Vi bruger cookies og andre sporingsteknologier til at forbedre browsing-oplevelsen på vores hjemmeside, vise personaliseret indhold og målrettede annoncer, analysere trafikken på siden, og forstå hvor vores besøgende kommer fra. Hvis du vil vide mere, kan du læse vores cookie-politik. Du kan desuden læse vores privatlivspolitik, hvis du ønsker mere information. Ved at klikke ’accepter og luk’ giver du samtykke til, at vi bruger cookies og andre sporingsteknologier.

Lederposition i 2025? Ny europæisk BDO-undersøgelse belyser virksomhedernes udfordringer

12 februar 2020

BDO har foretaget en dybdegående analyse blandt virksomhedsledere på tværs af Europa. Topledere i Belgien, Tyskland, Italien, Norge, Spanien, UK og Danmark har svaret på en række spørgsmål om aktuelle emner, heriblandt handel, EU, teknologi, bæredygtighed, strategi og Brexit.

Sikring af en lederskabsposition i 2025

Europæiske virksomheder er trådt ind i et nyt årti og befinder sig i et marked, der står overfor flere makroøkonomiske og disruptive forandringer. Det ændrede erhvervsklima bringer såvel udfordringer som muligheder med sig, og især virksomhedsledere må gå forrest og være forberedte på fremtidens europæiske erhvervsliv, hvis de fortsat skal positionere sig i en lederskabsposition i 2025.

Undersøgelsen forsøger i den forbindelse at lokalisere nogle af de udfordringer, som virksomhedsledere i fremtiden skal kunne honorere. Undersøgelsen fremlægger desuden de strategier, som virksomhederne forventer at prioritere de næste fem år for at sikre vækst og konkurrencemæssige fordele i markedet, der er karakteriseret af politisk og handelsmæssig usikkerhed.   

 

Vigtige nedslag i undersøgelsen:

  • Virksomhederne er generelt optimistiske i forhold til virksomhedens egen økonomi, og 35 % bestræber sig på at skabe markant vækst i fremtiden. Læs mere her.
  • Virksomhederne vil i fremtiden fokusere på talentrekruttering, teknologi og produktinnovation/-optimering. Læs mere her.
  • Virksomhederne er generelt pessimistiske, når det gælder erhvervsklimaet på tværs af Europa, særligt som følge af Brexit. Læs mere her.
  • Virksomhederne forventer generelt, at teknologien i fremtiden vil skabe positiv udvikling i markedet. Læs mere her.
  • Virksomhederne tager den grønne dagsorden seriøst, og de har taget positive skridt i retningen mod at reducere påvirkningen af miljøet. Læs mere her.  

 

EU, Brexit og handel skaber bekymring

Især handel inden og uden for EU vækker negativ eller neutral opsigt blandt virksomhederne, der som følge af særligt Brexit - i fremtiden må forholde sig til nye strukturer og konkurrenter. Regulering af markedet skaber desuden stor bekymring hos virksomhederne. De forventer generelt, at erhvervsklimaet og økonomien i Europa vil forværres inden 2025.

Optimismen er dog fortsat at finde, da flere topledere forventer at skabe markant økonomisk vækst i virksomheden i løbet af de næste fem år. Virksomhederne forventer herudover, at den teknologiske udvikling vil skabe positive muligheder, og digitale løsninger samt rekruttering af ansatte er topprioriteter hos flere topledere. Miljømæssige og bæredygtige mål er samtidig rykket endnu længere op på dagsordenen hos flere virksomheder, der forventer at påtage sig en grønnere forretningsmodel.

 

Danske virksomheder forbereder sig på økonomisk krise

Undersøgelsen viser, at danske virksomheder generelt har et positivt eller neutralt syn på virksomhedens egen og Danmarks økonomi generelt. Hver tredje forventer vækst, og størstedelen vil desuden bestræbe sig på at bibeholde deres nuværende markedsandel.

Danske virksomheder er dog særligt skeptiske over for det eksterne erhvervsklima i EU, og hele 64 % er meget sikre på, at de inden 2025 skal forholde sig til en økonomisk krise.

Læs mere om danske virksomheders sikring af lederskabspositionen og forventning til fremtiden i den fulde rapport

 

Hent rapporten