Når skolekørsel er en kommunal opgave, er udgiften hertil også en kommunal udgift, som skal behandles i det kommunale regnskab. Dette gælder uanset, om befordringen udføres af kommunen selv, private taxavognmænd eller af forældrene.
Det er en kommunal opgave at sørge for befordring for skoleelever, når befordringen må vurderes at være nødvendig på grund af fx afstand mellem skolen og hjemmet, de trafikale forhold eller andre lignende forhold.
Dette følger af folkeskolelovens § 26 og af skolebefordringsbekendtgørelsen.
Hvordan den præcise befordring indrettes, varierer fra kommune til kommune, og vi ser typisk, at befordringen kan ske ved taxa, eksterne vognmænd eller ved privat forældrekørsel. Mens udgifterne til taxa og eksterne vognmænd dækkes fuldt ud i det kommunale budget- og regnskab, så bliver forældrekørsel dækket via en udbetalt befordringsgodtgørelse efter statens takster.
Fælles for de forskellige befordringsmåder er dog, at der er tale om kommunale køb af ikke-momspligtige tjenesteydelser, som ifølge Budget & Regnskabssystemet for kommuner skal bogføres som en udgift på art 4.0 tjenesteydelser uden moms og ikke på art. 5.2 overførsler/tilskud til personer, som vi ser, at nogle kommuner gør med befordringsgodtgørelsen til forældrene.
Indenrigs- og boligministeriet har bekræftet ovennævnte bogføring på art 4.0 i et svar til BDO.
Ejerforholdskode ved forældrekørsel
Mens der er klarhed over, at udgifterne skal bogføres under art 4.0, så udestår spørgsmålet om anvendelse af ejerforholdskode for at vurdere, om kommunerne kan få momsrefusion via positivlisten og dermed få dækket indirekte moms i udgifterne til forældrekørsel.
Det er bekræftet af ministeriet, at udgifter til skolekørsel ved taxa eller andre eksterne vognmænd skal bogføres med ejerforholdskode 4. BDO har spurgt ministeriet om det samme gør sig gældende for forældrekørsel, så kommunerne får ret til momsrefusion af den indirekte moms på udgifter til brændstof, vedligeholdelse og reparation, der er indregnet i den takst, som kommunen betaler til forældrene.
Indenrigs- og boligministeriet vurderer, at mens taxa og vognmandsdrift står i reel konkurrence med kommunen, så gør det samme sig ikke gældende for forældrekørsel, da forældre – og andre private borgere – ikke kan anses som værende private leverandører, der agerer i konkurrence med kommunerne.
Til støtte herfor har ministeriet desuden henvist til deres meddelelse fra den 13. marts 2020, hvori det præciseres, at ejerforholdskode 4 alene kan anvendes, når det er et alternativ til en tilsvarende kommunal ydelse. Med andre ord betyder det, at ejerforholdskode 4 kun kan anvendes hvis der foreligger en reel konkurrencesituation mellem privat produktion og henholdsvis kommunal og regional egenproduktion. Det vil sige, at private leverandører på den ene side, og kommuner og regioner på den anden side faktisk producerer den samme ydelse.
Da forældrekørslen efter vores opfattelse ikke må siges at udgøre et reelt alternativ til en kommunal køreordning, hvor kommunen selv står for skolekørsel, så har ministeriet i deres svar til os tilføjet et yderligere parameter ved anvendelsen af ejerforholdskode 4, som ikke fremgår af ministeriets tidligere udtalelser eller af ”budget- og regnskabssystemet for kommuner”.
Ministeriet har nemlig oplyst til BDO, at der ved private leverandører som minimum må forstås virksomheder, der er registreret i cvr-registret.
Kommunerne skal efter ovennævnte være opmærksomme på, at der ikke er positivlistemoms på forældrekørsel, og samtidig holde sig for øje, at det med ministeriets svar må forstås sådan, at private leverandører efter ejerforholdskode 4 skal være en virksomhed.