Vi bruger cookies og andre sporingsteknologier til at forbedre browsing-oplevelsen på vores hjemmeside, vise personaliseret indhold og målrettede annoncer, analysere trafikken på siden, og forstå hvor vores besøgende kommer fra. Hvis du vil vide mere, kan du læse vores cookie-politik. Du kan desuden læse vores privatlivspolitik, hvis du ønsker mere information. Ved at klikke ’accepter og luk’ giver du samtykke til, at vi bruger cookies og andre sporingsteknologier.
  • Rådgivning i ESG og bæredygtighed

ESG-strategi og rådgivning i bæredygtighed

Arbejdet med ESG, den grønne omstilling og FN’s 17 Verdensmål bærer en af de største muligheder for vækst i dag – både for udenlandske og danske virksomheder. Arbejdet skal sikre os en bæredygtig fremtid og kan give jer som virksomhed en unik konkurrence- og brandingposition via en bæredygtig profil.

Vores strategiske rådgivning er bygget til at matche jeres behov og sikrer jer en struktureret tilgang til at komme i gang og arbejde med en bæredygtig ESG-strategi.

Vi rådgiver jer igennem hele processen – fra bevidsthed til implementering af jeres ESG- og bæredygtighedsstrategi.


Kontakt os
 

Hvad er en ESG strategi?

ESG handler om, at man som virksomhed udviser samfundsmæssigt ansvar og driver sin forretning på en måde, der skaber værdi for både mennesker, miljø og økonomi.

En ESG-strategi i virksomheden er det værktøj, der skal hjælpe med, hvordan virksomheden håndterer netop det samfundsansvar. Strategiens formål er at udvikle og arbejde med de ESG initiativer, der skaber værdi for samfundet og virksomhedens interessenter. Initiativerne kan være alt fra arbejde med klima, miljø, økonomiske udfordringer, medarbejdernes vilkår eller sociale vilkår.
 

Om BDO's bæredygtigheds- og ESG-rådgivning

Vi har sammensat to faste rådgivningsforløb. Forskellen på de to rådgivningsforløb ligger i detaljegraden og værditilførelsen. Uanset dit valg, vil det være BDO’s ESG-rådgivere, der står for hele forløbet – herunder workshops, interviews og evt. rapportering.

Kort sagt; vi faciliterer og udarbejder en skræddersyet og køreklar strategi til dig, der bygger på vores indgående kendskab til ESG og bæredygtighed. Det eneste, du skal gøre, er at understøtte vores arbejde med viden om og indsigt i din virksomhed.

Begge vores rådgivningsforløb indeholder følgende delfaser:

  • Introduktion og bevidsthed: Du får viden om og oversigt over allerede eksisterende ESG-indsatser plus en prioriteret liste med mulige indsats- og fokusområder.
  • Identifikation af målsætninger og målbare parametre: Du får en liste over de overordnede målsætninger, de valgte mål, og de datapunkter, der skal måles på for fremtiden.
  • Strategi og handlingsplan: Du får en skræddersyet og køreklar ESG- og bæredygtighedsstrategi med tilhørende handlings- og aktivitetsplaner nedfældet i et katalog. Kort sagt; en strategi for jeres viderearbejde på ESG- og bæredygtighedsområdet.

Derudover har du blandt andet mulighed for at tilvælge et rapporteringsmodul, hvor vi udarbejder en rapport, som overholder alle lovkrav, og som din virksomhed kan bruge aktivt og værdiskabende i jeres ESG-kommunikation.

Af respekt for, at nogle organisationer allerede har igangsat arbejdet med deres ESG- og bæredygtighedsstrategi, har vi åbnet op for en fleksibilitet i begge vores forløb. Du kan nemlig tilgå vores rådgivningsforløb på nøjagtigt det niveau, som passer til den nuværende situation og ambitionerne i din virksomhed.

Under begge forløb har du desuden mulighed for at tilvælge tillægsydelser, som vil skabe yderligere værdi og overblik på sigt.

Vær opmærksom på, at begge vores rådgivningsforløb som udgangspunkt er skræddersyet til mindre virksomheder. Vi anbefaler derfor, at større virksomheder (fx i virksomhedsklasse C og D) kontakter os og får tilpasset et forløb, som passer til deres størrelse, behov og ambitioner.

 

Eksempler på ESG- og bæredygtighedstiltag

Dine ESG- og bæredygtighedstiltag skal passe til din virksomheds forretning og værdier

Det giver sjældent mening at skyde med spredehagl, når det kommer til valg af ESG- og bæredygtighedstiltag. Hvis du blindt vælger din virksomheds tiltag, risikerer du, at dine kunder og samarbejdspartnere anser din indsats for at være et uoprigtigt forsøg på at skaffe billige point, og dermed falder værdien af dine tiltag og dine ellers så gode intentioner til jorden.

ESG- og bæredygtighed skal tage højde for din virksomhed, som den ser ud i dag. Dine tiltag skal opstå i forlængelse af – ikke ved siden af – din forretning, værdier og forsyningskæde.

Herunder kan du se et eksempel på, hvordan en ESG- og bæredygtighedstiltag kan se ud:



 

Vi hjælper dig med at stille skarpt på de tiltag, som rent faktisk skaber værdi for din virksomheds omdømme, toplinje og bundlinje.
 

Kontakt os