Vi bruger cookies og andre sporingsteknologier til at forbedre browsing-oplevelsen på vores hjemmeside, vise personaliseret indhold og målrettede annoncer, analysere trafikken på siden, og forstå hvor vores besøgende kommer fra. Hvis du vil vide mere, kan du læse vores cookie-politik. Du kan desuden læse vores privatlivspolitik, hvis du ønsker mere information. Ved at klikke ’accepter og luk’ giver du samtykke til, at vi bruger cookies og andre sporingsteknologier.

Researcher of the Month

19 december 2019

The United States Department of Defense overrakte i november prisen for Researcher of the Month til it-sikkerhedskonsulent hos BDO i København, Martin Thirup. Med prisen har Martin Thirup fået bevis på, at han har gjort et enestående stykke arbejde for det amerikanske forsvar og militær.

I 2016 oprettede USA’s forsvarsministerium et særligt program for at forstærke ministeriets cybersikkerhed. Programmet blev døbt The Vulnerability Disclosure Program (VDP) og har nu i tre år gjort det muligt for researchere at finde og afsløre sårbarheder i forsvarsministeriets systemer. Kort sagt hjælper researchere nu med at forbedre det amerikanske forsvar.

En af disse er BDO’er Martin Thirup. It-sikkerhedskonsulenten fra BDO i København har på det seneste rapporteret flere sårbarheder, deriblandt informationslækage via info.php fil, mulighed for at overtage en gyldig konto via CSRF-angreb og stored Cross Site Scripting via en sårbar formular til at uploade filer. Martins arbejde sikrede ham titlen som VDP’s Researcher of the Month i november.

BDO og cybersikkerhed

Martin Thirup er white hat hacker i BDO. Med gode intentioner og formel tilladelse bryder han og kollegerne i BDO’s cybersikkerhedsafdeling ind i virksomheder og organisationers it-systemer for at teste deres sikkerhed. Alt sammen med henblik på at forbedre den.

Afdelingens vigtigste formål er at forbedre virksomheder og organisationers it-systemer. Antallet af hackerangreb stiger, og cybersikkerhed er en af de største digitale udfordringer i det 21. århundrede. Fejl eller mangler i sikkerheden kan have vidtrækkende konsekvenser såsom tab af adgang til systemer, negativ indvirkning på omdømme, øgede omkostninger eller bødestraffe.

Martin Thirup og hans kolleger i afdelingen er eksperter inden for cybersikkerhed og IT-sikkerhed. De kan hjælpe alt fra det amerikanske militær til små og mellemstore virksomheder til at sikre data, informationer og it-systemer mod ulovlig indtrængning, tyveri af data og informationer og andre cyberkriminelle handlinger.