ligger i at finde balancen, så truslerne knyttet til det voksende bæredygtige fokus minimeres, mens mulighederne for at fremme bæredygtig udvikling og udnytte de herboende potentialer understøttes bedst muligt.

Flere og flere virksomheder er i disse år begyndt at kaste penge og kræfter i at gøre deres forsyningskæder så bæredygtige som muligt. Naturligvis fordi de vil gøre en forskel, men også fordi det uomtvisteligt bliver et væsentligt konkurrencevilkår i de kommende år.

Hvis din virksomhed ikke allerede er stået ombord på det bæredygtige-tog...

...handler det til en begyndelse om at identificere de mest oplagte muligheder. De løsninger, som giver en reel effekt uden at kræve for store omkostninger eller for megen tid. Men er det bare sådan lige til?

Desværre ikke. Bæredygtighed tager tid. De mest oplagte muligheder er ikke altid de rigtige. At træffe de rigtige beslutninger, samtidig med at der holdes øje med bundlinjen, kræver både en forståelse for og et overblik over den samlede forsyningskæde.

I min næste artikel vil jeg udfolde de nyeste tendenser indenfor ESG og den grønne agenda, samt hvordan jeres virksomhed kan sikre en grøn forretningsplan, der giver kommercielle fordele.

Du kan følge mig her og sikre, at du ikke misser min næste artikel.

 

En mulig løsning: Lad BDO stå for en Opportunity Assessment

Hos BDO tilbyder vi Opportunity Assessment. Det er rettet mod den ledelse, som vil udvikle eller optimere forretningen, CFO’en, som vil finde besparelser eller frigøre investeringsmidler, eller CPO’en, der ønsker at implementere Category Management, Contract Management eller den grønne agenda i virksomhedens værdikæde - samt andre afdelinger med projektideer.

Efter en analysefase foreligger BDO en plan og et resultatpotentiale indenfor det ønskede scope.

Vi står for startskuddet og hjælper jer med at analysere og planlægge jeres transformation - som naturligvis opfylder alle de nødvendige projektpunkter, der sikrer en god forandringsproces og nem implementering. I vil få svar på helt grundlæggende spørgsmål som:

  • Hvordan får vi bedst opbygget et stærkt leverandørsamarbejde?
  • Hvilke elementer skal være fremtrædende i den fremtidige strategi?
  • Hvordan opnår vi bedst muligt mere bæredygtighed i vores supply chain?
  • Hvor frigør vi penge eller ressourcer fra vores processer?
  • Hvilke ændringer skal der til?
  • Og meget mere…

Via vores Opportunity Assessment vil I opleve hurtig levering med minimal afbrydelse af eksisterende drift. Selve processen gennemføres inden for to til seks uger og kræver relativt lidt tid fra ledelsen.
 

Når BDO’s Opportunity Assessment-proces er slut, står I tilbage med:

  • En nøjagtig plan, der går i dybden med virksomhedens leverandører, risici og omkostninger.
  • En præcis analyse af, hvor I står i dag med fx et skøn over tilgængelige besparelser.
  • En sammenligning med konkurrerende virksomheder i forhold til vores effektivitetsmodel og ESG-niveau.
  • En implementeringsplan, hvor vi præsenterer en omfattende, men pragmatisk køreplan for at eksekvere forandringer og for at opnå mål og værdi.

Hos BDO Advisory kommer du under vingerne på et hold af erfarne fageksperter, der kan guide dig igennem hele processen. Vi vil indsamle og gennemgå forbrugsdata og gennemføre korte dybdegående interviews med personale og andre interessenter for at få en forståelse af nuværende scenarie.

Kontakt


Er du interesseret i at høre mere om de uudnyttede potentialer i lige netop din værdikæde, og hvordan BDO via en Opportunity Assessment-proces kan få din værdikæde til at stå helt skarpt?

Tag fat i vores ekspert Rasmus