Det er ikke usædvanligt, at forældre låner penge til deres børn. Eller at bedsteforældre yder lån til deres børnebørn. Nogle gange går pengestrømmen dog også den modsatte vej, så det er børnene, der låner penge til forældrene eller til bedsteforældrene.
Årsagen til de mange familielån er som oftest, at långiveren ønsker at give låntageren en økonomisk håndsrækning på lempelige vilkår. Langt de fleste familielån er således rentefri, ligesom låntageren ikke betaler stiftelsesprovision eller andre af de omkostninger, der normalt er forbundet med at låne penge i et pengeinstitut.
I de fleste tilfælde er der tale om beskedne beløb, men ikke altid. Og i takt med at beløbene bliver større og større, stiger usikkerheden om, hvorvidt der kan være særlige skattemæssige problemstillinger, som der skal tages højde for. Og det er der absolut. Nedenfor giver vi opskriften på et problemfrit familielån.
Rentefrihed
Der er ikke noget problem i at yde et rentefrit lån. Skattestyrelsen skriver således følgende i sin egen Ligningsvejledning: ”Den person, der rentefrit udlåner penge, skal normalt ikke som indtægt medtage et beløb svarende til den anslåede renteindtægt, der kunne være opnået ved udlån til anden side”. Omvendt har låntageren naturligvis ikke fradrag for noget, men skal heller ikke betale gaveafgift af den sparede renteudgift.
Der gælder særlige forhold, hvis parterne aftaler, at lånet ganske vist er rentefrit, men at låntager i stedet skal yde en modydelse af økonomisk værdi. Fx at reparere långivers bil eller passe dennes have. I så fald er långiver i princippet skattepligtig af værdien af denne modydelse, ligesom låntager kan have fradrag.
Der er omvendt ikke noget krav om, at et familielån absolut skal være rentefrit. Parterne kan naturligvis frit aftale en rente på lånet. I så fald skal de blot selv huske at indberette de årlige renter til Skattestyrelsen.
Afdrag
I modsætning til rentefrihed kan parternes aftale om vilkårene for tilbagebetaling af lånet give skattemæssige problemer. Det er fx ikke tilrådeligt at aftale, at lånet skal afvikles over de efterfølgende 10 år i takt med, at låntager har penge til afdrag. I så fald kan der nemlig blive tale om gaveafgift (15 %) hos låntager af forskellen mellem lånebeløbet og kursværdien af långivers tilgodehavende. Hvis lånet er rentefrit, og gælden skal afvikles over 10 år, kan kursen meget vel være ganske lav. I så fald vil långiver i princippet opnå en kursgevinst ved afdrag på gælden, men denne kursgevinst beskattes efter praksis ikke. Risikoen er således kun den mulige gaveafgift hos låntager.
Læs mere om afdrag og hent hele publikationen
Har du brug for en uforpligtende snak om de skattemæssige forhold, så kontakt vores skatteafdeling ved at udfylde formularen nedenfor