Lokal statsautoriseret revisor i Herning

Statsautoriseret revisor i Herning bakket op af et internationalt netværk af branchespecialister og ekspertrådgivere. Dette er blot nogle af fordelene, som vi kan byde på som din revisor og rådgiver.

Vores rådgivning og revision er bygget på et fundament af indgående kendskab til virksomhederne i Midtjylland kombineret med en bred brancheindsigt og stor erfaring. Vi har et indgående lokalkendskab samt forståelse for de udfordringer og muligheder, som virksomheder og organisationer står overfor i og omkring Herning. 

Hos os handler god rådgivning og revision om indlevelse og forståelse. Vi lægger vægt på tætte og længerevarende forretningsforhold. Det giver begge parter det bedste grundlag for rådgivning og sparring, der kan bruges i det daglige og forbedre virksomhedens resultater.

Vi har erfaring, kompetencer og mod til at yde kvalificeret sparring og rådgivning, som hjælper dig med at nå dine mål og dit fulde potentiale.


Kontakt os
 

Alt inden for regnskab, rådgivning og revision

Vi er blandt byens største revisions- og rådgivningshuse. Vi tilbyder fuldt dækkende ydelser inden for regnskab, revision og rådgivning for store som små virksomheder, institutioner og kommuner i og omkring Herning.

Vi kan fx hjælpe dig med:

Revision, der kan bruges i hverdagen

Revision er meget mere end blot en gennemgang af dine årsregnskaber. En revisors arbejde kan bruges til forbedringer og effektiviseringer af hverdagen, fremtidssikring af virksomhedsdriften – og meget mere.

Vi bruger en procesorienteret tilgang, som vi kalder for værdibaseret rådgivende revision. Vi mener, at revision skal ses som en rådgivningsproces. Vores revisorer, specialister og medarbejdere har i deres arbejde derfor fokus på, hvordan dine data og informationer kan omsættes til merværdi gennem grundig analyse og forståelse for deres potentielle værdi.

Hos os er revision med andre ord lig en detaljeret gennemgang af den finansielle situation. Dette gennemføres af en statsautoriseret revisor, som kan bruges til at skabe forbedringer af hverdagen – og på bundlinjen.  
 

Overkom mere med vores Business Services & Outsourcing-afdeling

Er der behov for mere tid til kerneopgaverne? Eller er en nøglearbejder pludselig væk på grund af sygdom?

Det er i sådanne situationer, at vores Business Services & Outsourching-afdeling kan hjælpe. Vi skaber mere plads i hverdagen og hjælper med at overkomme uforudsete hændelser.

Outsourcing af arbejdsopgaver eller -funktioner kan ske helt eller delvist. Vores Business Services & Outsourcing kan blandt andet varetage bogføring, økonomistyring, lønadministration, bogholderi og midlertidig management-støtte. I alle tilfælde giver vi mere tid til det, du og din virksomhed brænder for. Vi skræddersyer løsninger, som giver dig adgang til vores medarbejderes viden, indsigt og brancheekspertise på den bedst mulige måde.

Du kan vælge, om arbejdet skal udføres on-site eller online. I alle tilfælde leverer vi med fokus på:

  • Fleksibilitet
  • Effektivitet og kvalitet
  • Faglig sparring
  • Leveringssikkerhed og dermed reduktion af sårbarhed.
     

Fra Herning til Houston

Med os får du en ’global lokal’ revisor. Vi kan nemlig tilbyde en kombination af det bedste af to verdener: En lokalt forankret revisor med stærk repræsentation i hele Danmark og et verdensomspændende netværk af kontorer og eksperter i mere end 165 lande.

Indsigt og indlevelse i lokalområdet, dets virksomheder og organisationer er en del af vores drivkraft og DNA. Vi kender de muligheder og udfordringer, som du står overfor. Vi møder dig i øjenhøjde og er altid klar til en uformel snak om, hvordan vi bedst kan assistere dig. BDO er stærkt repræsenteret rundt i Danmark med i alt 32 kontorer, der tæller nogle af landets fremmeste eksperter og specialister inden for moms, afgifter, skat, handel og generationsskifte af virksomheder, IT, cybersikkerhed, automatisering, mv.

Samtidig får du fuld adgang til fordelene ved vores størrelse og vores specialister. På globalt plan tæller BDO godt 90.000 ansatte. Via vores globale netværk har du altid direkte adgang til ekspertviden om alle relevante lokale, regionale og nationale forhold i de mere end 165 medlemslande, hvor vi er aktive. 

Med andre ord tilbyder vi en unik blanding af lokal og global indsigt, ekspertise og tilstedeværelse, lige meget hvor du er – eller ønsker at være - aktiv.

Vi har til huse på Birk Centerpark 30, 7400 Herning.

 

Herning
Birk Centerpark 30
Herning,  7400
+4596263800
Rutevejledning