Vi bruger cookies og andre sporingsteknologier til at forbedre browsing-oplevelsen på vores hjemmeside, vise personaliseret indhold og målrettede annoncer, analysere trafikken på siden, og forstå hvor vores besøgende kommer fra. Hvis du vil vide mere, kan du læse vores cookie-politik. Du kan desuden læse vores privatlivspolitik, hvis du ønsker mere information. Ved at klikke ’accepter og luk’ giver du samtykke til, at vi bruger cookies og andre sporingsteknologier.
  • XBRL

XBRL - hvad betyder XBRL?

XBRL er en forkortelse for eXtensible Business Reporting Language. Det betyder, at XBRL er et programmeringssprog, der transformerer elektronisk kommunikation fra erhvervslivet til finansielle data.  

Regnskaber fra virksomheder i regnskabsklasse B, C og D skal indrapporteres til Erhvervsstyrelsen i det digitale format XBRL, som du indberetter her. Er du itvivl, hvordan du gør - tag BDO med på råd.

 

Sådan laver I en XBRL-indberetning

Når I skal indberette et regnskab i XBRL-format, foregår det ved, at I eller jeres revisor udlæser en XBRL-fil og et pdf-dokument. Disse filer indlæses på www.virk.dk. Indsender skal sikre, at der er overensstemmelse mellem det indsendte regnskab og regnskabet i XBRL-format.

I kan indsende regnskaber på to måder: 

  • I kan enten vælge en manuel indtastningsløsning (Regnskab Basis) eller
  • I kan vælge en indberetningsløsning (Regnskab Special).

Regnskab Basis er anvendelig, hvis I kun har et simpelt regnskab i regnskabsklasse B. Ellers skal I anvende Regnskab Special.

 

BDO’s anbefalinger til digitale regnskaber

Hvis I selv tidligere har udarbejdet regnskaber for selskabet eller koncernen, skal I træffe et valg. I kan enten anskaffe jer et system, der kan generere de digitale årsregnskaber i XBRL-format, eller I kan lade os hjælpe jer med at udarbejde årsregnskaber:

  • Hvis I har under 15-20 regnskaber, så vil vores anbefaling være, at I lader os hjælpe med udarbejdelsen af årsregnskaberne.
  • Hvis I har flere end 15-20 regnskaber, så anbefaler vi, I anskaffer et system, der kan udarbejde de digitale regnskaber.

Uanset hvilken løsning I vælger, så skal der udarbejdes et pdf-dokument samt en XBRL-fil. For at det bliver økonomisk fordelagtigt at investere i et system, så skal I have en vis mængde regnskaber til indsendelse. Det er derfor, vi anbefaler skillelinjen på 15-20 regnskaber. Anbefalingerne bygger på erfaringer fra de mange XBRL-opgaver, som vi allerede har løst. 

 

Fordelene ved XBRL

Når I indsender jeres årsrapporter til Erhvervsstyrelsen i elektronisk form efter XBRL-standarden, er det i første omgang modtagerne, der får glæde af de nye muligheder, fordi de nu kan få alle data direkte ind i deres registre.

Der vil derfor være en stor ressourcemæssig gevinst at hente i både Erhvervsstyrelsen og i de informationsbureauer, fx Experian og NN Markedsdata, der lever af at analysere og videresælge regnskabsoplysningerne. Gevinsten opstår, fordi dataene ikke længere skal genindtastes med håndkraft, men i stedet overføres elektronisk.

 

Få mere at vide

BDO er det revisionshus, der har størst viden om XBRL. Vi har igennem de senere år rådgivet en række selskaber samt Erhvervsstyrelsen, SKAT og Danmarks Statistik m.fl. i forskellige XBRL-projekter. Vi har indsendt mange tusinde digitale regnskaber i XBRL-format på vegne af vores kunder. 

Derfor har vi regnskabsstandarderne klar, og vi hjælper gerne vores kunder med at udarbejde årsregnskaber i henhold til de nye digitale krav.

Vi er klar til at rådgive om og hjælpe med at implementere et rapporteringssystem, hvis I selv ønsker at stå for indrapporteringen. Vi kan endvidere rådgive om modtagelse og analyse af XBRL-instanser (XBRL-rapportering) mv.

Kontakt os og aftal et møde, så vi kan drøfte hvilken løsning jeres selskab/koncern skal vælge. Husk en god planlægning sparer jer både for tid og udfordringer.

Kontakt os